I Kristeligt Dagblad den 20. december kritiseres Dialogcentret massivt af blandt andre Peter Lodberg, David Hansen og Tonni Jacobsen fra Frikirkenet. Denne kritik afspejles også i Kristeligt Dagblads leder ("Dialog"). Kritikken vil blive taget til overvejelse i vor fremtidige praksis.
Dialogcentret angribes for sin måde at føre dialog på – "dialog i konfrontation". Derfor må vi forklare os. Dialogcentret er en privat, fælleskirkelig organisation, der ikke taler på vegne af nogen myndighed, nogen kirke eller nogen højere sandhed. Dialogcentret taler på vegne af sine medlemmer. Og vores autoritet er den vægt, som vores argumenter og dokumentationer har.
Dialogcentret kan altså sammenlignes med ethvert politisk parti eller interesseorganisation, bare overført på det religiøse landskab i Danmark. Vores interesse er ud fra en teologisk baggrund at værne om klassisk kristendom i Danmark. Og værne om det enkelte, religiøse menneske. Derfor går vi i kritisk dialog med nyreligiøsitet som sådan og ikke mindst med sekterisme og religiøs manipulation. Vi hjælper sektofre og deres pårørende så godt, vi formår. Vi informerer teologisk-kritisk om sekter og nyreligiøse bevægelser. Og vi forsker akademisk i det, vi oplever som problematiske foretagender. Med en forslidt frase er der et "religiøst supermarked" derude – eller måske rettere en jungle.
Vi anfægter ikke markedet. Dialogcentret går ind for religionsfrihed. Men ud fra vore erfaringer, studier og teologiske refleksioner bringer vi vore svar på mærkaterne på de religiøse varer. Vi tager os af dem, der føler sig snydt på markedet. Og går i rette med dem, der misbruger mennesker i religionens navn.
I den forbindelse skal to ting slås fast. For det første skal man ikke tage ting for pålydende på det religiøse marked. Meget få sekter hverver folk ved at forkynde: "Kom og vær med i en sekt, hvor der foregår religiøs manipulation!" Scientologi, kalder sig ikke en sekt, men en "kirke", og vejen ind i scientologi foregår ofte via kurser, der hver for sig virker uskyldige. Og de grupper, som Dialogcentret oplever som noget af det mest sekteriske og skadevoldende i disse år inden for vores område, kalder sig henholdsvis teaterskole og frikirke. Det drejer sig om Center for Kreativitet og Teater, nu også kaldet "Scene 1". Og om Evangelist og Faderhuset.
Dialogcentret vender sig imod enhver form for sekterisme og religiøs manipulation, uanset om den kalder sig kristen eller ej! Det gælder både Jehovas Vidner og prædikanter eller "profeter", der er mere eller mindre præget af den såkaldte fremgangsteologi som for eksempel David Hansen, Torben Søndergaard, Christian Hedegaard og Ruth Evensen. Kristendommen kan misbruges til næsten hvad som helst.
For det andet er intet fredhelligt, blot fordi det er religiøst. Religiøse holdninger bør kritiseres lige så kraftigt i opinionen som politiske holdninger. Dialogcentret har selv en religiøs grundholdning, men vores erfaring er, at religiøsitet kan aktivere både det smukkeste og det værste i mennesket. Og religiøsitet gør det let at manipulere med mennesker. Både politiske og religiøse prædikanter og budskaber skal altid have modspil, især hvis de er totalitære, fanatiske og ensrettende, og især hvis de skjuler, hvad det i virkeligheden handler om.
Men bør Dialogcentret ikke først tage en snak med den gruppe eller person, vi kritiserer? I den politiske debat gælder det jo, at det står Helle Thorning-Schmidt frit for at udtale sig kritisk om for eksempel Anders Fogh Rasmussen, uden hun først skal spørge ham. Han kan bagefter svare i medierne. Den samme frihed må da gælde Dialogcentret i den religiøse debat. Hver gang Dialogcentret i sit medlemsblad Den Nye Dialog kritiserer en person, sender vi artiklen til vedkommende og erklærer, at vedkommende kan komme med et modindlæg i næste nummer af bladet.
Peter Lodberg angriber blandt andet vores dialogsyn. Han får det nærmest til at se ud, som om "dialog" og "konfrontation" udelukker hinanden. Men Dialogcentret mener, de hænger sammen. "Dialog i konfrontation" betyder simpelthen "dialog i respekt" – at dialogen er fri, ærlig og åben, og at man tør markere uenighed eller forargelse over en bestemt praksis. Den, man respekterer, siger man imod, når man er uenig. Det er særligt tydeligt i venskaber. Hvis man ikke markerer sin uenighed, bliver dialogen overfladisk.
Hvor der forekommer praksis, hvor den enkelte snydes, manipuleres eller på anden måde mister noget af sin frihed, må man sagligt – både i respekt for skadelidte og den, man formoder er skadevolder. Når Dialogcentret tager fejl i sin kritik, og det gør vi selvfølgelig sommetider som alle andre, kan man også kritisere os med argumenter og dokumentation.
Religionsforskere som Tim Jensen kritiserer Dialogcentret for selv at være en religiøs sekt. Det anser vi for at være noget indlysende sludder. Sekteriske miljøer øver ingen selvkritik. Dialogcentret derimod modarbejder ikke intern kritik. Tværtimod. Der er mange forskellige holdninger i Dialogcentret til teologi og praksis.
Der bør være en bevægelse, der tager sig af sektkritik og sektofre i Danmark. Og vi mener, at det er en særlig pointe ved, at en sektkritisk organisation er religiøs og kristen. Fordi Dialogcentret er kristent, respekterer vi det religiøse uden at affærdige det som illusioner, som Tim Jensen ofte gør.
Dialogcentret har desuden intet imod karismatiske kristne grupper og deres praksis. Vi anser faktisk den karismatiske kristendom for en del af vores bagland og har for tiden to "karismatikere" blandt vores syv bestyrelsesmedlemmer. Men det ærgrer os, at enkelte blandt vore karismatiske venner ikke formår at skelne skidt fra kanel. Det sker måske ud fra devisen "kristne bør ikke kritisere andre kristne". Dette er den slags misforstået "brodersolidaritet", der ødelægger en gruppes troværdighed. Det må altid være en kristen pligt at bringe misbrug frem i lyset. Også selv om (ja, måske netop fordi) misbruget sker i Kristi navn.
Tom Thygesen Frederiksen er konstitueret leder af Dialogcentret