Din tak glæder Gud og mennesker

”Én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham.”

Lukasevangeliet 17, 15-16

Jesus helbreder 10 spedalske og giver dem dermed tilbage til livet og fællesskabet med andre mennesker. Men kun én af dem vender tilbage til Jesus for at give Gud æren og takke for helbredelsen. Han er så ovenikøbet samaritaner. Han er trosmæssigt uren, fordi han dyrker Gud på en anden måde end jøderne. Og han er kropslig uren, fordi han er spedalsk og smittefarlig. Alle 10 råber: Jesus, Mester, forbarm dig over os! Og Jesus tager imod deres råb. For uanset spedalskhed, og hvad vi ellers kan være urene eller smittefarlige med, er vi dog Guds elskede skabninger! Og hver gang Jesus hjælper os med vort svære liv, hvad enten det er på underfuld eller mere almindelig vis, så skal dét give os et klart bevis på, at enhver af os stadigvæk er inden for Guds rækkevidde. Alle 10 bliver hjulpet.

Kun samaritaneren vender dog tilbage for at takke. Der fortælles ikke andet om ham, end at han får sagt tak. Men i Jesu øjne er netop denne tak et udtryk for mandens tro. Så betydningsfuld er altså taknemmelighed til Gud, at den frelser et menneske. Jesus siger jo lige ud til samaritaneren, der vender tilbage: ”Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.” Eller: Din taknemmelighed har frelst dig!

Hvor er da de ni? Det smerter Jesus, når vi ikke giver os tid til at søge hen i Guds hus til Jesus for at sige ham tak. Da får Gud jo ikke æren for det, vi fik. Denne åndelige glemsel må vi huske hinanden på at gøre noget ved. At takke Gud er en vigtig del af det kristne vidnesbyrd om Guds godhed og frelsen, vi er blevet døbt til. Kirken er bønnens hus. Og den er takkens hus.

Samaritaneren var stadigvæk en fremmed efter jødisk tankegang. Men ikke fremmed for Gud. Efter sit møde med Jesus var han begyndt på en ny trosrejse. Takken og troen gjorde livet nyt for ham. Han fik både helse og frelse. Det gjorde de ni andre ikke. De fik helse, men ingen frelse. For de glemte hurtigt Jesus igen.

At tro er at sige Gud tak.

Thomas Kristensen er pastor emeritus.