Sørine Gotfredsen: Vi er i færd med at opløse begrebet normalitet

Måske bliver gøgleren Jacob Haugaard snart nødt til at ændre teksten i ”Haveje” igen. Det er jo ikke umuligt, at betegnelsen ”neger” får en renæssance, eftersom ordet sort vel kan ses som noget, der er konstrueret som modpol til hvid, skriver Sørine Gotfredsen

Gøgler og sanger Jacob Haugaard ændrede for nylig ordlyden sangen ”Haveje”. I sætningen ”min kone har en skønhedsklinik inde midt i et negerdistrikt” har han fjernet sidstnævnte ord og erstattet det med "fattigt distrikt".
Gøgler og sanger Jacob Haugaard ændrede for nylig ordlyden sangen ”Haveje”. I sætningen ”min kone har en skønhedsklinik inde midt i et negerdistrikt” har han fjernet sidstnævnte ord og erstattet det med "fattigt distrikt". Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix.

MAN SKAL VÆRE VAKS for at være med på det sidste nye, og her tænker jeg hverken på cowboybukser eller den seneste Michelin-restaurant. Jeg tænker på det danske sprog.

Reglerne er i konstant bevægelse, og mens vi efterhånden havde lært, at man ikke må omtale andre ud fra deres fysiske kendetegn, er dette nu allerede fortid. I hvert fald ifølge en ny bevægelse fremført af omfangsrige kvinder, der påberåber sig retten til at blive kaldt tykke.

I TV Avisen i denne uge blev initiativet præsenteret som en kamp for i en ”tyk-fobisk” verden at være stolt af sin krop, og kvinderne vil ikke kaldes overvægtige. For det er et ord, der er konstrueret som modpol til normalvægtig.

Dette at være tyk skal i stedet opfattes som at have en bestemt kropstype, ligesom at være høj eller lav, og vi ser den problematiske følge af tidens ekstreme politiske korrekthed.

Nemlig, at der er en potentiel krænkelse indeholdt i overhovedet at opfatte noget som normalt, og denne mentalitet kan have store konsekvenser.

I EN KRONIK HER I AVISEN beskrev Monica Papazu i torsdags, hvordan mennesker kan blive sårbare over for totalitære kræfter, når der opbygges en tilstand, der er ”uden bevidsthed om den objektive virkelighed uden for os, uden vilje til sandhed og uden et fælles sprog, hvor ordene har deres faste betydning”. Der sker i disse år i den vestlige verden en nedbrydning af virkelighedssansen, og sproget er den største katalysator for det, hvilket også på anden vis i denne uge blev demonstreret. På TV 2 blev gøgler Jacob Haugaard spurgt om, hvorfor han har ændret ordlyden i sin sang ”Haveje”, som Kim Larsen i 1980’erne gjorde populær. Haugaard har i sætningen ”min kone har en skønhedsklinik inde midt i et negerdistrikt” fjernet sidstnævnte ord, idet – som han forklarede – man jo heller ikke kalder folk for tykke.

Det lyder unægtelig en smule ”tyk-fobisk”. Jacob Haugaard er blevet overhalet indenom og fremstår pludselig midt i al sine gode vilje som én, der prøver at smyge sig udenom, at nogen har en anderledes kropstype. Og i virkeligheden kan man vel også dårligt længere bruge ordet ”anderledes”, der jo indikerer, at noget er mere normalt end andet.

Vi er i færd med at opløse begrebet normalitet, og måske bliver Jacob Haugaard snart nødt til at ændre teksten i ”Haveje” igen. Det er jo ikke umuligt, at betegnelsen ”neger” får en renæssance, eftersom ordet sort vel kan ses som noget, der er konstrueret som modpol til hvid.

Frem og tilbage er lige langt, og det undrer lidt, at en herlig anarkist som Jacob Haugaard på den måde adlyder korrekthedens fordring.

En ting er, at TV 2’s evige succesprogram ”Vild med dans” ligger så meget under for tidens takt, at man i denne sæson har bedt to mænd om at udgøre ét af konkurrencens par, hvilket ser lidt løjerligt ud. Men sådan fungerer det i det følgagtige medieunivers.

Noget andet er, at også en mand som Jacob Haugaard bøjer nakken. Det havde jeg ikke troet. Der er ikke længere noget, der er normalt.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.