”Intet er umuligt for Herren.”
Første Mosebog 18, 14
En legende fortæller om biskoppen, som var på besøg i en skolestue, og han havde det med at stille børnene nogle spørgsmål, som var ganske vanskelige.
”Når nu Gud er almægtig, betyder det så, at han kan alt,” spurgte han.
Jo, det var rigtigt, mente børnene.
”Kan han så tage møllen deroppe på bakken og flytte den herned i skolegården,” fortsatte biskoppen med at spørge. Ingen svarede. Møllen havde jo ligget der i mange år, så hvordan skulle det dog lade sig gøre at flytte den?
Nu blev spørgsmålet så rettet direkte til en lille pige på første række.
”Sofie, tror du, at den almægtige Gud kan flytte møllen herned i skolegården?”
Pigen rystede på hovedet, og biskoppen blev overrasket.
”Jamen, tror du da ikke, at Gud er almægtig,” spurgte biskoppen.
”Jo,” svarede pigen. ”Men han er da ikke pjattet.”
Beretningen om Herrens besøg hos Abraham handler om det umulige. Abraham og Sara er begge højt oppe i årene. De er for længst over den alder, hvor børn kan komme på tale. Derfor er det helt absurd, da de får denne hilsen fra Gud: ”Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn!” Det virker pjattet. Det er lige til at le ad, og det gør den gamle Sara da også.
Men så kommer ordene: ”Intet er umuligt for Herren,” og de ord er der god grund til at standse ved.
Kan han virkelig alt, spørger vi uvilkårligt. Er der virkelig intet, der er umuligt for ham? Vist er det sandt, men sandt er det også, at han ikke er pjattet.
Hans almagt viste sig, da han skabte os mennesker i sit billede, og fremfor alt viste hans almagt sig, da han greb ind til frelse for os. En ung pige bliver på forunderlig vis mor til hans søn, hørte vi i kirken i går, og da han som voksen dør på korset, er alt fuldbragt til frelse og evigt liv. Det umulige sker. Nu er det kun troen, han spørger efter. Troen på, at vi er så dyrebare for Gud, så intet offer var for stort, og derfor kan vi sige med Grundtvigs ord:
Thi da Guds Søn med freden kom
det var kun tro, han spurgte om…
så har vi tro, da skal med fred
vi indgå til Guds herlighed.
(Den Danske Salmebog nummer 676, vers 6-7)
Frede Møller er pastor emeritus