Måske har hun en pointe. Dronningen. Det slog mig, da jeg forleden så en børnehave på udflugt. Traditionen tro er hendes nytårstale gransket for budskaber. Men besynderligt nok er den mest tankevækkende opsang ganske overset.
Flere bekymrer sig om mindre. Her i vores privilegerede hjørne af verden er vi sundere og raskere end tidligere generationer. Vi passer godt på os selv - og måske for godt på vores børn, påpegede majestæten.
”Vi kan ikke holde dem i hånden hele tiden. Vi må give dem plads og ikke beskytte dem så nidkært, at de aldrig får gjort sig nogen erfaringer. Engang fik de lov til at lege i fred og ro, fri for de voksnes indblanding og med frit spillerum for fantasien. Sommetider faldt de ned og slog sig, og sommetider kunne det knibe med at forklare, hvordan bukserne havde fået en flænge, eller hvor hårsløjfen var blevet af. 'Op og stå,' sagde man - og de klarede den. Det gav erfaringer, som man måske helst havde været foruden, men det er en del af livet selv,” pointerede Dronningen.
Heldigvis klarer de fleste unge sig rigtig godt, men Dronningens ord satte tanker i gang. Ikke mindst da jeg så bemeldte børnehave på tur - alle iført skriggule sikkerhedsveste. Naturligvis skal vi passe på, at de mindste ikke bliver væk eller kørt over. Men måske skulle vi overveje, hvilket billede det efterlader hos børnene: at verden er så farlig, at det er nødvendigt med sikkerhedsveste for at tage i Zoologisk Have.
Og tendensen til at skabe trygge rammer for vores børn gælder øjensynligt også, når de bliver voksne. I hvert fald har forældrekøb også indtaget bilbranchen, hvor forældre i stigende grad køber biler til deres voksne børn, så de kan køre sikkert og miljøvenligt. Som små lejligheder er særligt mikrobiler populære blandt forældre.
Jeg er på ingen måde fortaler for, at børn skal gå for lud og koldt vand eller opdrages hårdhændet. Men som forældre bør vi give dem mulighed for at gøre egne erfaringer - og fejle. Skabe venskaber og relationer, uden at det nødvendigvis er mor eller far, der skal arrangere legeaftalen.
Hvor børn tidligere havde en praktisk funktion i familien, hjalp til på værkstedet eller passede de mindre søskende, er mange børns ”opgave” i dag blot at være til. Umiddelbart lyder det som det optimale og lykkelige barneliv. Men i virkeligheden fratager vi børnene vigtig livserfaring.
I hvert fald kan springet til at blive selvernærende, måske endda selvstændig, virke unødigt voldsomt, hvis man ikke som barn kan udfolde sig på egen hånd. Livet som iværksætter er netop udfordrende. Her er ingen sikkerhedsveste. Tværtimod er mange iværksættere på konstant jagt for at skaffe finansiering til tilværelsen. Det kan virke skræmmende. Særligt hvis mor og far altid har klaret paragrafferne.
Lykkeligvis møder jeg mange dygtige og initiativrige unge, der målrettet følger deres idéer og skaber egen virksomhed. Det har jeg stor respekt for. Nok har vi store og vigtige danske virksomheder. Men faktisk findes fire ud af fem arbejdspladser i virksomheder med under 10 ansatte.
De selvstændige små og mellemstore virksomheder er ganske enkelt fundamentet i dansk erhvervsliv. Så der er god grund til at stoppe op, næste gang vi er lige ved at løse en opgave, som vores søn eller datter selv kunne have udført.
Og ja, som far til tre falder jeg også selv i curlingfælden. Men det ændrer ikke ved, at friheden til at udvikle sig selvstændigt er den bedste gave, vi kan give vores børn - og dermed kongeriget.
Karsten Mølgaard Jensen er administrende direktør i Ase