Når vi i folkekirken døber et menneske, beder præsten om, at Gud må indlemme ham eller hende i sin menighed. Denne teologiske forståelse af sammenhængen mellem dåb og indlemmelse i menigheden reflekteres på det juridiske plan i Lov om medlemskab af folkekirken , hvor det siges, at personer, der døbes i folkekirken, bliver ved dåben medlem af folkekirken.
LÆS OGSÅ: Politikere delt om indvandrerdåb
Det er baggrunden for, at der er blevet råbt vagt i gevær, når asylsøgere, der er blevet døbt i folkekirken, tilsyneladende i nogle tilfælde ikke har haft mulighed for at blive fuldgyldige medlemmer af folkekirken.
Derfor er det vigtigt at slå fast, at vi ikke i folkekirken kan døbe mennesker og så samtidig nægte at optage dem som medlemmer af folkekirken.
I den Vejledning omkring kirkers kontakt med og eventuelt dåb af muslimske asylsøgere, som Folkekirke og Religionsmøde tog initiativ til udarbejdelsen af, slås det fast: Dåb er en dåb til Kristus, men samtidig til Kristi legeme, det vil sige menigheden. Den lokale menighed, hvor en asylansøger døbes, forpligter sig samtidig til at inkludere den døbte i menighedens fællesskab. Det indebærer for muslimske asylansøgere i lyset af ovenstående et særligt ansvar for menigheden for at være den nye kristnes netværk og vise omsorg for ham eller hende.
Derfor er det vigtigt at slå fast, at når vi i folkekirken døber mennesker med en muslimsk baggrund, for eksempel asylsøgere, så døber vi dem ind i en menighed, der tager ansvar for dem.
Teologisk og sjælesørgerisk set er det af afgørende betydning at fastholde, at enhver kristen dåb, uanset hvilken kirke den foregår i, uanset hvilken præst eller lægmand der foretager den, indebærer en indlemmelse i Kristi legeme, den universelle kirke. Og at enhver dåb til Kristus samtidig er en indlemmelse i en menighed. Hvis denne menighed er en del af folkekirken, så indebærer dåben naturligvis medlemskab af folkekirken.
Hvilke menigheder, der er medlemmer af folkekirken eller på vej til at blive medlemmer af folkekirken, og hvilke retningslinjer folkekirkepræster skal følge i deres forvaltning af sakramenterne, er et spørgsmål om kirkens orden.
Det er i forhold til det teologiske og sjælesørgeriske spørgsmål sekundært, men det er naturligvis nødvendigt for folkekirken at fastholde eller udvikle ordninger, der kan danne hensigtsmæssige rammer om folkekirkens mission: at forkynde Kristus som hele verdens frelser.
Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalyse ved religion.dk.