Dignity: Ikke nok at slukke for russisk gas. Vi må også styrke forsvaret for menneskerettigheder

Hvis vi skal vinde den globale konfrontation med Rusland og andre autoritære regimer, er det ikke nok med sikkerhedspolitisk oprustning og energipolitisk frigørelse. Vi bør også styrke vores støtte til menneskerettigheder og demokrati, skriver direktør i Dignity

Dignity: Ikke nok at slukke for russisk gas. Vi må også styrke forsvaret for menneskerettigheder
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ruslands invasion af Ukraine er en blodig og foreløbig kulmination på de seneste femten års autoritære fremmarch. Globalt bliver der stadigt færre demokratier og flere autoritære regimer.

En ny undersøgelse viser, at andelen af verdens borgere, der lever i autokratier, er vokset fra 49 procent i 2011 til 70 procent i dag. Rusland støtter aktivt autoritære regimer rundt om i verden – og modarbejder demokratiske kræfter ude og hjemme.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Derfor er det ikke nok, at vi opruster og gør os fri af russisk olie og gas. Ruslands krig mod Ukraine er skueplads for den globale kamp mellem autoritære og demokratiske værdier.

I stedet for at reducere dansk udviklingsbistand skal vi – samtidig med at vi hjælper dem, der søger beskyttelse her – øge støtten til demokratiske kræfter og menneskerettigheder i verden.

For det første skal vi kritisere menneskerettighedsforbrydelser, uanset hvor de finder sted. Ikke kun når Rusland står bag, men også når allierede er ansvarlige. Og vi skal ikke belønne autoritære stater med nye handels- eller migrationsaftaler.

For det andet skal vi hjælpe reformvenlige stater. Når udemokratiske lande viser vilje til forandring, skal vi stå klar med støtte. Der er brug for viden, træning og målrettet kapacitetsudvikling, og Danmark er frontløber på vigtige områder som ligestilling, frie medier og kampen mod tortur.

For det tredje skal vi støtte uafhængigt civilsamfund. Menneskerettighedsforkæmpere, der sætter liv og tryghed på spil i kampen for retfærdighed, fortjener vores støtte. Udemokratiske regimer anvender stadigt flere metoder til at intimidere uafhængige civilsamfund. Det er nødvendigt at øge den økonomiske, tekniske og praktiske støtte til civilsamfund i autoritære lande.

For det fjerde skal vi skal fremme retsopgør efter alvorlige menneskerettighedsforbrydelser. Sådanne forbrydelser, herunder systematisk tortur, bliver alt for sjældent dokumenteret, efterforsket og straffet. Når repressive stater afviser at retsforfølge forbrydelser på eget territorium, må det internationale samfund træde til. Der er brug for, at vi aktivt støtter relevante tribunaler og mekanismer i FN. Også civilsamfundsorganisationer kan bidrage til at dokumentere forbrydelser og fremme retsopgør. Dignity arbejder for eksempel sammen med organisationer i Belarus og Ukraine om dokumentation og retsopgør.

Endelig skal vi for det femte selv gå forrest hjemme. Hvis vi virkelig bekymrer os om verdens autoritære tendenser, skal vi – i Danmark og EU – forpligte os mere helhjertet på menneskeret og demokrati. I mange europæiske lande, inklusiv Danmark, er konventioner og retsstatsprincipper udfordret i de senere års stadige stramninger af udlændinge- og retspolitikken. Samtidig ser vi bekymrende anslag mod demokratiske institutioner i flere etablerede demokratier.

Når fremtrædende danske politikere kritiserer eller ignorerer vores internationale menneskerettighedsforpligtelser, bliver det hørt og udnyttet af autoritære kræfter, herunder Rusland.

Hvis vi gerne vil fremme demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden, bør vi derfor også stå mere ihærdigt fast på at implementere principperne hjemme.

Rasmus Grue Christensen er direktør i Dignity, Dansk Institut mod Tortur.