Et liv i politik har sin pris. Det kan være hårdt, utaknemmeligt og frustrerende at være politiker. Man må finde sig i hård og sommetider urimelig kritik og leve med at blive modsagt og undsagt i al offentlighed. Alting har sin pris, og høje mål har en højere pris. Men prisen for det politiske engagement, må ikke blive tab af liv og førlighed, tryghed og retssikkerhed. Mange steder i verden er det ikke desto mindre forbundet med betragtelig helbredsrisiko at ytre sin politiske mening. Ja, også i Danmark kan det være risikabelt at være alt for direkte og skarp i sin kritik af islam, men den danske stat bruger dog sin efterretningstjeneste til at beskytte de udsatte ikke til at likvidere sine kritikere.
I Rusland er det anderledes, her bruges den føderale efterretningstjeneste FSB angiveligt til snigmord på oppositionelle kræfter. Det kunne man se i den amerikanske dokumentar ”Navalny” på DR2 om den russiske politiker Aleksej Navalnyj, som mildest talt havde valgt en farlig karrierevej ved at gå til skarptunget angreb på den russiske præsident Valdimir Putins styre. Således blev Aleksej Navalnyj i 2020 forgivet med den militære nervegift Novitjok.
Som noget ret enestående lykkedes det at få en navngiven agent fra den russiske efterretningstjeneste FSB til at berette om aktionen i en samtale, som blev optaget, og senere offentliggjort. Aleksej Navalnyj overlevede attentatet, fordi han fik lægehjælp hurtigere end ventet. Politikeren befandt sig i et passagerfly fra den sibiriske by Tomsk på vej til Moskva, da giften begyndte at gøre sin virkning, men flyet nødlandede, så han kunne komme i behandling på sygehuset i Omsk, hvorfra han senere blev overført til Tyskland.
Takket være de dataspor, som blev fundet af den bulgarske graverjournalist Christo Grozev, fik Aleksej Navalnyj navne og telefonnumre på sine snigmorderne, så ofret kunne ringe til sine gerningsmænd og spørge dem ind til attentatet. En af dem var Konstantin Kudryavtsev, der lod sig narre til at tro, at Aleksej Navalnyj lavede en intern undersøgelse af det mislykkede attentat og fortalte, hvorledes nervegiften blev påført Aleksej Navalnyjs underbukser, og hvordan det havde gået anderledes, hvis flyveturen havde varet længere.
Dokumentaren fulgte Aleksej Navalnyj under hans indlæggelse og rekonvalescens i Tyskland samt tilbagevenden til Rusland, hvor han først blev idømt på 2,5 års fængsel, og i marts fik han så yderligere 9 års fængsel. Dommen faldt efter, at Aleksej Navalnyj blev kendt skyldig i foragt for retten og bedrageri.
Mon ikke hans egentlig ”forbrydelse” er en anden slags? Aleksej Navalnyjs politiske fortid er ikke pletfri, mens hans personlige mod er svært at nægte, og fra sit fangenskab har han også taget til kraftig genmæle mod krigen i Ukraine. Det er ikke let sige, hvem der er den bedste afløser for Vladimir Putin, men en demokratisk anti-imperialist ville virkelig være en kærkommen forandring.
Jesper Bacher er sognepræst.