EN FÆLLES og tryg fremtid er navnet på et forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge, som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udsendte i juni 2008.
Grænseforeningen arbejder i nyere tid ikke blot for at støtte det danske mindretal i Sydslesvig og oplyse om grænselandets forhold, men også i bredere forstand for at bevare og styrke dansk sprog og kultur. I det dansk-tyske grænseland har vi mangeårig erfaring med, hvor krævende det er for et samfund både at skulle rumme flertal og mindretal. Men vi har også lært, at gør man det rigtigt, viser det sig, at kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund.
Den erkendelse er efterhånden tydelig i grænselandet, hvor man har lært at mestre kulturmødet. Og selvom der er stor forskel på gamle, nationale mindretal og nye indvandrermindretal, er det tænkeligt, at der alligevel er nogle erfaringer i med- og modspillet mellem flertal og mindretal, som er fælles.
Det har vi prøvet at undersøge nærmere. For det er jo lysende klart, at vi i det danske samfund må blive bedre til at magte kulturmøder.
Vort initiativ bestod i, at 11 unge kvinder satte hinanden stævne. I februar hos Grænseforeningen i København og senere i september i Aktivitetshuset i Flensborg, et af det danske mindretals mødesteder for unge mennesker.
Gruppen bestod af fem sydslesvigere fra Duborg-Skolen og seks med indvandrerbaggrund, som er studerende på Københavns Åbne Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium.
Med Grænseforeningens pædagogiske konsulent, Gunvor Vestergaard, som tovholder mundede mødet i Flensborg ud i, at pigerne formulerede en Erklæring til fremme af det positive kulturmøde.
Erklæringen indeholder otte punkter:
1) Både flertal og mindretal skal forpligte sig til at søge viden om andre kulturer og religioner.
2) Man er forpligtet til at lære sproget i det land, man bor i.
3) Skolen har et stort ansvar for at nedbryde fordomme.
4) Det offentlige bør støtte arrangementer og projekter, der skaber møder mellem forskelligheder.
5) Sprog og pas siger ikke nødvendigvis noget om ens nationale identitet.
6) Et større kendskab til Sydslesvig og det danske mindretal vil kunne medvirke til at øge respekten for mindretal i Danmark.
7) Arbejdsmarkedet skal være åbent for alle uanset religiøs og kulturel baggrund. Se på det, jeg kan, ikke det, jeg har på.
8) Medierne skal forpligtes til at fortælle om landets mindretal på en åben og nuanceret måde og ikke altid fokusere på konfliktstof.
Erklæringen og en medfølgende oplistning af 10 punkter om, hvorfor Den bedste måde at opnå forståelse og respekt er gennem det konkrete møde, blev overrakt integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), da hun i september var på besøg på Det Åbne Gymnasium.
Der er ikke noget enkelt initiativ, som med et snuptag kan løse et af de mest brændende spørgsmål, Danmark står over for i disse år. Alle gode kræfter må medvirke til at sammensætte en stor buket af initiativer.
Med Erklæringen til fremme af det positive kulturmøde har unge repræsentanter for det danske mindretal i Sydslesvig sammen med jævnaldrende fra de nye mindretal i Danmark givet et fornemt bidrag til den nødvendige initiativbuket.
Finn Slumstrup er formand for Grænseforeningen og tidligere chef for DR P1 og højskoleforstander