Det multikulturelle samfunds uundgåelige opståen

INTEGRATIONSPOLITIK De etniske minoriteter skal hverken tvangsassimileres eller afgrænses i kulturelle ghettoer, men derimod integreres bedre i det danske samfund

I de sidste år har der været markant fokus på kriminalitet begået af etniske minoriteter.

Der fortælles om alskens kriminelle dårligdomme: tyveri, vold, pædofili, små og store kriminelle forhold blandt unge, brændte boliger, mord, selvmord, skuddramaer, narkohandel, og mange andre overfald, som af en eller enden grund aldrig bliver anmeldt.

Mange tal har været nævnt i forbindelse med diskussioner om etniske minoriteter og kriminalitet. Fakta er, at cirka 10 procent af den samlede kriminalitet i Danmark begås af etniske minoriteter. Det viser den seneste rapport fra Det Kriminalpræventive Råd "Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse", som blev udgivet i 2004. Kendsgerningen er således den, at etniske minoriteter er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.

Denne bekymrende situation er måske udtryk for en ny måde at ytre sig på – som for at sende en stærk klage til resten af samfundet. Det er i hvert fald et tegn på dyb utilfredshed og en opgivelse af håbet om en harmonisk fremtid i Danmark.

De mange forskellige tilfælde, hvor politiet peger på gerningsmænd med etnisk minoritetsbaggrund, er meget bekymrende.

Nogle kan komme til den nemme konklusion, at kriminalitet er et isoleret indvandrer- og flygtningeproblem i Danmark. Det gør mange politikere, som entydigt prøver at bekæmpe problemerne ved at lukke Danmarks grænser og stramme uendeligt i udlændingeloven.

Jeg synes, at det er vigtigt at se fænomenet som en trussel for velfærdssamfundet og drøfte det med henblik på at finde de bedste løsninger.

En af de bedste løsninger, mener jeg, er en bedre integrationspolitik.

Jeg mener ikke, som nogle politikere mener det her i Danmark, at det fornuftigt at gemme sig bag et svagt defineret begreb som "medborgerskab", hvis den reelle hensigt er at assimilere etniske minoriteters identiteter til en uklar "danskhed". De sidste meldinger fra nogle partier, ifølge hvilke etniske minoriteter frivilligt skal gå med til en assimilationskontrakt, lyder ikke rigtigt værdiskabende.

Selv en elegant assimilation er altid en assimilation, og reaktioner i forhold til dette er meget forskellige fra folk til folk. Det kan gå fra en passiv accept til en voldelig modstand. Det vil sige, at nogle kan leve med det, mens andre ikke kan.

Jeg mener heller ikke, at det er bedre, at udvikle et system, hvor etniske minoriteter vedligeholder kulturelt afgrænsede identiteter, og lever ved siden af hinanden uden at knytte fællesskab. Det skaber ghettoer og parallelsamfund – og konsekvenserne heraf er velkendte.

Mange politikere bruger deres tid på at prøve at finde konstruktive løsninger til fordel til hele samfundet. Andre bruger den samme tid på at opspore hver eneste lille ting, der kan skade eller såre indvandrere og flygtninge.

Historien viser, hvor ærgerligt det er at prøve at dæmpe et multikulturelt demokratis uundgåelige opståen. Hvorfor ikke acceptere den kulturelle mangfoldighed som et udgangspunkt og i fællesskab søge at bekæmpe de trusler, der gælder hele samfundet?

Anselme Bankambona, Lundebjerggårdsvej 222, 1. tv., Skovlunde