BESPARELSERNE i Danmarks Radio er blevet drøftet i avisernes lederartikler. Kristeligt Dagblads leder er interessant, fordi den analyserer DR’s selvforståelse. På pressemødet hævdede DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, at et politisk flertal ”har besluttet, at der skal være mindre public service”.
Denne påstand er både rigtig og forkert, men først og fremmest er den forkert. For selvom DR skal skære i omfanget af udsendelser, så er problemet jo, at stationen i øjeblikket bruger kolossale ressourcer på underholdning, der til forveksling ligner de kommercielle aktørers.
Som lektor i litteratur ved Syddansk Universitet Lars Handesten bemærker i Kristeligt Dagblad, kan besparelserne resultere i en forbedring af kulturstoffet, ”hvis vi får mere godt kultur-tv fordelt på én kanal, end vi før fik på to”.
Sådan kan et trimmet DR afstedkomme mere public service.
Som 18-årig formulerede digteren Morten Nielsen i sin dagbog en skæmtefuld annonce: ”Student fra provinsen. Høj, slank, hestepæreblond, søger bekendtskab med 10 unge damer, 18 til 25. Åndelige interesser frabedes. Bill. Mrk. Montus 4520.”
Dermed er vi fremme ved det lumre fænomen, der går under navnet ”puttemiddage”. Mens Morten Nielsen gjorde grin med sig selv og sin trang til kvinder, så er der egentlig ikke så meget sjovt ved ”puttemiddagene”. Som undervisningsordfører for Alternativet Carolina Magdalene Maier skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, handler ”puttemiddage” mestendels om en gruppe unge fyre fra 3.g, der nyder at underkaste piger i 1.g ydmygende ritualer.
Den slags lå fjernt for en gentleman som Morten Nielsen.
Carolina Magdalene Maier opfordrer derfor skolerne til at få geninstalleret det moralske kompas hos de unge mennesker. Spørgsmålet er, om den kompetence altid er til stede på skolerne.
Berlingske kunne berette, at en række skolelærere har ladet sig nominere som sexobjekter af deres elever. En lettere bestyrtet undervisningsminister
Merete Riisager (LA) påpegede, at disse lærere savner den fornødne modenhed. Som ministeren slog fast, skal en lærer ikke gå i ét med ungdomskulturen. Han eller hun skal derimod kunne sætte sig i respekt.
Både ”puttemiddage” og lærernomineringerne handler om sex. Hvordan er det kommet så vidt? I en artikel i anledning af 50-året for ungdomsoprøret udtalte overlæge Torben Ishøy til Berlingske, at 1968 førte til en kommercialisering af seksualiteten, sådan som datingprogrammer på tv i rigt mål illustrerer.
Forundret må Ishøy spørge sig selv og læserne: ”Var det virkelig det, vi fik ud af frigørelsen?”.
Kristeligt Dagblad dokumenterede, at kun tre procent af de syriske flygtninge i Danmark er vendt tilbage til Syrien. Der er ellers ingen grund til, at de fortsat opholder sig her, påpeger flere.
Mellemøstforsker og lektor Søren Schmidt forklarer, at langt de fleste syrere kan vende hjem uden at frygte for deres liv. Schmidt tvivler dog på, at det vil ske. Det handler om, at syrerne foretrækker dansk velfærd frem for at opbygge et raseret Syrien. Det fremgik således i Kristeligt Dagblad, at en del syriske flygtninge ferierer i det land, de er flygtet fra.
Her kom jeg til at tænke på en artikel fra Weekendavisen fra sidste år om den legendariske modstandsmand Jørgen Røjel. Som læge havde Røjel engageret sig i humanitært arbejde i Afghanistan i 1980’erne og fik fragtet en afghaner fra flygtningelejren i Peshawar i Pakistan til operation på Rigshospitalet.
Efter rekonvalescensen meddelte Røjel flygtningen, at ”nu skal du hjem til dine koner og børn, Muhammed”. Men fra den udskrivningsparate patient lød svaret: ”Jeg vil ikke hjem.” Røjel blev rasende og udbrød, at ”Muhammed skal hjem, om vi så skal bære ham op i flyet”.
Og i løbet af natten fik politi og portører sat Muhammed på et fly med kurs mod Pakistan.
Er det den gamle sabotørs robuste virkelighedssans og usentimentale greb om tingene, vi savner i debatten om hjemsendelser af syrere
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.