”Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud.”
Paulus’ Første Brev til Korinterne 1, 27
Når noget skal udrettes i denne verden, bliver der sendt bud efter eksperterne. Er det en bro over Storebælt, der skal bygges, er der kloge ingeniører, som går i gang. Drejer det sig om en pandemi, er der dygtige virologer, som træder til. Sådan skal det også være, for det skaber tryghed.
Helt anderledes er det med Gud. I søndagens epistel taler apostlen Paulus om Guds dårskab. Tilsyneladende har Gud det med at vælge det forkerte! Da han skaber denne verden, er udgangspunktet det rene ingenting, og sådan fortsætter det. Et gammelt, udlevet ægtepar danner grundlag for en slægt så talrig som himlens stjerner og havets sand. En ung, ugift pige udvælges til at blive mor til Guds egen søn. ”Han har set til sin ringe tjenerinde,” synger hun. ”Han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe.” Senere udvælger han en flok jævne fiskere til at være de første budbringere af det budskab, som rækker liv og salighed til hele verden.
Igen og igen bliver det på den måde understreget, at intet er umuligt for Gud.
Han er den, der skaber af intet, og hele tiden er det ham, der får førstepladsen og æren. En dag hænger der en stakkels korsfæstet mand på Golgata. Manden, de havde satset på og regnet med, men nu viser det sig, at det var den totale misforståelse. ”Vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel,” lyder det fra to skuffede disciple, som er på vej til Emmaus (Luk. 24, 21). Det håb har de ikke mere, for de har set ham lide og dø på korset. Men også her er det Gud, der udvælger det, der er svagt i verden, for at gøre det stærke til skamme (1. Kor. 1, 27).
Der står vi den dag i dag. Vi står her med et budskab, som på en måde ikke har en chance. Det er så let at håne og ringeagte. Men det afgørende er, hvad Gud udvælger. ”Det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud, for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud” (1. Kor. 1, 28).
Frede Møller er pastor emeritus