”Tulle tumler rundt,” lyder overskriften i Ekstra Bladet i en artikel om Dansk Folkepartis desperate forsøg på at genvinde den svigtende vælgertillid. Partiet står i meningsmålingerne til at miste hver tredje vælger og måske mere end det.
Bedre bliver det ikke af, at partiet i øjeblikket kæmper med en række møg- sager, der ifølge politisk kommentator Henrik Qvortrup får DF-politikerne til at fremstå som ”magtfuldkomne og pamperagtige”.
Denne gang er det ikke fiflerier med EU-midler, det drejer sig om. Det er derimod ubehagelige følgevirkninger af partiets egen politik. Den overflødige omfartsvej ved Mariager til ære for DF’s trafikordfører, Kim Christiansen, der har en bodega i byen. Den bekostelige og unødvendige togforbindelse mellem Vejle og Billund Lufthavn 20 kilometer fra Kristian Thulesen Dahls privatbolig. Partiets frontale angreb på DR og siden Radio24syv er heller ikke blevet nogen vindersag i vælgernes øjne, snarere tværtimod.
Det har så ført til, at Kristian Thulesen Dahl har signaleret en lille åbning af Radio24syvs muligheder for at fortsætte som DAB-radio. Men det udspil giver Information ikke meget for. Det er ganske enkelt en ”taktisk fis i en hornlygte”, der skal skærme partiet for ubehagelige anklager.
I en leder i Berlingske udtaler chefredaktør Tom Jensen, at DF, der tidligere satte sammenhængskraften i det danske samfund i højsædet, de senere år har udviklet sig til et ”centralistisk, højresocialdemokratisk og egennyttigt parti, der gerne spiller landsdelene og danskerne ud mod hinanden, hvis det er politisk opportunt”.
Han uddyber: DF har ”slået sig op som et vestdansk-centrisk parti, der har tordnet mod københavneriet og har spillet især Jylland ud mod hovedstaden”.
Partiet Alternativet er også i krise. Det skyldes dog ikke så meget dets politik, som interne forviklinger. Det er kulturen i partiet, det er galt med. Partiets politiske leder Uffe Elbæk har i medierne betegnet problemerne som typiske børnesygdomme for et nyt parti. Sidst har to medlemmer af hovedbestyrelsen forladt partiet. Den ene er Vilhelm Stamp, som var næstforperson i partiet. Morgenavisen Jyllands-Posten beretter, at hans udmeldelse kom, få timer efter at han var blevet gjort bekendt med Alternativets strategi i forbindelse med dronningerunden efter valget. Dagen efter meldte hans sig ind i Socialdemokratiet. Det har naturligt nok vakt uro i geledderne.
Det andet medlem af hovedbestyrelsen var Theis Krarup Hansen, der i Deadline på DR 2 kritiserede topledelsen for ”soloridt, kammerateri og topstyring” – alt sammen i strid med Alternativets grundlæggende værdier. I samme Deadline gentog partiets tidligere politiske chef Leila Stockmarr Uffe Elbæks tale om børnesygdomme i et ikke færdigudviklet parti:
”Vi bygger flyet, mens det er i luften... Men vi skal nok ned og tanke op igen.”
Den politiske kommentator Amalie Lyhne er i Berlingske mere kontant i sin rådgivning til Alternativet:
”Uffe Elbæk burde med åben pande tilføje, at han gerne vil have, at Alternativet bliver et professionelt parti, der kan få indflydelse på Christiansborg – og det kræver altså ledelse og topstyring.”
Tilsyneladende befinder Alternativet sig i en klassisk catch 22: Skal Alternativet overleve som parti, må de holde op med at være så alternative.
I den forløbne uge kom det kinesiske pandapar Mao Sun og Xing Er til Danmark. De to pandaer er som bekendt til låns og får en eksklusiv indkvartering i et nyopført pandaanlæg i Københavns Zoo, tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels.
Det markerer ifølge Politiken et ”politisk højdepunkt” i forholdet mellem Danmark og Kina. Den asiatiske supermagt har overhalet USA som Danmarks største handelspartner uden for EU, og pandaerne ses af de danske eksportvirksomheder som beseglingen af de nære handelspolitiske forbindelser mellem de to lande.
De betragtes som en symbolsk manifestation for venskab og samkvem. Og hvem kan da have noget imod det? Det kan rigtig mange. Er der mon tale om politisk blændværk, som Politiken også antyder? Mon ikke?
Bag den højglanspolerede diplomatiske overflade gemmer der sig en række politiske og moralske betænkeligheder. Selvfølgelig er panda-diplomatiet raffineret propaganda. De nuttede bjørne skal få os til at glemme det kinesiske regimes brutalitet.
Blot nogle stikord: en ekspansionistisk udenrigspolitik baseret på rå økonomisk magt, en systematisk undertrykkelse af mindretal og menneskerettigheder og en omfattende cybertrussel.
Den franske filosof Bernard-Henri Lévy ser ifølge Berlingske panda-diplomatiet som en ”moralsk falliterklæring… Jeg har beundret Danmark så meget, og det knuser mit hjerte at se landet bøje sig med ærbødighed foran Xi (Jinping, Kinas præsident, red.)”.
Journalisten Troels Heeger udtaler i Berlingske: To uskyldige pandabjørne bør ”aldrig få os til at glemme, at Kinas syn på menneskerettigheder og samfundsmodel udgør en udfordring mod vestlige samfunds grundlæggende principper og værdier”.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.