Kristeligt Dagblad kunne den 9. august fortælle, at færre og færre unge ryger cigaretter, men at flere bruger røgfrie produkter som nikotinposer.
Lad det være sagt med det samme: Børn og unge under 18 år skal ikke have et nikotinforbrug uanset kilden. Derfor er det glædeligt, at Røgfri Skoletid nu også er trådt i kraft på ungdomsuddannelserne, så nikotinforbrug ikke er en del af skoledagen.
Branchen tog initiativ til aldersmærkning på røgfrie nikotinprodukter, inden det i foråret blev et lovkrav, og har foreslået aldersverificering på betalingskort for unge.
Nikotin er et afhængighedsskabende stof, som kun er for voksne. Det er der ingen tvivl hos os om.
Der er imidlertid en række udsagn i artiklen ”Flere unge bliver afhængige af nikotin, og det vækker bekymring”, som kræver en replik.
Professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger fremfører i artiklen det argument, at risikoen for at begynde at ryge stiger, hvis man som ung bruger nikotinposer. Det taler imod erfaringerne fra for eksempel Sverige, hvor antallet af rygere er lavt.
Den seneste undersøgelse fra Eurobarometer (2021) viser, at nul procent er begyndt at ryge inden for de seneste to år.
Det er særligt interessant set i lyset af den årelange svenske tradition for snus som røgfri nikotinkilde.
I Sverige har gateway -argumentet været genstand for undersøgelser. Her har man imidlertid ikke kunnet finde den påståede sammenhæng. Eurobarometer afdækker tværtimod, at udbredelsen af røgfrie produkter dels fører til, at rygere lægger smøgerne på hylden og går over til alternative nikotinkilder, dels at de unge ikke begynder at ryge.
Påstanden om nikotinprodukter som gateway til rygning har ikke hold i den virkelighed, vi kender fra Norge og Sverige.
Dertil kommer, at nikotinposerne af Pisinger udpeges som et ”livsstilsprodukt”, og at de ikke er godkendt til rygestop. Det er korrekt, at vores produkter ikke er rygestopprodukter som dem, vi kender fra medicinalindustrien. De røgfrie nikotinprodukter er en måde at få dækket et eksisterende nikotinbehov på uden de mange skadesvirkninger, der er forbundet med cigaretrygning.
Denne pointe understreger, at man fra sundhedsmyndighedernes side sidder fast i en opfattelse af, at nikotinforbrug alene hænger sammen med rygning. Røgfrie alternativer er for mange rygere en realistisk vej til at droppe rygningen, men fortsat få dækket et nikotinbehov.
Når Pisinger taler om manglende viden i Danmark, så skyldes det blandt andet, at danske myndigheder ikke foretager undersøgelser af effekterne ved brug af for eksempel nikotinposer.
Nikotinbranchens opfordring er klar: Danske sundhedsmyndigheder bør lave egne undersøgelser, så vi i Danmark tager debatten på et oplyst grundlag.
I mellemtiden taler tallene i for eksempel Sverige for sig selv, hvor Europas laveste antal rygere hænger tæt sammen med forbruget af røgfrie produkter.
Endelig bemærker skatteminister Morten Bødskov (S), at mange opfatter nikotinposer som et ”mindre farligt alternativ”.
De opfatter korrekt: De mange skadelige stoffer i en cigaret udløses ved tobaksafbrænding og inhalering. Der er ikke evidens for, at nikotin er kræftfremkaldende, og sammenlignet med cigaretter tyder forskning på, at nikotin poser er meget mindre skadende, da der hverken er tobak eller afbrænding i produktet.
Nikotin er afhængighedsskabende, men nikotinen er i sig selv ikke det store sundhedsmæssige problem ved cigaretter. Nikotinposer og cigaretter er væsensforskellige og bør ikke reguleres ens. Afgiften på nikotinposer bør af spejle forskellene på produkterne og gøre det attraktivt for rygere at droppe cigaretterne til fordel for et røgfrit alternativ. I forbindelse med afgiften på e-cigaretvæske anslog Skatteministeriet, at afgiften ville føre til 15 millioner flere solgte cigaretter. Det er dårligt nyt for ambitionen om en røgfri generation i 2030, hvis man med reguleringen gør røgfrie nikotinprodukter til det samme som cigaretter, for det er de ikke.
Inger Schroll-Fleischer er direktør i brancheforeningen Nikotinbranchen.