Det store bedrag om elektrochok

Behandling med elektrochok er steget markant fra 2003, og det er alarmerende ifølge Landsforeningen af ...

Flere undersøgelser viser, at langtidsprognosen ikke er bedre hos de suicidale patienter, som får ECT, end hos dem, der får anden behandling. Foto: NULL

PSYKIATRI: Danmark er et af de lande i verden, der bruger elektrochok mest som behandlingsform. Tidligere var man helt på det rene med de alvorlige skadevirkninger, men det benægtes eller bagatelliseres nu af førende psykiatere

I SNART 70 ÅR har psykiaterne anvendt elektrochok (ECT) til behandling af deres patienter. Og stort set lige så længe har man været klar over, at dette brutale indgreb på den følsomme menneskelige hjerne er en voldsom, helt ufysiologisk procedure, som altid i større eller mindre grad forårsager skade på hjernen og dens funktioner.

I de første 20-25 år efter indførelsen af ECT i behandlingen af psykisk syge var forskerne bemærkelsesværdigt ærlige i deres beskrivelse af virkninger og bivirkninger heraf. Man blev hurtigt klar over, at det traume, man påførte patientens hjerne ved hver ECT-procedure (som svarer til en kraftig hjernerystelse) i løbet af en behandlingsserie (tre gange om ugen, i alt 8-14 behandlinger), i mange tilfælde hensatte patienten i en tilstand af totalt neurologisk sammenbrud, karakteriseret ved forvirring, desorientering, følelsesmæssig ustabilitet, og eventuelt manglende evne til at holde på urin og afføring.

Denne tilstand svinder som regel i løbet af dage eller uger og efterlader personen med en mere eller mindre skadet hjernefunktion, især visende sig ved hukommelsesforstyrrelser, som i modsætning til hvad psykiaterne hævder ofte er vedvarende resten af livet.

Denne hjerneskade var de tidlige ECT-terapeuter som nævnt fuldt på det rene med, ja, de betragtede den som en indikator på ECT-behandlingens effektivitet. Som en af de tidlige ECT-fortalere skrev: Reduktion af intelligensen er en vigtig faktor i den helbredende proces ... nogle af de bedste helbredelser, man kan få, forekommer hos de personer, man næsten reducerer til demens.

I 1960ERNE kom så den antipsykiatriske bevægelse med blandt andet bogen og filmen Gøgereden. Denne film åbnede befolkningens øjne for ECT-behandlingens rædsler og skabte en voldsom opinion mod dette hæslige indgreb. Resultatet heraf blev, at brugen af ECT mindskedes væsentligt i de følgende år. Ja, i nogle amerikanske stater var proceduren lige ved at blive forbudt. Men takket være psykiaternes effektive lobbyarbejde over for myndighederne varede det ikke længe, før anvendelsen heraf atter øgedes.

LIGE SIDEN har psykiaterne dog søgt at skjule bivirkningerne ved ECT og har i stedet skamløst og demagogisk lovprist de gode virkninger heraf. Et af deres mest slående argumenter er: ECT redder liv, underforstået at ECT hævdes at være absolut nødvendigt hos for eksempel svært deprimerede, selvmordstruede patienter.

Men dette er ikke rigtigt. Flere undersøgelser viser, at langtidsprognosen ikke er bedre hos de suicidale patienter, som får ECT, end hos dem, der får anden behandling.

I Danmark, der er et af de lande i verden, hvor der gives flest ECT i forhold til indbyggertallet, nøjes psykiaterne ikke med at skamrose ECTs fortræffeligheder. Nej. Man ræsonnerer åbenbart, at der nu er gået så mange år siden de første klare rapporter om ECTs hjerneskadende virkning, at disse rapporter nok er gået i glemmebogen. For man benægter lodret, at sådanne rapporter eksisterer.

Således udtaler overlæge Jes Gerlach, Psykiatrifonden, på forsiden af Kristeligt Dagblad den 22. januar i år:

Hidtil har undersøgelser ikke kunnet påvise, at ECT kan medføre vedvarende bivirkninger.

Jamen, vil psykiaterne sige, mange af disse undersøgelser er af ældre dato. Ja, det er rigtigt. Nemlig fra den periode, hvor psykiaterne var ærlige vedrørende deres forskningsresultater.

Men heller ikke dette argument holder vand. For netop i år er der kommet den mest omfattende og grundige opgørelse nogensinde over virkningen af ECT. Denne rapport dokumenterer utvetydigt, at ECT giver hukommelsesforstyrrelser.

KONKLUSION: Tusindvis af svært psykisk syge, undertiden desperate og derfor let bevægelige patienter er gennem årene lokket til at underkaste sig denne hjerneødelæggende behandling under falske løfter om, at ECT er uskadeligt, og efter få behandlinger bliver du rask.

Dette er skændigt og dybt uetisk! Derfor må vore sundhedspolitikere snarest træde i karakter for at få forbudt dette middelalderlige, ødelæggende indgreb på vort allervigtigste og mest uundværlige organ: vores hjerne!

Herluf Dalhof,
speciallæge i almen medicin
Søren Krogsvej 8 F,
Bjert