Efter dom: Der er grænser for ytringsfrihed i Frankrig

De færreste danskere ved, hvem Michel-Ange Flori er. Det samme gjaldt også for franskmænd, før han sidst i juli hængte plakater op på reklamestandere med en karikatur af præsident Macron gengivet som Hitler i uniform og ledsaget af et monogram af præsidentens parti, La République en Marche, hvor bogstaverne LREM kunne forveksles med et hagekors. Med store typer stod der skrevet ”Obéis. Fais-toi vacciner”. Altså ”Adlyd. Bliv vaccineret”.

Skiltene kunne ses i Toulon og i La Seyne, og senere fortsatte Flori med en plakat af præsident Macron afbildet sammen med den herostratisk berømte Philippe Pétain, der ganske vist indlagde sig stor hæder under Slaget ved Verdun (1916), men som Frankrigs leder under Anden Verdenskrig kollaborerede han med den fjendtlige overmagt. På Floris plakat stod der: ”Il n’y a qu’un pass à franchir”. Teksten spiller på den historiske selvforståelse om at sikre krigsfronten: ”Verdun, on ne passe pas”.

Præsident Macron forlangte, at politiet tog affære. På anklagemyndighedens anmodning idømte retten i Toulon den 17. september Flori en anseelig bøde på 10.000 euro. Dommeren fandt, at Flori var gået over grænsen for ytringsfrihed. Præsidenten krævede ikke personlig erstatning, men kunne til gengæld glæde sig over retsvæsenets temmelig hurtige sagsbehandling.

I juli indførte præsident Macron regler om coronapas, hvilket fortsat medfører, at ikke-vaccinerede ikke uden videre kan gå på restaurant, gå i teater, til festivaler eller foretage længere rejser med tog – for nu at nævne enkelte af de omsiggribende restriktioner. Samtidig besluttede han, at alt sundhedspersonale, senere også politi og brandmænd, skulle være færdigvaccineret inden den 15. september. I modsat fald ville de blive afskediget. I skrivende stund har alene knap 1000 læger i Frankrig forladt deres stillinger i protest. Det var de samme læger, landet roste for at redde liv under præsidentens indgribende dekreter med coronaindespærringer.

Indførelse af coronapas har skabt stor vrede blandt franskmænd, og selvom medierne har yndet at skildre modstandere som ”antivaxere” – dem med sølvpapirshatten – så består modstanderne også af velargumenterede skeptikere og intellektuelle med krav om statens respekt for basale frihedsrettigheder.

Dommen fra Toulon bør derfor ses ud over dens krudtrøg. Det var især i Frankrig, man trykte Kurt Westergaards profettegning under henvisning til ytringsfrihed, og da satirebladet Charlie Hebdo i 2015 blev udsat for et brutalt terrorangreb, var der ingen officiel fransk forståelse for, at muslimer oplevede sig såret over bladets tegninger.

Set i en demokratisk samtale er der en lige linje mellem Charlie Hebdo og Flori fra Toulon. Hvor meget spot skal man tåle at udsættes for?

Som anklageren procederede i retten: ”Ytringsfriheden er en basal ret i ethvert demokratisk samfund, men den er ikke uden grænser. Navnlig ikke, når det gælder beskyttelse af den enkeltes omdømme.”

Man fristes til at hævde, at præsident Macron står over Allah i den henseende – eller at han har lavet selvmål som republikkens leder.

Selv svarede Flori foran retsbygningen: ”Jeg er ked af, at det skulle være i min egen by, ytringsfriheden blev begravet.”

Max Ulrich Klinker er advokat i Frankrig og forfatter.