Prøv avisen
Debat

Drop illusion om kulturudveksling - au pairer er her på grund af fattigdom

Ingen andre ordninger på arbejdsmarkedet forbyder arbejdstager at have børn. Det forlanges alene, at arbejdstager kan forsørge sin familie, før de også kan komme hertil, skriver FOA om forholdene for au pairer. Foto: Ditte Valente/ritzau

At fastholde nul-barns-reglen, når vi véd, at en del af au pairerne har børn derhjemme, handler kun om én ting, nemlig kollektivt at kunne opretholde en forloren fantasi om, at au pair-ordningen er en kulturudvekslingsordning, skriver Dennis Kristensen og Gina Liisborg fra FOA

At det ikke er tilladt for au pairer at have børn i hjemlandet, handler alene om at opretholde illusionen om, at au pair-ordningen handler om kulturudveksling. Virkeligheden er, at mange af dem har børn.

Officielt eksisterer de ikke, børnene. Ikke i Danmark, i hvert fald. De er blevet efterladt af deres mødre i fattige kår i et land langt væk herfra. I årevis vokser de op uden anden kontakt med deres mor end skypeopkald. Men vi taler ikke om dem. Kvinderne hemmeligholder, at de i deres hjemland har børn.

I Danmark er det nemlig ikke tilladt for au pairer at have børn. De skal være under 30 år, ugifte og barnløse. Kommer en au pair for skade at skrive, at hun selv har sat børn i verden, i sin ansøgning om at blive au pair hos en dansk børnefamilie, får hun afslag. Derfor lyver hun.

Igennem de seneste uger har TV 2-seere kunnet se serien ”Sandheden om min au pair”, der følger tre filippinske au pairer. Ingen af dem har børn. Men at de ikke er her for at blive indført i dansk kultur og sprog, men for at tjene penge nok til at sende en stor del af dem hjem til deres familier, fortæller de alle tre til kameraet.

Hvor mange af de omtrent 2500 au pairer, der er i Danmark lige nu, der rent faktisk har børn, ved vi af gode grunde ikke. Men da migrationsforsker Helle Stenum i 2008 interviewede 24 au pairer, viste de 5 af dem sig at have børn derhjemme. I en undersøgelse for Ugebrevet A4 fra 2010 vedstod 12 af 204 au pairer at have børn. Men samtidig ville hver fjerde hverken svare ja eller nej på det spørgsmål.

Vi møder dem i FOA, når deres værtsfamilie pludselig har opsagt deres kontrakt og smidt dem ud af deres hus på grund af uoverensstemmelser. De har ingen penge at leve for, intet sted at bo – og da au pairernes opholdstilladelse er udstedt til familien og ikke dem selv, har de få uger efter heller ikke lov til at være i Danmark. Lige om lidt risikerer de at skulle tilbage til deres hjemland, hvor de ikke kan tjene penge nok til at give deres egne børn en ordentlig tilværelse. Reglen om, at au pairer ikke må have børn derhjemme, blev indført i september 2010, netop for at sikre, at au pairer ikke kommer her på grund af fattigdom. Og man kan jo ikke have kvinder, der forlader deres børn. Det kan vi ikke forsvare moralsk. Etisk.

Hvis det er et argument, er det svært at forstå, hvordan danskere flittigt hyrer håndværkere fra Østeuropa uden at have kvaler over, at de også er her for at tjene penge til børnene i deres hjemland, mens au pairer som de eneste på det danske arbejdsmarked ikke må have børn.

Skyldes det, at der er forskel på mænd og kvinder? At far gerne må rejse, mens mor ikke må?

Vigtigere endnu: Kan vi forsvare moralsk og etisk, at børnenes eksistens skal hemmeligholdes? At au pairer skal frygte at blive afsløret i at have børn, når de i smug er i kontakt med dem?

Det er klart, at svaret må være nej. Ingen andre ordninger på arbejdsmarkedet forbyder arbejdstager at have børn. Det forlanges alene, at arbejdstager kan forsørge sin familie, før de også kan komme hertil.

At fastholde nul-barns-reglen, når nu vi véd, at en del af au pairerne har børn derhjemme, handler kun om én ting, nemlig kollektivt at kunne opretholde en forloren fantasi om, at au pair-ordningen er en kulturudvekslingsordning. Kan vi få etableret det som en sandhed, kan vi nemlig lukke øjnene for det, som i langt de fleste tilfælde får au pairerne til at komme her til: fattigdom. Derfor må vi tale om de børn.

Dennis Kristensen er forbundsformand, og Gina Liisborg er formand for Kost- og Servicesektoren, FOA.