KÆRE PETER FISCHER-MØLLER.
”Hvis det er fakta, så benægter a fakta,” er et citat af folketingsmedlem Søren Kjær (1827-1893) i en debat fra det 19. århundrede. Jeg kommer til at tænke på dette citat, når jeg læser din pressemeddelelse fra den 15. juni 2017 om arrangementet om dyreclairvoyance og telepati i Gislinge Kirke.
Pressemeddelelsen giver mig anledning til undren, idet din afgørelse i sagen rejser en række nye spørgsmål, som jeg vil bede dig svare på.
Præstens og menighedsrådets fokus i forhold til arrangementet har været menneskers mulighed for at kunne kommunikere med levende dyr. Men invitationen i Gislinge Kirke nævner eksplicit døde dyr, idet man inviteres til at opleve en live -demonstration med et afdødt dyr og dets ejer. Hvordan kan det ligge inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag?
Arrangementet omtales som et foredrag, men i sin form er der elementer af en rituel handling. Spiritisme og anden kommunikation med de døde har kirken vendt ryggen mange gange gennem kirkens lange historie. Hvordan kan det tillades, at en sådan handling foregår i kirkerummet, og hvordan kan det ligge inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag?
Der henvises til den katolske teolog og helgen Frans af Assisi og hans tale med fuglene, som får alt givet af Gud: mad, drikke, bolig og klædning. Hvordan kan Frans af Assisi bruges til at underbygge clairvoyance med døde dyr, og hvordan kan det ligge inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag?
Præsten er sat under skærpet tilsyn resten af året på grund af misforståelser og usikkerhed om grundlaget for hendes forkyndelse. Præsten har dog klart udtalt til Kristeligt Dagblad, at hun selv har gode erfaringer med dyretelepati, og at kirken burde åbne sig for det alternative, hvor hensigten blandt andet har været at få kontakt med døde dyr. Så hvori består misforståelsen og usikkerheden?
Jeg er selv medlem af et menighedsråd, og jeg har underskrevet menighedsrådsløftet, hvor jeg på ære og samvittighed erklærer at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Jeg vil stadig gerne kunne se mig selv i øjnene med god samvittighed, når jeg påtager mig dette hverv med arrangementer og aktiviteter, der peger hen på Kristus. Men hvordan hænger det sammen med folkekirkens evangelisk- lutherske teologi anno 2017, hvor folkekirken er så rummelig, at den kan have en præst, der arrangerer indføringer i clairvoyance og telepati med levende og døde dyr i kirken?
KÆRE PETER FISCHER-MØLLER: Jeg håber, du forstår min undren over argumenterne i pressemeddelelsen, og jeg ser frem til, at du vil svare på mine spørgsmål, så jeg kan blive mere klar på, hvad der er fakta, og hvor langt folkekirken skal gå i sin rummelighed.
For nej: ”Kirkebygningen har nok ikke taget skade af det”, som du har udtalt; men folkekirkens agtelse kan meget vel lide skade efter min mening.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Preben Vive er civiløkonom fra CBS og master i teologi fra Københavns Universitet.