Prøv avisen
Global debat

Det tysksprogede Europa ser med bekymring på indvandreres ja til Erdogan

Kvinder viser støtte til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ved et AKP-arrangement i den tyske by Kelsterbach den 6. marts 2017. – Foto: Michael Probst/AP/Ritzau Foto

 I kølvandet på det tyrkiske valg har den store andel af Erdogan-støtter i Tyskland og Østrig vakt kritik. Hvis man ønsker at leve i Tyskland, skal man stå med begge ben forankret i forfatningen, mener leder af De Grønne Cem Özdemir, som selv har tyrkisk baggrund

Efter det tyrkiske ja til ny forfatning i forrige weekend har præsident Recep Tayyip Erdogans popularitet blandt mange tyrkiske indvandrere i de europæiske lande vakt debat. Mens 51 procent af befolkningen i selve Tyrkiet stemte for Erdogans forslag om at styrke præsidentens magt, valgte hele 59 procent af de tyrkere, der lever i udlandet, at sige ja til forfatningsændringen.

Valgresultatet skaber bekymring ikke mindst i Østrig og Tyskland, hvor Erdogan fik særlig mange stemmer. I Østrig fik han 73 procent af stemmerne, og i Tyskland 63 procent.

Den tyske politiker Cem Özdemir fra partiet De Grønne, der selv har tyrkisk indvandrerbaggrund, siger til tv-kanalen ARD:

”Når man ønsker at leve lykkeligt i Tyskland, er det ikke tilstrækkeligt kun at have tåspidserne placeret på grundloven. Man skal stå med begge ben dybt forankret i vores forfatning. Det går ikke, at man nyder fordelene ved at leve i et demokrati her, men samtidig stemmer for at indføre dødsstraf, tortur, korruption og undertrykkelse af kvinder og minoritetsgrupper i Tyrkiet. Det er ikke i overensstemmelse med det værdisystem, som gælder i Tyskland.”

Både i Tyskland og Østrig forlanger flere politikere nu, at tyrkiske indvandrere ikke længere skal have mulighed for at have dobbelt statsborgerskab, og især nogle konservative politikere forlanger, at de indvandrere, der stemte ja til Erdogans lovforslag, flytter ud af landet.

I Schweiz fik Erdogans forslag set i sammenligning med Tyskland og Østrig forholdsvis få stemmer, nemlig 38 procent, men alligevel er der også her stor utilfredshed blandt mange politikere. Medlem af det nationalkonservative Schweiziske Folkeparti SVP Bernhard Guhl forlanger for eksempel, at de indvandrere, der støtter Erdogan, flytter til Tyrkiet.

”De tyrkiske indvandrere her i Schweiz havde lettere adgang til neutrale information om Erdogans lovforslag end dem, der lever i Tyrkiet, og når de alligevel har stemt ja, bør de også leve i det system, de har stemt for,” siger han til den schweiziske avis Aargauer Zeitung.

Adskillige repræsentanter for tyrkiske indvandrergrupper i Tyskland, Østrig og Schweiz advarer om, at den heftige debat kan skade forholdet mellem de tyrkiske indvandrere og resten af befolkningen.

Ayse Demir, der er talskvinde for det Tyrkiske Forbund i Berlin siger ifølge den tyske avis Münchner Merkur:

”I et demokrati er det helt i orden at diskutere det dobbelte statsborgerskab, men den aktuelle debat har en hetzende og diskriminerende karakter, fordi man udelukkende diskuterer, om en bestemt gruppe borgere, nemlig de tyrkiske indvandrere, skal behandles anderledes end andre. Ingen spørger jo om, hvordan andre borgere med dobbelt statsborgerskab vil stemme ved folkeafstemninger.”

Folkeafstemningen er også et tema på internettet, og aviserne får mange læserbreve om temaet.

For eksempel skriver læseren Susanna Krumm i den tyske avis Süddeutsche Zeitung, at debatten vækker et helt forkert indtryk af de tyrkiske indvandrere.

”Man glemmer, at kun 48 procent af alle tyrkisk valgberettigede i Tyskland overhovedet gik til valg. Derfor er det forkert at sige, at 63 procent af alle tyrkere stemte for Erdogans planer,” skriver hun.

Det samme gør journalist Tamara Sill opmærksom på i det østrigske nyhedsmagasin News, hvori hun skriver, at kun en femtedel af alle indvandrere med tyrkisk rødder gik til valg i Østrig.

Efgani Dönmez, der selv har tyrkisk indvandrerbaggrund og er medlem af partiet de Grønne i Østrig advarer om, at stemningen i landet er meget anspændt.

”Vi må ikke begå den fejl at sætte lighedstegn mellem alle tyrkere og Erdogan. De veloplyste stemmer har brug for vores støtte,” siger han til News.

I Schweiz forsøger valgforskere og sociologer at finde en forklaring på, hvorfor flertallet af landets tyrkiske indvandrere stemte anderledes end i de fleste andre europæiske lande.

En af grundene kan ifølge eksperterne være, at landet ikke modtog indvandring i 1960’erne, hvor andre europæiske lande ville have tyrkere som gæstearbejdere.

”Schweiz modtog derimod mange flygtninge efter militærkuppet i 1980 og efter konflikten mellem den tyrkiske stat og kurderne i 1990. Der er tale om grupper, der næppe kan betegnes som store tilhængere af Erdogans politik,” siger sociolog Bilgin Ayata til det schweiziske fjernsyn SRF.