HOLDNINGSFORSKRÆKKELSE og holdningsindskrænkelse er ikke svaret, når vi møder stærke meninger – hvad enten de er af religiøs eller politisk karakter.
Det er en misforstået beskyttelse at skærme de unge på landets ungdomsuddannelser mod holdninger og overbevisninger, der er fremmede fra deres egne.
Et aktuelt eksempel på den stigende holdningsforskrækkelse i vores samfund er Langkaer Gymnasium, der har forbudt religiøse aktiviteter, men problemet rækker langt ud over én enkelt uddannelsesinstitution.
Som formand for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, er jeg bekymret over det totale religionsforbud, som breder sig på landets ungdomsuddannelser. Det er en farlig udvikling, fordi det bygger på en både snæver og forkert opfattelse af, hvad demokrati er.
Jeg tillader mig at sætte lidt historisk perspektiv på samspillet mellem demokrati og uddannelse her til lands og får lyst til at fremhæve to herrer, der ville vende sig i graven ved denne udvikling: Hal Koch og Grundtvig. To herrer, der vel nok har haft den mest afgørende betydning for den måde, vi i Danmark har opbygget et velfungerende og stærkt demokrati.
Begge beskriver de, hvordan det jo netop er gennem mødet og i samtalen med mennesker, der er anderledes end os selv, at vi udvikler os som individer og som samfund.
Ønsker vi virkelig at tage et opgør med denne grundlæggende danske forståelse af demokrati?
Grundtvig slog fast, at stemmeret, uddannelse og retten til dyrke sin tro, som man vil, er tre ligevægtige og fundamentale principper, som bør gælde i hele det danske rige, til alle tider og alle steder, så længe det er inden for Grundlovens rammer.
Hal Koch gjorde sine overvejelser om demokrati og dannelse i 1930’erne oven på fascismens fremmarch i Europa, og hans konklusion var klar: Fundamentalistiske demagoger får først frit løb, når vi stopper med at diskutere og forstå hinandens værdier, bekymringer og tro.
Derfor er det så vigtigt, at vi ikke nægter unge at drøfte og praktisere deres tro på uddannelserne, men i stedet stiller krav: Hvis man som forening tilslutter sig Grundloven og baserer sig på demokratiske principper, bør man have ret og adgang til landets uddannelsessteder – uanset om foreningens værdigrundlag er inspireret af Kristus, Karl Marx eller Koranen.
De 72 børne- og ungdomsorganisationer, som er medlem hos DUF, er gennemsyrede demokratiske, de religiøse såvel som de politiske, og selvfølgelig skal de være til stede på landets ungdomsuddannelser i lige så høj grad som kommercielle og humanitære foreninger.
Vi er på vej mod et fattigere samfund og ekskluderende demokrati, hvis det at kunne tro og også praktisere sin tro frit bliver gjort uforeneligt med idéen om dannelse og demokrati.
Og det er jeg og de 600.000 unge, som DUF repræsenterer, nødt til at sige kraftigt fra over for.
Kasper Sand Kjær er formand for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.