Domprovst: Kristeligt Dagblads kritik af domkirken og Københavns Stift er uvederhæftig

I mine 39 år som henholdsvis sognepræst og domprovst i stiftet tøver jeg ikke med at fastslå, at stiftet er så åbent, kommunikerende og proaktivt veldrevet som nogensinde, skriver domprovst i Københavns Stift efter kritik

Hos Anders Gadegaard, domprovst i Vor Frue Kirke, er der flere ting, som springer i øjnene, når han betragter Kristeligt Dagblads dækning af domkirkens overgrebssag.
Hos Anders Gadegaard, domprovst i Vor Frue Kirke, er der flere ting, som springer i øjnene, når han betragter Kristeligt Dagblads dækning af domkirkens overgrebssag. . Foto: Leif Tuxen.

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad Kristeligt Dagblad er i stand til at udlede om Københavns stiftsadministration og de almene forhold ved Københavns Domkirke ud fra den verserende ulykkelige sag om mulig seksuel krænkelse af en mindreårig begået af en medarbejder ved Københavns Domkirke i privat regi for 30 år siden og samme persons krænkelser af medarbejdere ved domkirken for cirka en halv snes år siden. Senest fredag den 27. maj på lederplads.

Ud fra tre sager beskylder lederskribenten stiftet og biskoppen for ”ringe forvaltningspraksis, mangelfuld kommunikation og dårlig dømmekraft”.

Den første sag – den ovenfor omtalte – handler mest om, hvordan domkirkens menighedsrådsformand, jeg og biskoppen håndterede den, da den dukkede op for otte år siden, hvor ingen kendte til det omfang, den har i dag.

Jeg vil stadig mene, at vi, som dengang kom under vejr med oplysningen om en krænkelsessag, gjorde det rigtige: fik en politianmeldelse iværksat – som den forelå, var det en sag om en kirkelig medarbejders privatliv og ikke en arbejdsmiljøsag. Jeg hørte personligt aldrig mere til sagen og tænkte derfor: ”Godt det blev undersøgt, så den sag kunne bringes ud af verden.”

I dag ved vi mere, blandt andet kender vi for første gang oplysningerne om de senere krænkelser. Og det har menighedsrådet handlet prompte på med tjenestefritagelse og politianmeldelse og indledt en personalesag.

Efter min bedømmelse blev sagen derfor håndteret, som den skulle, både dengang og nu.

Jeg var glad for, jeg ikke bidrog til at involvere hele menighedsrådet for otte år siden i noget om en medarbejders privatliv, når sagen for mig at se måtte være grundløs, eftersom politiet aldrig vendte tilbage.

Alligevel får det lederskribenten til uden videre at konkludere, at der råder et dårligt arbejdsmiljø i Københavns Domkirke. Det er simpelthen usandt. Bortset fra forfærdelsen over den nu verserende sag, som præger hele personalet, hersker der et ualmindelig godt arbejdsmiljø ved domkirken. En særdeles aktiv menighed med konstante arrangementer og masser af mennesker i kirken. Og med dedikerede, dygtige medarbejdere – og med munterhed til medarbejdermøderne.

Hvordan kan en lederskribent få sig selv til at slutte fra denne ene ulykkelige sag, at arbejdsmiljøet generelt er dårligt ved domkirken? Det er journalistik på et plan, der er værre end tabloidpressens.

Og det fortsætter:

Lederskribenten hævder, at biskoppen har svigtet sit ansvar for, at stiftet fungerer som arbejdsplads og som ramme for det kirkelige arbejde. Det er en uvederhæftig påstand.

Der henvises til et par andre sager end den her omtalte. Den ene har intet med stiftet at gøre, men handler om biskoppens families boligforhold. Og den anden er en sag, som efter kort håndtering i stiftet korrekt blev overdraget til Kirkeministeriet, hvorefter stiftsadministrationen ikke længere havde med den at gøre.

Det hører ingen steder hjemme at beklikke Københavns biskops generelle troværdighed på det grundlag. Københavns Stift er længere fremme end de fleste stifter og arbejdspladser i kongeriget med en proaktiv politik til hindring af krænkende adfærd. Der findes en omfattende politik på området, som er kommunikeret klart og tydeligt ud stik imod lederskribentens påstand.

En af stiftsjuristerne har det som sit faglige speciale og har været pennefører på politikken, har holdt kurser for provster og andre kirkelige medarbejdere om implementeringen og følger det tæt via de årlige arbejdsmiljøvurderinger. Fordi stiftet viser stor omhu.

Det er i den grad godt, at Kirkeministeriet har udbedt sig en redegørelse fra menighedsråd og biskop om den aktuelle alvorlige krænkelsessag ved Københavns Domkirke. Den sag skal vi til bunds i, og det kommer vi. Men derfra og så til at påstå, som lederskribenten gør, at der ”samlet set tegner sig et billede af en biskop og et stift, som er præget af ringe forvaltningspraksis” – det er simpelthen helt uden for skiven.

I mine 39 år som henholdsvis sognepræst og domprovst i stiftet tøver jeg ikke med at fastslå, at stiftet er så åbent, kommunikerende og proaktivt veldrevet som nogensinde.

I en artikel lige ved siden af omtalte lederartikel i Kristeligt Dagblad tales der om et karaktermord på en præst, og der spørges: Hvor er presseetikken? Begge dele kan også siges om lederskribentens lederartikel om Københavns biskop og stift.

Anders Gadegaard er domprovst.

Redaktionen svarer

Kristeligt Dagblads lederartikel den 27. maj om en række sager i Københavns Domkirke og Københavns Stift tager afsæt i Kristeligt Dagblads og Berlingskes journalistiske dækning af de omtalte sager. I disse artikler har flere ekspertkilder omtalt stiftets og den kirkelige ledelses håndtering med ord som ”sløset”, ”skandaløst”, ”massivt ledelsessvigt” og ”enestående i dansk kirkehistorie”.

Kirkeministeren er ”aldeles rystet”, ligesom biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, erkender, at han burde have ”reageret kraftigere”, og til Kristeligt Dagblad har svaret, at det er med ”største beklagelse, at jeg som biskop ikke har formået at skabe den tryghed”, der skal være i kirken.

På baggrund af den kritiske dækning har menighedsrådet ved Københavns Domkirke, hvor Anders Gadegaard selv er medlem, besluttet på ny at politianmelde den ansatte, som foreløbigt er hjemsendt.

Det er på den baggrund, at domprovst Anders Gadegaard undrer sig over en kritisk lederartikel i Kristeligt Dagblad.

Det skal endvidere oplyses, at Kristeligt Dagblad allerede forrige mandag henvendte sig til domprovst Anders Gadegaard med en række spørgsmål og anmodede om et interview om sagen, uden at domprovsten er vendt tilbage.