I weekenden var The Guardian et af de første internationale medier, der kunne bringe nyheden fra London:
”G7-gruppen af velhavende nationer har underskrevet en milepælsaftale for at tackle skattemisbrug fra nogle af verdens største multinationale virksomheder. Princippet i aftalen er, at multinationale virksomheder skal betale en minimumsafgiftssats på mindst 15 procent i hvert land, de opererer i.”
Diverse nationale regeringer, organisationer og også EU har igennem flere år luftet planer om en global skattepolitik, men først da USA, under Joe Biden, i foråret fremlagde et udspil for en global selskabsskat, er der for alvor kommet skub i processen. USA lagde i første omgang op til en global minimumsskat på 21 procent. G7-landene håber nu, at aftalen kan udvides til G20-landene, der blandt andet inkluderer Kina, Rusland, Sydafrika og Saudi-Arabien, og senere kan vedtages af OECD.
Medier i hele verden, deriblandt spanske La Vanguardia, kalder aftalen for ”historisk” og et ”signifikant gennembrud”.
Den katolsk-inspirerede italienske avis, Avvenire, skriver, at forslaget er en ”god ting for EU”, dels fordi det sender et klart signal til kontinentets borgere, dels fordi der er brug for ressourcer til at relancere den europæiske økonomi oven på covid-19-krisen. En undersøgelse foretaget af nystiftede Det Europæiske Skatteobservatorium vurderer, at EU årligt vil modtage omkring 50 milliarder euro fra multinationale virksomheder, hvis OECD accepterer en sats på 15 procent.
Men at det ikke blot handler om penge, men helt grundlæggende om social retfærdighed, betones i en række udtalelser af ledende europæiske politikere. Præsidenten for Europa-Parlamentet, David Sassoli, skriver på Twitter, at aftalen er et skridt i den rigtige retning, og at ”vi bliver nødt til at komme ud af covid-19-krisen med en større grad af lighed”.
Den tyske finansminister, Olaf Scholz, kunne i Welt am Sonntag juble over en ”historisk aftale” og en ”rigtig god nyhed for skatte-retfærdighed og solidaritet og en dårlig nyhed for skattely i hele verden”.
Den franske finansminister, Bruno Le Maire, skriver på Twitter :
”Så er vi der! Efter fire års kamp er G7-landene nået til enighed om en global minimumsskat. Frankrig kan være stolt!”.
The New York Times fremhæver, at aftalen i høj grad er en ”diplomatisk sejr for finansminister Janet Yellen, som står i spidsen for Biden-regeringens forsøg på at indkræve billioner mere i skat fra virksomheder og velhavende amerikanere”. Indkomster, der skal være med til at betale Biden-regeringens udgiftstunge reformforslag på en række politiske områder.
Men forslaget møder også kritik for slet ikke at være vidtrækkende nok. Ngo’en Oxfam udtaler således til The Guardian, at det globale system med skattely vil fortsætte med at eksistere:
”Det er absurd, når G7 hævder, at det har reformeret et globalt skattesystem ved at indstille en global minimumsskattesats, der svarer til de bløde satser, der opkræves af skattely som Irland, Schweiz og Singapore. De sætter grænsen så lavt, at virksomheder bare kan overtræde den.”
Forslaget vil også møde politisk modvind. Italienske La Repubblica gennemgår i en stor artikel de største forhindringer, forslaget står over for: ”Fra Irland til Ungarn: Hvem vil kæmpe imod den globale minimumsskat?”. Et land som Irland vil gøre alt for at bevare de skattefordele, der har skabt økonomisk vækst i landet.
Avisen minder også om, at forslaget vil møde modstand fra den republikanske fløj i USA, som vil forsvare de amerikanskejede techgiganters økonomiske interesser, såsom Google, Apple og Amazon. Artiklen konkluderer: ”Det bliver ikke let. Og det vil tage flere år, før denne nye skat kan blive til virkelighed.”
Også Storbritannien står over for et dilemma. Som nyhedsmagasinet The Conversation skrev op til G7-mødet:
”På den ene side ønsker Storbritannien at være bedste venner med multinationale selskaber og præsidere over sit netværk af skattevenlige oversøiske territorier som De Britiske Jomfruøer, Caymanøerne og Bermuda. Disse steder inviterer aktivt multinationale selskaber til at operere med nul eller minimal skat og statsgaranteret økonomisk hemmeligholdelse – hvilket tvinger andre lande til at tilbyde meget lave skattesatser for at tiltrække international forretning.
Men på samme tid har Storbritannien været nødt til at udvise robust ledelse som nuværende præsident for G7-gruppen.” The Conversation runder af med en portion sund skepsis:
”De magtfulde ønsker ikke at betale skat. Vil dette ændre sig? Vi bliver nødt til at dømme dem på deres handlinger snarere end deres ord i de kommende måneder.”
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.