”Mennesker har fødder, ikke rødder”. Det er mildest talt hørt før.
Det kunne gå for at være et globaliseringsmotto. Mennesket som den evige nomade, der ikke er bundet af arv og grænser, men sin egen omkringvandrende herre. Nu er globaliseringen ganske vist ikke, hvad den har været, og verden som en fredelig legeplads, hvor økonomisk og kulturel integration gjorde krig forældet, er stødt på virkelighedens hårde grund.
Det er nu også temmelig hovedløst bare at spille fødderne ud mod rødderne. Det gælder såvel fysisk som mentalt, at man godt kan være i bevægelse uden at være rodløs, og man godt kan være rodfæstet uden at være stavnsbundet. Et rodnet kan også godt være vidt forgrenet. Den indiskfødte britiske forfatter Salman Rushdie taler et sted om at være ”mangfoldigt rodfæstet”.
At søge sine rødder er også fortegnet for den britiske dokumentarserie fra 2021 ”Slavernes glemte historie” med den kendte sorte amerikanske skuespiller Samuel L. Jackson.
Mennesket har fødder, men fodfæste kræver rødder, og efterkommere af de afrikanske slaver søger tilbage i deres traumatiske og stolte historie. Samuel L. Jackson var sammen med et hold af journalister og såkaldte undersøiske efterforskere.
Et andet ord for et hold af dykkere, som dykkede ned under overfladen, fordi de ville dykke ned i slavernes historie. I serien brugte man i øvrigt det nyere udtryk ”slavegjorte” om slaverne.
Det lyder noget kunstigt, men skal vel understrege, at slaverne ikke kan reduceres til deres bedrøvelige tilstand.
I sidste afsnit handlede det om slaveriets afskaffelse, hvor Storbritannien i første halvdel af 1800-tallet var et foregangsland.
Landet var også den største slavehandlernation. Det er interessant, at afskaffelsen først af den oversøiske slavehandel siden af selve slaveriet blev hjulpet stærkt på vej af den offentlige opinion. Harmen over den uret, som blev begået mod andre end dem selv, fik folk i Storbritannien til at protestere. Samuel L. Jackson blev bl.a. præsenteret for en kæmpe bønskrivelse eller petition fra Manchester, hvor hundredvis af almindelige briter protesterede mod slaveriet. Som en dansk historiker engang sagde til mig: ”Det interessante er egentlig ikke slaveriet (fordi det er et globalt og ældgammelt fænomen), men at det blev afskaffet”.
Danmark var også med i ”Slavernes glemte historie”, da man dykkede efter vidnesbyrd ud for Costa Ricas kyst under ledelse af den danske marinarkæolog Andreas Bloch. Og så fik Samuel L. Jackson nærmest en statsmandsmodtagelse hos Bengastammen i Gabon, hvor hans forfædre i sin tid var kommet fra. Det var meget festligt og farverigt, og Samuel L. Jackson var fuld af lovord over den rige kultur, som slavegørelsen havde afskåret ham fra.
”Slavernes glemte historie” var flot produceret, men glemte man ikke, at slaverne blev solgt til europæerne af andre afrikanere? Det blev i hvert fald ikke nævnt med ét ord i det sidste afsnit.
Jesper Bacher er sognepræst.