Prøv avisen

Det moderne kulturmenneske har ikke brug for kød

"Fordi mennesket har opfundet jagtvåben, slagterkniven, gryder og stegepander, betyder det ikke, at vi som rovdyrene er egnet til at spise kød," skriver debattør Foto: Lars Bahl Denmark

Mennesket er ikke egnet til at spise kød, og efterhånden sker en forfinelse af legemet, hvilket gør kulturmenneskets krop mindre egnet til den grove kødspisning, mener homøopat Erik Bech Olesen

I KRISTELIGT DAGBLAD den 10. august er der en artikel om kunstigt fremstillet kød. Denne artikel og andre artikler om kød forudsætter altid, at det er nødvendigt for mennesket at spise kød.

En af de alvorligste myter i det moderne samfund er netop, at mennesker som rovdyrene skal benytte kød som en vigtig del af ernæringen. Imidlertid er mennesket ikke anatomisk og fysiologisk egnet til at spise kød.

Vore tænder er knudrede og beregnet til at tygge mad fra planteverdenen og ikke til at sønderrive kød som rovdyrene. Fordi mennesket har opfundet jagtvåben, slagterkniven, gryder og stegepander, betyder det ikke, at vi som rovdyrene er egnet til at spise kød.

Hos mennesket starter nedbrydningen af maden allerede i munden. I vort spyt findes nemlig et enzym (ptyalin), som indleder nedbrydningen af kulhydrater (stivelse) fra planteverdenen. Dette enzym har rovdyr ikke, fordi de ikke som mennesket er plantespisere. Hos rovdyr sker der ingen egentlig tygning, men kødet sluges, og fordøjelsen starter først i mavesækken. Derfor har rovdyr mange gange mere, ja, op til 10 gange mere mavesyre end mennesket.

LÆS OGSÅ:
Madanmeldere om kunstig bøf: Tæt på rigtigt kød

Den menneskelige tarm mangler enzymet urikase, som rovdyrene har, og som nedbryder urinsyren i kødet. Urinsyren er blandt andet årsag til gigt i leddene. Menneskets tarm er længere end rovdyrenes. Det betyder, at der opstår en forrådnelse, og der dannes giftstoffer i tarmen ved kødspisning, fordi passagen i menneskets tarm tager ekstra lang tid. Det er blandt andet årsag til for eksempel sygdomme som kræft i tyktarm og endetarm hos mennesket.

Vegetarer fik engang at vide, at de ikke fik nok proteiner. I dag er denne advarsel forstummet, og i stedet advarer man kødspisere om, at de kan få for meget protein. Overforbruget af proteinholdige fødevarer i de industrielle lande er årsag til en række livsstilssygdomme.

Det bør være tankevækkende, at så store og stærke dyr som elefanter, gorillaer, vilde heste og tyre ikke æder animalske proteiner, men bliver syge, hvis man giver dem foder med netop animalsk protein.

På verdensbasis slagtes der 10.000 dyr i minuttet, ikke fordi det ernæringsmæssigt er nødvendigt, men for at tilgodese en speciel smagsoplevelse. Inden for landbruget bruger man udtrykket kødproduktion. Det er imidlertid ikke kødstykker, men levende væsener, der er tale om, med livsappetit, og som kan udtrykke livsglæde, være hengivne og tillidsfulde. Der er også dyr, hvis gener ligger tæt op til menneskene, så tæt, at man overvejer at bruge grisehjerter til at transplantere ind i mennesket.

Det, man alt for sjældent tager op, når man diskuterer mad til mennesker, er blandt andet, at det moderne kulturmenneske ikke længere har den grove kropsbygning som før, og arbejdet bliver mindre og mindre fysisk krævende, fordi maskiner og andet udstyr benyttes. Der sker efterhånden en forfinelse af legemet, hvilket yderligere gør kulturmenneskets krop mindre egnet til den grove kødspisning.

LÆS OGSÅ:
Etisk kød? "Frankenburgeren" udstiller vores ambivalens

I artiklen fremgår det, at nødvendigheden af at fremstille kunstigt kød skyldes det stigende forbrug af kød på verdensbasis. Imidlertid viser alle beregninger, at man på samme areal jordbrugsland kan producere føde til flere vegetarer end til kødspisere. Samtidigt er vegetarer garanteret de nødvendige ernæringsstoffer. Dette samtidigt med det forhold, at det fremtidige kulturmenneske har behov for mindre mængde føde, gør, at vore bekymringer, når det gælder føde til den øgende befolkningsmænge på vor klode, vil være ubegrundede.

Vi kristne har glemt det guddommelig bud du må ikke ihjelslå. Det understreges imidlertid ikke i loven, at den bare gælder mennesker. Som kristne er alt levende vort ansvar, og de kræver vor beskyttelse. Viden og en kristen væremåde vil totalt ændre vor fremtidige ernæringsform.

Erik Bech Olesen, homøopat, Baldersparken 24, Nykøbing S