Prøv avisen
Ugens debat

Det ulmer stadig omkring Muhammed-tegningerne, mens den danske befolkning bliver holdt for nar

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har vakt opsigt ved at vise på Facebook, at hun bruger en omstridt Muhammed-tegning som baggrund på sin iPad. Foto: Jens Dresling/ritzau

Inger Støjberg har ifølge Kristeligt Dagblad formået at ”genantænde” debatten om Muhammed-tegningerne. Hendes opslag på Facebook har trukket overskrifter i medierne verden rundt

Gad vide, hvor mange år der skal gå, før Muhammed-tegningerne bliver stuerene. Eller mon det nogensinde sker? Med stuerene mener jeg, at man kan offentliggøre dem og iagttage dem på linje med alle mulige andre billeder: smukke, grimme, betagende, forfærdende, tiltalende, provokerende. Om ikke andet så for at se historien i øjnene og levere en dokumentation for den opstandelse og furore, de skabte i verden over for 12 år siden.

I dag har Skovgaard Museet i Viborg fernisering på en udstilling om ”blasfemiske” billeder. Men uden Muhammed-tegningerne. Det er kommet udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for øre. Hun har højlydt beklaget, at tegningerne ikke indgår i udstillingen: ”Hvis vi ikke står ved Muhammed-tegningerne, går vi islamisternes ærinde,” udtalte hun ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.

For at understrege sin kritik lagde Inger Støjberg et billede ud på Facebook, der viser, at hun selv bruger Kurt Westergaards omstridte tegning af profeten med en bombe i turbanen som baggrund på sin iPad.

Formand for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm kaldte ifølge dr.dk udeladelsen af tegningerne for et ”udtryk for museets fejhed”. Det afviste museumsleder Anne-Mette Willumsen og påstod, at fravalget udelukkende skyldes ”en faglig beslutning”. Ergo: Selvcensur er der ikke tale om. Det kunne man så vælge at tage for gode varer. Men ikke ret længe.

I Kristeligt Dagblad er museumslederen kravlet ned fra piedestalen og indrømmer, at man simpelthen ikke tør løbe risikoen: ”Vi er en lille organisation, der ikke har mulighed for at klæde vores frontpersonale på til at håndtere en terrorrisiko.”

Der er noget sært komisk ved hele affæren. På en måde er det en antihistorie. Den handler om billeder, der ikke er med på en udstilling, der endnu ikke er åbnet.

Alligevel går historien nu sin sejrsgang over hele verden. Inger Støjberg har ifølge Kristeligt Dagblad formået at ”genantænde” debatten om Muhammed-tegningerne. Hendes opslag på Facebook har trukket overskrifter i medierne verden rundt. I teksten under Kurt Westergaards tegning står der blandt andet: ”Jeg synes ærligt talt, at vi skal være stolte over Muhammed-tegningerne!”.

Det har tydeligvis gjort det nødvendigt for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at agere brandslukker: ”Jeg er stolt af at leve i det land. Men det gør ikke, at jeg er synderligt stolt af nogle specielle tegninger frem for andre,” lød det fra Løkke Rasmussen i TV 2 Nyhederne.

Men i samme medie bakker Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, fuldt og helt op om Inger Støjberg: ”Trods tidligere voldsomme reaktioner skal man ikke være bange for at vise tegningerne,” lyder det fra Kristian Jensen.

Lad os bare konstatere, at det ulmer forskellige steder – også i partiet Venstre.

Vi danskere går for at være et lykkeligt folkefærd. Det danske samfund scorer højt på tillidsskalaen. Målt med internationale alen har vi en stor social sammenhængskraft. Forskere mener, at det måske skyldes en grundlæggende egalitær tendens, der går helt tilbage til vikingetiden. Vi holder af, at få har for meget og færre for lidt, og trives gennemgående udmærket i et trygt velfærdssamfund, der er præget af frihed, lighed og en lille en til kaffen. De fleste af os under hinanden det godt. Og skulle naboen vinde en kæmpe lottogevinst, så ønsker vi tillykke med heldet – uden den store misundelse. Det anfægter ikke ens retfærdighedssans, for udtrækningen finder sted under strengt kontrollerede forhold af notarius publicus. Der er ingen, der har fikset noget i kulissen. Det hele er fair og okay. Denne gang sad naboen i held. Det kunne lige så godt være mig. Men det var det altså bare ikke. Så vidt, så godt.

Men noget tyder på, at danskerne nu skal være vidner til, at nogle medborgere bliver forgyldt i et omfang, der trodser enhver rimelighed. Uden på nogen måde at udmærke sig ved særlige personlige eller faglige kvaliteter – endsige ved en overmenneskelig arbejdsindsats eller asketiske afsavn – så står en række personer nu til at blive mangemillionærer.

Det skyldes, at den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman har tilbudt at købe Nets-aktierne til et samlet beløb af 33,1 milliarder kroner. Det betyder ifølge Børsen, at en række ledende medarbejdere i Nets kan score i alt 1,3 milliarder kroner i gevinst.

Topscoreren er administrerende direktør Bo Nilsson, der ser ud til at kunne hæve 629 millioner kroner ved handelen.

Det førte til et indslag i Deadline på DR 2, hvor to kyndige økonomer diskuterede, om man kunne sige, at Bo Nilsson havde fortjent en så stor gevinst. Det mente ingen af de to var tilfældet. Transaktionen er måske nok lovlig – men helt igennem urimelig.

Den ene af økonomerne var Martin Ågerup, direktør for tænketanken Cepos. Selv han var af den opfattelse, at dette var over stregen. Vi andre kan stille og roligt give ham ret – og tilføje, at en så tåbelig disposition hos Nets’ bestyrelse er voldsomt provokerende og asocial. Den er med til at underminere samfundsmoralen her i Danmark. Den sætter det store flertal af solidt arbejdende danskere i relief. De må hovedrystende stå som tilskuere og føle sig gjort til grin. Og med rette.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.

Med udsigten til en bonus på 629 millioner kroner har Nets-direktør Bo Nilsson god grund til at grine hele vejen til banken. Foto: Jens Dresling/ritzau