Timingen er mistænkeligt perfekt: Et mystisk, antiislamisk filmklip, der minder om Monty Python, bare uden humor (eller porno, bare uden sex), får rasende muslimer til at storme vestlige ambassader.
Få dage senere udkommer Salman Rushdies erindringsbog om dengang, det var hans bog De sataniske vers, der fik muslimer til at kræve blodig hævn på profetens vegne.
Kan det nu også være et tilfælde? Eller er der tale om en snu plan, der skal stille verdens muslimer i et dårligt lys? Er det i virkeligheden Salman Rushdie og hans forlag, der står bag filmen Innocence of Muslims i et sindrigt komplot, der på samme tid skal forhåne islam og skabe opmærksomhed om bogen? Måske i et samarbejde med CIA og Mossad, som iscenesatte mordet på de amerikanske diplomater i Libyen?
Jeg må hellere skynde mig at understrege, at det er noget, jeg lige har fundet på. Det er fri fantasi. Jeg har ikke engang set teorien præsenteret på et obskurt islamistisk debatforum. Men det ville ikke have overrasket mig, hvis jeg havde.
Internettet er et demokratisk formidlingsredskab, som ikke gør forskel på løgn og sandhed, oplysning og formørkelse.
I krig er sandheden altid det første offer. Og i den lavfrekvente krig, der ulmer mellem Vesten og Islam, blomstrer cyberspace med konspirationsteorier, der ofte er lige så forræderisk farlige, som de er ufrivilligt komiske.
En populær teori i USA handler om, at Barack Obama i hemmelighed er muslim. Det er han som bekendt ikke eller tør man sige som bekendt, når 16 procent af de adspurgte amerikanere i en aktuel undersøgelse fra Pew Research faktisk mener, at Obama er muslim? Blandt konservative amerikanere er tallet 30 procent dobbelt så mange, som da Obama blev valgt i 2008.
LÆS OGSÅ: Muhammed-optøjerne giver diktator mere tid
Det er dog for intet at ligne med den konspirationsteori, der ifølge en Pew-undersøgelse fra 2011 dominerer de muslimske landes syn på angrebet på World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001.
Fra Tyrkiet til Indonesien er der markant flertal blandt de adspurgte muslimer for, at det ikke var arabere, der stod bag terrorangrebet. At al-Qaeda jævnligt bryster sig af at have udført angrebet, spiller tilsyneladende ingen rolle det selektive syn på kendsgerninger ligger i konspirationsteoriens natur.
Egypten fører an: Hele 75 procent af den muslimske egyptiske befolkning mener ifølge undersøgelsen, at angrebet var iscenesat af USA. Derfor kan det ikke undre, at egypterne ved landets første demokratiske valg i juni valgte en konspirationsteoretiker, Mohamed Mursi, som præsident.
I sin tid som leder af Det Muslimske Broderskab har Mursi afvist, at passagerflyene kunne have fået tårnene til at styrte sammen uden hjælp indefra, og han har på Broderskabets vegne krævet, at USA fremlægger videnskabelige beviser, der kan fastslå, hvem der virkelig stod bag. Siden valget har Mursi ikke udtalt sig om 11. september, men andre af Broderskabets ledere tøver ikke med at sætte navn på de skyldige: CIA og jøderne.
Konspirationsteoriernes udbredelse er omvendt proportional med ytringsfriheden, pressens uafhængighed og befolkningens uddannelse. I det lys kan man undre sig over, at næsten hver femte amerikaner mistænker Obama for at være skabsmuslim. Til gengæld er det ikke overraskende, at de 82 millioner overvejende fattige og dårligt uddannede indbyggere i Egypten er til fals for politiske fantasterier.
Demokratiets forudsætning er frihed og oplysning. Det indså den demokratiskeptiske Grundtvig, da enevælden i Danmark sang på sidste vers. Han opfandt folkehøjskolen for at ruste almuen til det nye ansvar. Folkeoplysning og kristen vækkelse kom på særegen vis til at gå hånd i hånd ind i det nye demokrati.
Desværre er den religiøse vækkelse, som de seneste årtier er rullet hen over Egypten og den øvrige muslimske verden, ikke optaget af at gøre befolkningen til gode, oplyste demokrater.
Tværtimod har islamisterne en interesse i at fastholde det paranoide verdensbillede, hvor Innocence of Muslims angiveligt er blevet vist på det statslige amerikanske fjernsyn, hvor fremmede ambassader kun halvhjertet beskyttes mod pøbelen, og hvor man med den egyptiske premierminister, Hesham Kandils, ord kan kræve, at USA tager de fornødne skridt til at sikre, at ingen fornærmer halvanden milliard mennesker og deres tro, og at folk (der alligevel gør det) kommer til at bøde for det.
LÆS OGSÅ: Muhammedfilm udløser uro i 30 lande
Det er et fjendebillede, som bekvemt underbygger en anden konspirationsteori: at den manglende velstand i de muslimske lande primært skyldes Vesten. Det mener 52 procent af de adspurgte muslimer i Pew-undersøgelsen.
Man kan håbe, at behovet for økonomisk samarbejde vil fortrænge den religiøse paranoia. Men hvis man hører til dem, der håbede, at det arabiske forår med et trylleslag ville få ørkenen til at blomstre, må man berede sig på, at der i bedste fald er en lang vandring forude, før oplysningen indhenter de nye arabiske demokratier.
Det er 24 år siden, Salman Rushdie måtte gå under jorden. En iransk organisation fejrede hans erindringsbog med at hæve prisen på hans hoved til 3,3 millioner dollar. Det vil ikke overraske, om næste uges optøjer er rettet mod ham. Men det bekræfter jo kun mistanken om, at det hele er en vestlig sammensværgelse.