Prøv avisen
Eftertryk

Digital adgang til 350 års aviser

Torsdag den 9. april blev en mærkedag på mere end én måde. Ud over at være 75-årsdagen for den tyske besættelse, var det også det øjeblik, da døren til et nyt skatkammer blev åbnet af kulturminister Marianne Jelved (R). Det rummer mange millioner digitaliserede avissider fra 350 år med trykt presse, en svimlende mængde af ord og billeder, og det fantastiske er, at man kan søge på det enkelte emne - det er altså ikke bare en bunke aviser, som man kan rode i, men et værktøj for historikere og for os alle, hvis vi er nysgerrige nok.

Med en bevilling på 23 millioner kroner har Statsbiblioteket i lang tid arbejdet med at scanne aviserne ind fra mikrofilm, der nu kan findes på www.statsbiblioteket.dk/mediestream.

Blot er der en enkelt hage ved projektet. Uløste ophavsretsproblemer betyder, at man som almindelig bruger, der sidder hjemme ved computeren, må nøjes med de aviser, der er 100 år eller ældre. Nyere årgange skal man på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut for at granske.

Næste år åbnes der for aviser fra 1916 og så fremdeles, men man kunne ønske, at denne begrænsning snart bortfalder, og at det inden da bliver muligt at udbrede tjenesten til folkebibliotekerne. At træffe aftale med arvinger og nulevende individuelle rettighedshavere er totalt uoverskueligt, men det er vel sådan, at de enkelte medier har den fulde ophavsret og derfor mod et symbolsk vederlag kunne give tilladelse til, at nyere aviser bliver fuldt tilgængelige.

I bladet Dengang, som Statsbiblioteket udgiver for at orientere om den mageløse udvikling, fortæller forfatteren Tom Buk-Swienty, at han har brugt hundredvis af timer på at gennempløje aviser fra perioden omkring 1864 for at lede efter stof til sine bøger i papiraviser og mikrofilm; han måtte søge på må og få og ofte forgæves. Han priser de nye muligheder for effektiv research, som sikkert vil inspirere andre forskere og skribenter til at fremkalde glemt stof og sætte det ind i nye sammenhænge. Man kan også forestille sig, at slægtsforskere og lokalhistorikere vil drage fordel af det gigantiske arkiv.

Her er eksempler på det arbejde, der allerede er udført: 449.000 sider af Bornholms Tidende fra 1866 til 2012. 1.145.800 sider af Morgenavisen Jyllands-Posten fra 1871 til 2001. 1.052.000 sider af Aarhus Stiftstidende fra 1794 til 2000. 577.700 sider af Horsens Folkeblad fra 1866 til 2009. 370.000 sider af Adresseavisen fra 1759 til dens ophør i 1909.

Sidstnævnte er på Statsbiblioteket blandt de mest efterspurgte titler, den udkom seks gange om ugen og var i 1870'erne med et oplag på 10.000 eksemplarer blandt landets største. Summen af tidstypiske annoncer og notitser er svimlende.

Tallet 32 millioner sider er et endemål og måske kun en tredjedel af alle de aviser, der er udkommet. Indtil nu er der kun indscannet 2,6 millioner sider, men det er da også en god begyndelse.

Ethvert ordentligt bladhus har alle årgange stående i indbundet stand med guldtryk på ryggen som et monument over svundne tider, og det er noget særligt at bladre i de bevarede papiraviser, men den nye teknik gør søgningen operationel, således at glemte guldkorn kan findes og forarbejdes. Digitaliseringen er en gave til dansk sprog, kultur og historie og en påskønnelse af henfarne journalisters flid, slid og vid.

Jacob Ludvigsen, journalist, forfatter og reklamemand, skriver hver anden fredag om trykte medier