Hvor meget skal det offentlige blande sig i, hvordan vi lever? Temmelig meget ifølge flertallet i Det Etiske Råd.
Ekstra Bladets lederskribent nævner som fremtidsscenarie en kommunal medarbejder, der opsøger en bistandsklient og anbefaler rygestopkursus og en skole, hvor forældre med et overvægtigt barn bliver henvist til et kursus i vægttab.
Lederskribenten advarer mod denne tankegang, ”der gennemsyrede tidligere autoritære regimers erklærede mål med at ensrette befolkningen og slå ned på alle, som ikke marcherede i takt”.
Også historikeren Henrik Jensen tager sig i Morgenavisen Jyllands-Posten til hovedet over forslaget om et slags sundhedspoliti: ”Er der ikke grænser for, hvor meget velfærdsstat et samfund kan magte?”.
Vækst i velfærd
Men hvor Ekstra Bladets lederskribent mest hæftede sig ved forslagets totalitære tendens, peger Henrik Jensen på, at velfærdsstaten er blevet ukontrollabel: ”Velfærdsstaten er de senere år som et koralrev vokset i alle retninger, alt efter tilfældig vind og strøm.”
Historikeren opfordrer i stedet til, at borgerne påtager sig et større ansvar for deres eget liv: ”Så ville folk måske vise sig som ikke helt så hjælpeløse, som velfærdsstaten får dem til at se ud.”
Dermed rejser Henrik Jensen et spørgsmål, som er aktuelt i forbindelse med den nye regerings skattepolitik: Var det ikke en idé, at politikerne fik større tillid til, at folk selv kunne administrere deres penge og tilværelse?
En anden historiker – nemlig islamkritikeren Lars Hedegaard – kommenterer på Facebook den nye regerings udlændingepolitik under overskriften ”Socialdemokraterne løj som sædvanligt”.
Hedegaard begrunder de hårde ord med, at socialdemokraterne havde iscenesat sig selv som garanter for en fortsat stram udlændingepolitik: ”Man kunne roligt stemme på dem, for de var nærmest en slags Dansk Folkeparti, blot mere menneskelige. Nu kender vi så resultaterne af 20 dages regeringsforhandlinger, og Mette Frederiksens (S) betaling for at blive statsminister er adskillige indrømmelser på udlændingeområdet. Flere penge til uinviterede fremmede, ’flygtninges’ ret til at blive, hvis de har arbejde, nedlæggelse af Sjælsmark og Lindholm, og vi skal atter til at tage kvoteflygtninge.”
Afgående udlændingeminister Inger Støjberg (V) når til en konklusion, der ligner Hedegaards i et interview med DR Nyhederne: ”Man kan ikke stole på Socialdemokratiet, når det kommer til udlændingepolitik.”
For Mette Frederiksen er de mest graverende anklager dem, der angår paradigmeskiftet. Til DR Nyhederne forklarer Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, at med den nye regering følger et opgør med paradigmeskiftet. Paradigmeskiftet betød, at flygtninge skal hjem, selvom de har fået arbejde i Danmark. Men nu er der et omvendt paradigmeskifte på vej, mener Øster- gaard: ”Hvis du arbejder, kan du blive, uanset om der bliver fred i dit land.” Partileder for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, noterer sig på sin Facebook -profil, at Morten Østergaard hermed har leveret til sine nye vælgerbaser i Gellerup og Vollsmose.
Politik til smertegrænsen
I Morgenavisen Jyllands-Posten lagde Mette Frederiksen dog til:
”Det kræver minimum to år ved samme arbejdsgiver, og at arbejdsgiveren ønsker at beholde vedkommende.”
Men har Mette Frederiksen ikke skudt sig selv i foden med den ordning? For den må jo betyde, at en fyreseddel bliver det samme som en hjemsendelse. Hvordan vil statsministeren i praksis håndtere de sager? Vælgerne mangler desuden svar på, om det er nok, hvis kun et medlem i en flygtningefamilie er i arbejde.
Politisk redaktør på Avisen Danmark Thomas Funding konkluderede på TV 2, at Socialdemokratiet med deres lempelige udlændingepolitik havde bevæget sig helt hen til smertegrænsen.
Ja, og spørgsmålet er rigtignok, hvordan Mette Frederiksens troværdighed vil blive bedømt af de vælgere, som hun i Fyens Stiftstidende sidste år blev citeret for at love følgende: ”Udlændingepolitikken skal funderes bredt. Det er hen over midten med Dansk Folkeparti og Venstre.”
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.