Det kan jo ikke lade sig gøre!

”Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter.”

Jonas’ Bog 2, 1

Helt fra mine unge dage har jeg haft en særlig kærlighed til Jonas’ Bog, som vi hørte et afsnit fra i går i kirken. Som organist fik jeg opgaven at spille til Olav Hartmanns kirkespil ”Profet og tømmermand”, som handler om Jonas. Det blev opført rigtig mange gange i det sønderjyske, og vi var også på tur til Møn og Sjælland med kirkespillet om denne mærkelige profet. Igen og igen lyttede jeg på den måde til denne forunderlige beretning, og hver gang dukkede der nye tanker op hos mig.

Jonas er ikke meget for at følge Guds kald til at forkynde dom over Nineve, så han flygter i den stik modsatte retning. Temmelig naivt at tro, at det kan lade sig gøre at flygte væk fra Gud, og det bliver Jonas da også klar over.

”Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro”, siger han til skibets besætning, da det bliver et voldsomt stormvejr. Han er klar over, at det er hans skyld, at det stormer. De er ikke meget for det, men til sidst gør de det alligevel, og straks holder havets rasen op. Mændene på skibet bliver grebet af stor frygt og bringer ofre til Herren.

Men Gud er ikke færdig med Jonas.

Derfor får vi nu den forunderlige historie om fisken, der sluger Jonas. ”Det kan jo ikke lade sig gøre!” lyder det fra konfirmanderne, når de hører det, og det har de da ret i. Sådan er det egentlig med meget af det, der står i Bibelen. At lade det regne med manna fra himlen, at åbne havet, så en stor skare kan gå tørskoet over, at lade Guds søn bliver født af en jomfru, at lade ham opstå fra de døde og fare til himmels – listen over undere bliver lang. Men fremfor at dyrke vor medfødte skepsis er det nu bedre at standse ved trosbekendelsens ord: Vi tror på Gud Fader, den almægtige.

At vi så af og til står over for noget, vi ikke forstår, og hvor vi synes, den almægtige burde have grebet ind – det er en anden sag, men her gjorde han det altså! Og dybest set for at frelse!

Frede Møller er pastor emeritus

Bibelrefleksionen Ordet skrives af pastor emeritus Frede Møller.