Effektivisering: Føler du dig heller ikke tryg som patient?

Det undrer ikke formand for Radiograf Rådet, at fire ud af seks patienter i sundhedsvæsenet føler sig usikre på sundhedsvæsenet. Hun ser hver dag eksempler på, at det halter med patientsikkerheden

Radiografer gennemgår en tre og et halvt år lang uddannelse for at vide, præcis hvilken stråledosis der er nødvendig. Men i dag ser vi flere eksempler på, at landets hospitaler sætter personale til at styre doseringen baseret på kurser af helt ned til tre dages varighed, skriver Charlotte Graungaard Falkvard. Her MR-Scanner på Aalborg Universitetshospital Syd.
Radiografer gennemgår en tre og et halvt år lang uddannelse for at vide, præcis hvilken stråledosis der er nødvendig. Men i dag ser vi flere eksempler på, at landets hospitaler sætter personale til at styre doseringen baseret på kurser af helt ned til tre dages varighed, skriver Charlotte Graungaard Falkvard. Her MR-Scanner på Aalborg Universitetshospital Syd. Foto: Henning Bagger.

I forbindelse med sidste weekends folkemøde på Bornholm lavede Danmarks Statistik en undersøgelse, hvor de spurgte danskerne: Føler du dig som patient sikker i det danske sundhedsvæsen? Hver sjette dansker svarede bekræftende, mens de fire resterende var i tvivl eller ligefrem følte sig usikre.

På Folkemødet afholdt Radiograf Rådet en debat med regionspolitikerne om netop patientsikkerhed, fordi vi radiografer hver dag ser, hvordan det halter med patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen.

I Danmark er brugen af røntgenstråling stigende, blandt andet foretages der i dag omkring en million CT-scanninger med røntgenstråling.

Radiografer gennemgår en tre og et halvt år lang uddannelse for at vide, præcis hvilken stråledosis der er nødvendig. Men i dag ser vi flere eksempler på, at landets hospitaler sætter personale til at styre doseringen baseret på kurser af helt ned til tre dages varighed.

Det er et problem, da følgerne af røntgenstråling aldrig forlader kroppen og i værste tilfælde kan give kræft. Det er er angiveligt sket under påskud af, at der skal effektiviseres i sundhedsvæsnet. Og at der skal være færre faggrupper om den enkelte patient. Men det går ud over patientsikkerheden!

Det kræver den rette uddannelse at skabe den rette effekt med den lavest mulige stråledosis. Radiograf Rådet ved af erfaring, at manglende ekspertise ofte medfører, at patienterne udsættes for en unødvendig mængde stråledosis.

Manglende uddannelse gør, at apparaternes standardindstillinger anvendes ukritisk. Risikoen for stråleinduceret kræft stiger, i takt med hvor meget stråling man udsættes for. Derfor bør man reducere den mængde stråling, patienter modtager, så meget som muligt. Det kræver, at røntgen bruges med omtanke af både politikere, læger, hospitalsdirektioner og så selvfølgelig af dem, der betjener det apparatur, der anvender røntgen.

Radiograf Rådet foreslår derfor, at brugen af medicinsk røntgenstråling kun håndteres af sundhedspersonale med de nødvendige kompetencer.

Når effektiviseringer går på kompromis med fagligheden, så bliver de uforenelige med patientsikkerheden. Derfor bør Sundhedsstyrelsen udarbejde og indføre et sæt tydelige retningslinjer for, hvad en uddannelse, der tillader uautoriserede at udføre undersøgelser med røntgenstråling, bør indeholde. Målet er at give borgerne mest mulig strålebeskyttelse.

Samtidig foreslår Radiograf Rådet, at der skal indføres et nationalt strålepas som en del af enhver borgers patientjournal.

Strålepasset vil give en oversigt og et overblik over den faktiske mængde af røntgenstråling, som den enkelte borger i Danmark har modtaget ved undersøgelser og behandlinger gennem sit liv. Med den viden kan vi forbedre måden, vi anvender røntgen på - til fordel for patienterne og patientsikkerheden.

Charlotte Graungaard Falkvard er formand for Radiograf Rådet