Tysk filosof: Digitaliseringen vil gøre os arbejdsløse – og det er ikke nødvendigvis skidt

I løbet af de næste årtier vil halvdelen af os miste vores job. Men grebet rigtigt an kan vi skabe et samfund, hvor sociale relationer og kreativitet er i fokus. Det mener den tyske filosof Richard David Precht, som er aktuel med bestseller om det digitale samfund

Frem for at lade os skræmme af den truende massearbejdsløshed, bør vi være glade for, at en stor del af det kedelige og fremmedgørende arbejde bliver taget fra os, mener tysk filosof og bestseller-forfatter. Illustration: Morten Voigt
Frem for at lade os skræmme af den truende massearbejdsløshed, bør vi være glade for, at en stor del af det kedelige og fremmedgørende arbejde bliver taget fra os, mener tysk filosof og bestseller-forfatter. Illustration: Morten Voigt

DER ER EN GOD OG EN DÅRLIG NYHED. Vi begynder med den dårlige: Vores samfund står over for en digital revolution, som vil forandre vores liv lige så drastisk som den industrielle revolution i det 18. og 19. århundrede, og det ikke kun til det bedre. Det er blot et spørgsmål om tid – cirka 20 år – før alle de jobs, som kan erstattes af computere, vil blive erstattet af computere, og omkring halvdelen af os ikke længere vil have et normalt fuldtidsjob. De kommende årtier bliver med andre ord vanskelige – for nu at sige det mildt – ifølge den fremtrædende arbejdsfilosof Richard David Precht, som er aktuel med bogen ”Jægere, hyrder, kritikere. En utopi for det digitale samfund”, der ligger i toppen af den tyske bestsellerliste.

”Vi står ved et afgørende vendepunkt, og det lader ikke til helt at være gået op for vore politikere. Nogle taler om den fjerde industrielle revolution, men det lyder for mig at se for trivielt. Det er mere præcist at tale om maskinens anden tidsalder, for digitaliseringen vil ændre vores samfund i en grad, vi ikke har set mage til siden den industrielle revolution,” siger han.

REVOLUTIONEN FOR 200 ÅR SIDEN, forårsaget af opfindelsen af dampmaskinen, blev enden på adelens og kirkens magt og begyndelsen på det arbejds- og præstationssamfund, vi kender i dag, påpeger Richard David Precht.

”Vi kommer tilsvarende til at opleve så store omvæltninger, at vi ikke kan kende det samfund, vi har i dag. Alt vil forandre sig, og langt færre mennesker vil have et regelmæssigt job. Der vil opstå nye jobs, men ikke så mange, som der forsvinder, og mange vil kræve særlig ekspertise. Buschaufføren vil ikke kunne blive virtual reality-designer eller big data-analytiker, når han mister sit job til selvkørende busser,” siger han.

Og så til den gode nyhed. For trods de lidt dystre udsigter er Richard David Precht ikke nogen kulturpessimist. I bogen præsenterer han en utopi for det digitale samfund, som ifølge filosoffen er realistisk. Frem for at lade os skræmme

af den truende massearbejdsløshed, bør vi være glade for, at en stor del af det kedelige og fremmedgørende arbejde bliver taget fra os. Det vil endelig give os tid til at forfølge langt vigtigere mål, mener filosoffen. For ”at arbejde, at skabe noget, at udvikle sig ligger i menneskets natur. At sidde på et kontor fra ni til fem og få løn for det gør ikke”, skriver han i bogen.

”Betragtet ud fra menneskehedens historie er det en positiv udvikling, for i midten af 1800-tallet drømte mennesker om, at maskiner ville tage arbejdet ud af deres hænder. Men psykologisk betragtet er det naturligvis et problem – i hvert fald umiddelbart – for de mennesker, der bliver berørt, og som tvinges på tidlig pension som 50-årige uden nye fremtidsplaner,” siger han.

GREBET RIGTIGT AN kan omvæltningerne dog føre til et bedre liv. Arbejde vil lige så stille miste sin identitetsbærende betydning for anerkendelse og social status. Det samme vil penge og forbrug, mener filosoffen og henviser til, at forskning i stigende grad peger på, at lykke ikke defineres af penge og forbrug, men er forbundet med sociale relationer og en bevidsthed om ens egen værdi.

En af de allervigtigste og nødvendigste forudsætninger er dog, at alle mennesker sikres en grundindkomst, uanset hvor meget eller lidt de arbejder, understreger filosoffen.

”Modtager man understøttelse, som i Tyskland hedder Hartz IV, er man stemplet som taber. Men indfører man en grundindkomst, som alle er sikret, er der ingen, der vil stå som tabere. Det bliver absolut nødvendig for at opretholde en sammenhængskraft i samfundet,” siger Richard David Precht og tilføjer, at en grundindkomst for alle vil kunne finansieres af gebyrer og afgifter på pengetransaktioner, herunder børstransaktioner.

”Det er et europæisk, hvis ikke et globalt problem. Men politikere synes ikke at tage de store omvæltninger alvorligt. Noget af det vigtigste er at lære vores børn evnen til at orientere sig i en verden, der i den grad forandrer sig, og hvor de færreste af dem vil have et fast job for livet,” siger han.

Digitaliseringen vil også i højere grad gavne kvinder end mænd, mener filosoffen. Krisen for den mandlige identitet, som begyndte i midten af det 20. århundrede, vil således blive forstærket.

”Den samlede tekniske udvikling betyder, at mennesker laver stadigt mindre fysisk arbejde, og det betyder, at mandens tidligere årtusindlange forspring forsvinder. Arbejde generelt bliver stadig mere kommunikativt, og derfor er der ikke længere nogen grund til, at manden skulle være professionelt overlegen, tværtimod,” siger han.

”Store virksomheder efterspørger i stigende grad såkaldt bløde egenskaber, det vil sige sociale egenskaber såsom evnen til at samarbejde samt kommunikative egenskaber. Det er nogle af fremtidens vigtigste professionelle egenskaber, og her har kvinder ofte et forspring,” siger han.

RICHARD DAVID PRECHTS BOG tegner imidlertid også et andet og mere pessimistisk fremtidsscenario, som forudsiger ”kinesiske tilstande” i Vesten, hvor staten overvåger og til dels kontrollerer sine borgere.

”Frihedsrettigheder er blevet så selvindlysende for mange, at de ikke længere er opmærksomme på dem. Vi ved allerede fra sociale medier, at mennesker er villige til at opgive alle mulige personlige oplysninger for at have det sjovt. Så det er ikke urealistisk, at vi ender med en slags diktatur, hvor staten ved alt om alle. Mange vil formentlig ikke blot være rede til at gøre endnu flere personlige oplysninger tilgængelige for det rette beløb, men også vil være rede til at sælge deres demokratiske stemme. Det vil være statens opgave at sikre, at vi ikke ender der, og at grundlæggende rettigheder respekteres,” siger han.

Den digitale udvikling betyder også, at nogle medier forgår og nye opstår. Richard David Precht forudsagde allerede i 2012, at Facebook ville bryde sammen. Trods lækageskandaler har netværket stadig mere end to milliarder aktive månedlige brugere. Så har han ændret mening?

”Jeg har ikke sagt, at Facebook bryder sammen her og nu. Man må differentiere mellem Facebook som socialt netværk og som virksomhed. På den ene side er der en stærk tendens til, at unge ikke længere finder Facebook interessant og foretrækker nye medier. Så virksomheden har ikke en rolle som socialt netværk i fremtiden. Men samtidig indsamler Facebook enorm investeringskapital fra hele verden, Saudi-Arabien investerer i Facebook, og med de mange penge kan man lave andre ting – for eksempel arbejde med sundhed og ernæring, som Google er begyndt på,” siger han og understreger, at Facebooks officielle mål om at fremme demokratiet som socialt netværk er tomme ord.

”Skal et socialt medie være gavnligt, for eksempel også i en demokratisk sammenhæng, skal det tilhøre brugerne og ikke koncernen. Men Facebook er et kapitalistisk foretagende, og samler man så mange data sammen, vil det uvægerligt føre til misbrug. Magt uden kontrol fører til misbrug.”

De sociale mediers like -kultur er snarere skadelig for vores samfund og for demokratiet, mener Richard David Precht. Hvorfor?

”Fordi menneskers dømmekraft bliver gjort til et spørgsmål om at acceptere eller forkaste. Man liker eller disliker uden at tage sig tid til at tænke over det. Det fremmer en verden, hvor valg er drevet af stemninger frem for grundige overvejelser. Konsekvensen er for eksempel, at politiske partier i endnu højere grad lader sig drive af folkestemninger og kun reagerer politisk ud fra stemninger.”

Tendensen til hele tiden at være online har også ført til en epidemi af stress og afhængighed, som vi endnu ikke kan overskue konsekvenserne af, mener filosoffen.

”Digitalisering betyder, at mange mennesker ikke længere er i stand til at tage roligt imod de mange stimuli, som strømmer til dem. Fordi der også er en forventning om, at alle kan kommunikere med én til enhver tid. Mange kan ikke undslippe denne forventning – af psykologiske grunde eller fordi det forventes af dem professionelt. Den afhængighedsfaktor i digitaliseringen er enorm. Man må lære sig redskaber til at undgå hele tiden at tjekke beskeder på sociale medier. Jeg er ikke selv på sociale medier, for jeg har ganske enkelt ikke tid.”

Samtidig er det vanskeligt at sige, om de sociale medier og muligheden for konstant at være online mere generelt påvirker vores koncentrationsevne, sådan som nogle mener, påpeger Richard David Precht.

”Evnen til at være opmærksom var større tidligere, men det gælder ikke for alle. Jeg har selv deltaget i et to timers interview på Youtube-kanalen ”Ung og Naiv”, som er populær blandt unge, og man kunne konstatere, at seerne så det til ende, så det er åbenbart ikke alle, der ved brug af sociale medier har mistet evnen til at fastholde opmærksomheden,” fastslår han.