Dømt på afstand

Provst Finn Vejlgaard har den 6. marts i Kristeligt Dagblad kommenteret vores lille Robinsonekspeditions-agtige føljeton, der er afstedkommet af sognepræst Ole Juuls gudstjenestevisit i Christians Kirke med en efterfølgende artikel i Dansk Kirketidende samt genoptryk her i bladet. Finn Vejlgaard skriver, at han blander sig i debatten med ulyst. Finn Vejlgaard skriver, at han ikke selv har været til gudstjeneste hos mig. Ikke desto mindre slår Finn Vejgaard sig sammen med min sure kollega fra Jylland. Det mener han sig i stand til. For Finn Vejlgaard kender Ole Juul fra hans skriverier, - måske refererer Finn Vejlgaard til Ole Juuls klummer i Familie Journalen! Ja, hvad ved jeg! Provst Finn Vejlgaard skriver, »Det forekommer mig, at Pless ikke skelner klart nok mellem, hvornår han optræder på tv-skærmen i diverse hjernetomme og fordummende udsendelser, og hvornår han står for en gudstjeneste. For min skyld kan Flemming Pless eksponere sig selv alt det, han vil, i diverse dameblade og tv-studier«.. Øh, tak for kaffe!. Måske er det ok at eksponere sig i f.eks. det udmærkede Familie Journalen? Eller kan provsten ikke lige fortælle mig, hvad der er dumt, og hvad der ikke er dumt i tv! Det er altid rart at få det på det rene fra en provst, der er vant til at tumle med og afgøre delikate problemer som tilsynsførende for præster i samme stift, jeg selv er præst i. Men jeg må konstatere, at min gode kollega provst Finn Vejlgaard lader sig nøjes med andenhåndsindtryk til at fælde dom over lille mig. Jeg er ret glad for, at Finn Vejlgaard ikke er min provst. Der virker ikke særligt rart i provstens univers! Men til Finn Vejlgaards orientering skal jeg for øvrigt oplyse, at biskoppen har drøftet gudstjenesten med mig og i den sammenhæng bl.a. påpeget det forkerte i, at jeg ikke havde indgangsbøn den famøse søndag. Ole Juul vendte i sin kronik igen og igen tilbage til tv-trolden Hugo. Derfor sendte jeg ham en gave. Men jeg tror, jeg er kommet til at såre ham, for han har sendt min lille gave - et Hugo-spil - uåbnet retur. Man kommer ellers ret langt med humor. Ret meget længere end rygter. For som Finn Vejlgaard selv konstaterer: »Jeg kan derfor ikke udtale mig om, hvordan det er«, altså min gudstjeneste. Men ikke desto mindre løber den dårlige smag og rygterne af med ham. Ja, det kan være svært at holde den teologiske tunge lige i munden. Jeg skal gerne hjælpe provsten en anden gang! Og i forsoningens ånd sender jeg ham Hugo-spillet. For min part slutter deltagelsen i dette årets kirkelige Robinson-eventyr med dette indlæg. Jeg stemmer mig selv hjem og passer mit arbejde, der består i at forkynde Vorherre. Skulle provst Finn Vejlgaard komme på disse kanter, kan han måske blive lidt klogere på det hele ved selv at prøve at gå i kirke hos mig. Til orientering er jeg i kirken på søndag den 11. marts. Flemming Pless, sognepræst, Strandgade 2, København