Danmarks Radio scorer årligt cirka 3,7 milliarder kroner på tvangsudskreven licens.
Det er op mod en milliard for meget, for DR leverer ikke længere et offentligt gode af den slags, der berettiger til så mange public service-penge. Pengene kunne for en stor del bruges bedre på velfærdsstatens kerneleverandører såsom politi, sygeplejersker, lærere, universiteter og militæret.
Indholdsmæssigt kom blot det seneste eksempel forleden, da DR-nyhedsdirektør Ulrik Haagerup lancerede et nyt journalistisk kriterium. Fremover skal DR ikke længere nødvendigvis vise billeder af terrorister, mener han, fordi det kan ”inspirere andre tosser”.
Dette nye udeladelses- kriterium handler altså om at bruge licensmidler på at fravælge nyheder. Minsandten om ikke tanken får støtte fra en efter eget udsagn ”moraliserende” kulturminister Bertel Haarder (V): ”Det er jo ikke alting, som er gavnligt. Og man har lov til at have lidt moral med i det, man viser.”
Jeg vil ikke beskylde de to for bevidst at gå terroristernes ærinde.
Men deres tankegang er helt gal, og som tidligere mangeårig journalist bekræftes jeg i, at menige DR-journalister ofte leverer gode, objektive og relevante nyheder på trods af deres ledelse. Ikke på grund af den.
Haagerups idé om at behandle terrorangreb efter andet end de gængse journalistiske principper er et knæfald for netop terroristerne. Det er en hån mod ofrene og en glidebane hen imod yderligere (selv)censur i medierne.
Det er, som om Haagerup og Haarder bekræfter hinanden i, at DR skal forblive bastion for belæring af Danmarks dum-måbende masser.
Indlader man sig nu engang på deres tankegang, kan logikken vendes på hovedet. Det kunne jo være, at en terroristspire inden sin handling kom på bedre tanker ved netop at se menneskefjendske terrorister grine ad deres blodige ofre?
Og hvordan skal man egentlig forebygge et nyt holocaust, hvis man ikke må vise billeder af nazistiske gerningsmænd?
Svaret fra Haagerup og Haarder blafrer i vinden, men bestyrker desværre mistanken om, at udeladelses- kriteriet allerede gælder på andre af DR Nyheders indsatsområder.
Således har flere analyser vist, at medierne inklusive DR leverede ja-sidevenlig dækning op til EU-folkeafstemningen den 3. december. Ifølge dataindsamling hos over 1000 vælgere vurderede Analyseenheden 4V, at nej‑ siden på grund af ubalanceret journalistik blev snydt for helt op til 11 procentpoints tilslutning.
Så vidt det indholdsmæssige. Strukturmæssigt er der desværre også problemer på DR. Det tidligere monopol er forældet i sit fokus på traditionelt tv og radio og bliver ofte overhalet af webcasts, Twitter og YouTube.
DR’s såkaldte tilgængelighedsprincip, som er en del af begrundelsen for tvangslicens, har endnu ikke bevirket, at alle brugere har reel adgang til alle gamle udsendelser og artikler. Ligeledes kan det for almindelige mennesker stadig være svært overhovedet at komme i kontakt med mastodonten.
Online er DR langsom i forhold til Twitter og konkurrenceforvridende over for privatejede aviser og Ritzau. Således trawler DR og TV 2 gerne lokale avisers webnyheder for at overføre disse til egne hjemmesider.
Også aviserne får dog statsstøtte i form af momsfritagelse, og en nærliggende tanke er derfor, at skatteyderne måske kunne spare begge steder. Altså spare både på licens og på momsfritagelse uden derved at forrykke magtbalancen i den danske medieverden.
Til de kommende medieforhandlinger skaffes således, vupti, en milliard kroner til brug på velfærdsstaten eller skattelettelser.
Erik Høgh-Sørensen er journalist og folketingskandidat for Dansk Folkeparti