Døden må give livet tilbage

”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.”

Johannesevangeliet 11, 25

Der er ikke så megen forskel på sommer og vinter hos os, som der har været. Dog er der lyset til forskel! Om sommeren tager lyset næsten helt over, endda med lyse nætter. Men nu er vi nået til jævndøgn, og natten bliver længere end dagen. Og vi har mere mørke i vente. Død og visnen i naturen kommer snigende.

Sådan er det også i menneskelivet: Livets sommer afløses af efterår og vinter, hvor dødens mørke på et tidspunkt rækker ud og når os alle. Og den kan komme så uventet og alt for tidligt til nogle.

Vi forstår godt, at Jesus hos sine venner i Bethania græder over dødens onde magt. For dødens magt gør så ondt.

Det vigtigste er dog ikke, at Jesus græder over døden sammen med de sørgende. Nej, vigtigst er, at Jesus i samtalen med de to søstre siger, at dette er begyndelsen til noget helt nyt!

”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.” Det er det afgørende lys i mørket.

Og det er faktisk denne virkelighed, der har skabt den kristne kirke. De første kristne blev nemlig ikke kaldt for kristne, men ”dem, som tror på opstandelsen”. Tror på, at Jesus ikke blot græder over døden, men gør noget ved den.

Det er et budskab helt på tværs af den dødens verden, vi kender. Men ikke desto mindre er det den hilsen fra vores Herre og Mester, kirken forkynder for alle. For når det siges til Maria, at Mesteren er her og kalder på dig, så er det netop, fordi Maria sammen med alle os andre skal høre, hvad Jesus vil gøre ved døden.

Så her ved efterårets jævndøgn med det tiltagende mørke i naturen og verden bliver vi vist glimt af Guds herlighed. Glimt, der skal holde os fast i forventning til Kristus, når vi er i sorg.

Kernen i kristendommen er ikke Lazarus’ opvækkelse. Kernen er, at Jesus døde og opstod igen og har givet os det løfte, at vi i troen på ham skal leve, selvom vi skal dø.

Men Lazarus’ opvækkelse er et af Bibelens mange tegn på, at Jesus er den, han siger: nemlig Guds Søn og verdens Frelser.

Thomas Kristensen er pastor emeritus.