Hvad gør moderne, livsduelige mennesker, når de stilles overfor livets korthed, sygdom og udsigt til begrænsning? De laver en bucket-list, en ønskeliste over alle de ting, de vil nå, inden de dør.
Det gode ved at lave sådan en ønskeliste er, at man gør sig umage. Man fokuserer for at finde ud af, hvad man faktisk gerne vil – så kan man få det gjort i stedet for blot at drømme om det. Det dårlige ved ønskelisten er, at man bliver underlagt listen. Livet bliver et projekt, og ønskelisten bliver endnu en tjekliste, hvor aktivitet efter aktivitet hakkes af. Når listen er færdig, så er livet det også – hvis planen holder.
”Vores livs ønskeliste” er titlen på en DR-dokumentar, hvor man følger Rikke og Sten i nogle år, efter at han har fået konstateret pandelapsdemens. Det er nogle år, hvor det går hastigt ned ad bakke. Sten har arbejdet som ingeniør, bygget vindmøller og stået i spidsen for store projekter. Pludselig kan han ikke overskue at lave mad eller samle et skab fra Ikea. De er aktive mennesker i 50’erne, der er opsat på at få det bedste ud af den tid, de har sammen. Mens Sten stadig er nogenlunde velfungerende, laver de en ønskeliste, en imponerende en af slagsen, der omfatter både et maraton i Nordkorea, en tur til Australien, et besøg i Chicago og en tur op i Vestas’ største vindmølle.
Det er en optimistisk liste og realiseringen møder hurtigt modstand. Corona-pandemien aflyser rejserne, men først og fremmest er det sygdommen, der giver begrænsninger. Lægen fraråder det nordkoreanske maraton, og hvad er det overhovedet, der giver værdi i livet, hvis man ved, at man er ved at forsvinde ind i demens?
Sygdommen skrider frem, og man ser, hvordan Stens glæde ved at foretage de ting, der står på listen, daler. Rikke suger til sig, mærker og hører for dem begge, og hun forsøger at holde Sten fast på glæden ved at opleve verden. Hun vil fastholde det, de har og har haft sammen. Han kan ikke overskue at pakke. Han fryser, når de er på tur og vil hellere ind i bilen. Et rørende øjeblik er at se de to til koncert med Lis Sørensen, hvor Sten finder rytmen i sangen "Verden er i farver" med linjerne: ”Livet kom og tog mig tilbage igen…”
Rikke dokumenterer og sætter billeder i deres livs scrapbog. Hun kæmper for dem begge, og det tærer på hende. Hun må efterhånden erkende, at sygdommen styrer mere end ønskelisten. Hendes konklusion er, at de skulle have lavet en ønskeliste tidligere, så havde de fået mere ud af livet. En konklusion, man godt kan anfægte, for er det, dét livet er? En ønskeliste?
Dokumentaren er rørende, mest af alt fordi den viser en anden historie, end Rikke og Sten nok havde forventet, da de for blot få år siden lavede deres ønskeliste. Nemlig at sygdom slår livet omkuld og gør det til noget andet, end man forventer, ønsker og planlægger. At livet er – og at livet er ikke – et projekt.
Birgitte Stoklund Larsen er sognepræst og stiftskonsulent.