Journalist: Drop kødskam. Køer er klimaneutrale

Nogle mennesker skammer sig over at spise kød, forstår man. Men der er ingen grund til kødfri dage. For køerne er faktisk klimaneutrale, selvom de udleder drivhusgassen metan, skriver dagens kronikør

Kvie ligger og tygger drøv på de fredede strandenge ved Jelse Odde på Lundø i Limfjorden.
Kvie ligger og tygger drøv på de fredede strandenge ved Jelse Odde på Lundø i Limfjorden. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Ja, De læste rigtigt. Køer er klimaneutrale – med det forbehold, at kvægbestanden er konstant. Faktisk er kvægbestanden i Danmark blevet halveret de sidste 40 år. Så det påvirker ikke klimaet, at De drikker mælk – og spiser oksekød, som sådan set er et biprodukt til mælken. Uden køer ingen mælk og ost.

Men nogle mennesker skammer sig over at spise kød, forstår man. Ingrid Ank gør det den 9. september, og Lise Korsgaard har lidt problemer med at lave lasagne af oksekød til sønnens lejrskole i Kristeligt Dagblad den 21. september.

En række klimaaktivister og politikere vil da også af med størstedelen af køerne, fordi kvæg udleder drivhusgassen metan. Eksempelvis vil miljøorganisationen Greenpeace have Europas konsum af kød sænket med 71 procent fra 2020 til 2030 og 81 procent til 2050. 

Det er blevet et politisk problem i flere lande. Metan – CH4 – var ellers ikke med i den oprindelige Kyoto-protokol fra 1997. Dengang handlede det om at bruge mindre fossile brændstoffer – kul, olie og gas – for at reducere CO2-udledningen.

Men hvis mælkebønderne skal betale 750 kroner i afgift pr. ton bøvser som anbefalet af Klimarådet, vil 75 procent af dem få underskud og stoppe deres produktion, har Klimarådet selv beregnet.  

Helt så galt kommer det nok ikke til at gå. I efteråret 2021 blev der lavet en bred politisk aftale. "Landbruget skal udvikles, ikke afvikles,"  lød det som punkt 1 i "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug".

Ændret fodersammensætning kan måske mindske bøvserne lidt. Men det er svært at tro, at der ikke kommer en betydelig nedgang i antallet af køer, hvis det politisk fastsatte 70-procentsmål skal nås i 2030. 

Foreløbig venter SVM-regeringen på forslag fra et ekspertudvalg om, hvordan en klimaskat på en ko i praksis kan beregnes.

Landbrugets klimapåvirkning kommer fortrinsvis fra cirka 2500 mælkebønder ud af cirka 7600 heltidslandmænd. De insisterer på, at afgiften skal lægges på forbruget af så vel dansk som udenlandsk produceret kød og mælk i køledisken og ikke på koen. Men politisk har landbruget ikke længere mange stemmer at påvirke med på Christiansborg.

Men alt i alt er der tale om stor ståhej for meget lidt. Der er ingen grund til kødfri dage. For køerne er som nævnt klimaneutrale, selvom de udleder drivhusgassen metan. 

Man må nemlig skelne mellem biogent og fossilt metan. Fossilt metan vil sige naturgas, der eksempelvis gennem utætte gasrør og ved udvinding af kul kommer op i atmosfæren fra lag, der er mange millioner år gamle. Det er så at sige "ny" gas.

Biogent metan fra dyr er derimod en allerede eksisterende gas i atmosfæren, der blot er led i et kredsløb. Det forklarer atmosfæreforskeren Kevin Trenberth i forskellige artikler.

Biogent metan kommer fra, at græsspisende dyr – køer, får, rådyr, ja også heste i et vist omfang – fordøjer græsfibrene, som er vokset ved at optage kuldioxid fra atmosfæren. Når dyrene har fordøjet og bøvset, samles metanet i atmosfæren, hvor det i løbet af 10-12 år bliver iltet og omdannet til kuldioxid og vand. 
Trenberth fortsætter: Ved fotosyntesen optages kuldioxiden igen i græs. Dyrene spiser græsset og bøvser metan. Det foregår i et fuldstændigt kredsløb. Noget bliver midlertidigt oplagret som kød, men også det indgår i sidste ende i kredsløbet. 

Ved et konstant antal køer sker der derfor ingen vækst i det biogene metans koncentration i atmosfæren. Metan fra dyr er derfor ikke dårligt for klimaet på samme måde som fossil gas, der er dannet for mange millioner år siden og tilføres atmosfæren som "ny gas", lyder det fra den højt anerkendte Kevin Trenberth.

Han er tilknyttet USA’s nationale center for atmosfæreforskning NCAR i Colorado, og han var i mange år knyttet til FN's Klimapanel, IPCC. Han var  ledende forfatter til kapitler i den anden, den tredje og den fjerde IPCC-rapport fra henholdsvis 1995, 2001 og 2007.

Klimakonferencen COP26 i Glasgow i 2021 besluttede dog, at verdens lande bør reducere udledningen af metan med 30 procent fra 2020 til 2030. Siden er der opstået en forstærket diskussion om, at man må skelne mellem biogent metan fra dyr og fossilt metan. Problematikken er også berørt i den seneste – sjette – IPCC-rapport.

Der er en parallel med biogen og fossil CO2 i forhold til træ, mener Trenberth. Biogen CO2 fra afbrænding af træflis og træpiller tæller ikke med i et lands CO2-udledning, fordi CO2-udledningen ved fotosyntese bliver optaget i træer igen. Danske kraftværker har derfor erstattet det store kulforbrug med træ. I 2022 stod den danske CO2-udledning fra træ for 20 millioner tons af de 34 millioner tons CO2, som den danske udledning er faldet med siden 1990.

På tilsvarende vis tilfører biogent metan fra drøvtyggere ikke mere drivhusgas til atmosfæren, lyder det fra Kevin Trenberth. Med det forbehold, at i de første 10-12 år en kvægbestand opbygges, bidrager den til større drivhusgaskoncentration i atmosfæren, men derefter er det slut. 

Det helt afgørende i klimapolitikken, mener Trenberth, er derfor hurtigst muligt at standse ny CO2 fra udvinding og afbrænding af gas, olie og kul snarere end at reducere de klimagasser, der allerede er atmosfæren.

Herhjemme har blandt andre geologen, lektor Bo Holm Jacobsen fra Geoscience på Aarhus Universitet taget del i diskussionen om biogent kontra fossilt metan. Han mener, at der inden for forskningsverdenen og i FN’s Klimapanel er vokset en erkendelse frem af, at et uændret, vedvarende årligt udslip af metan modsvarer et engangsudslip af kuldioxid, CO2. 

Det bliver ikke værre og værre, siger Bo Holm Jacobsen. Afbrænding af diesel, benzin og naturgas får derimod atmosfærens CO2-koncentration til at stige lidt hvert år. 

Det reelle problem er altså ikke stort. Noget andet er det politiske problem, som politikerne har skabt sig ved at aftale en deadline, der siger, at Danmark skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. 

Det kan kun løses ved delvis at gøre danskerne til veganere, lød det nærmest implicit fra Klimarådet tidligere i år. Fjerner man størstedelen af køerne, vil det som nævnt resultere i en nedgang i udledningen af biogent metan over en 10-12-årig periode, svarende til et engangsfald i udledningen af CO2. 

Det hjælper på klimaregnskabet på 10-12 års sigt, men ikke på lang sigt. 

At politikerne har aftalt en reduktion på 70 procent allerede i 2030 i tillid til, at kvægavlerne kan levere et stort reduktionsbidrag, skyldes måske, at ingen med ekspertviden har turdet stille sig op og forklare, at danske køer er klimaneutrale, af frygt for, hvad det kan indebære for deres bevillinger og lignende. 

Og de fleste politikere frygter nok for at vikle sig ind i disse komplekse spørgsmål og er bange for at bringe sig i en situation, hvor de kan blive beskyldt for ikke at støtte klimapolitikken. Derfor vil der blive indført en bøvseafgift.

Men afgiften vil ikke gøre klimaet en tjeneste, og de, der ikke spiser okse- og lammekød og drikker mælk, bør vide, at det gør de heller ikke, selvom politikere og klimaaktivister mener det. De behøver ikke at skamme sig. Det bør fremtrædende danske klimaprofessorer som Sebastian Mernild og IPCC-panelisterne Jens Hesselbjerg Christensen og Kirsten Halsnæs fortælle offentligheden. 

Er professorerne uenige med Kevin Trenberth, når hans holdning i dansk regi betyder, at hvis det anses for klimaneutralt årligt at afbrænde 3-4 millioner tons træ i kraftværkerne, er danske køer også klimaneutrale?

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.