Efter kritik af DR: Bør vi overhovedet debattere retten til fri abort i Danmark?

Bør vi debattere retten til fri abort i Danmark, spurgte DR for nylig i en overskrift på de sociale medier. Spørgsmålet affødte talrige reaktioner, og mange sammenligner det med at debattere kvinders stemmeret. Præst og forfatter Henrik Højlund finder det begrædeligt, hvis ikke vi tør tale om det, mens direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, mener, at der ikke er nogen grund til at diskutere retten til abort

Uenigheden om, hvorvidt skal debattere fri abort, er til at mærke. Især på sociale medier. Henrik Højlund, valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke mener, at vi bør debattere emnet - Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen ser ikke et behov for det.
Uenigheden om, hvorvidt skal debattere fri abort, er til at mærke. Især på sociale medier. Henrik Højlund, valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke mener, at vi bør debattere emnet - Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen ser ikke et behov for det. . Foto: Niels A. Olesen/Ritzau Scanpix/Thomas Wass Evaldsen.

JA, mener Henrik Højlund, valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke og forfatter til flere bøger

Det bør vi i den grad. Det er så indlysende. Hvis vi gør det til et tabu, så har vi for alvor gjort det til en helt forfærdelig sag, fordi det, der er på spil, er små ufødte børns liv. Og hvis ikke vi giver plads til at tale om det, så giver vi heller ikke plads til det faktum, at der er en meget stor procentdel af kvinder, som har fået foretaget en abort, der er plagede af det i årevis. Hvis ikke vi debatterer den her ret, så går vi også henover dem.

Er det ikke en beslutning, som skal være kvindernes egen?

Nej, jeg har faktisk utrolig svært ved at se, hvorfor det kun skulle være kvindernes egen beslutning. Som om det er er en del af kvindens krop. Det er det argument, som bruges allermest for fri abort. Det er et hovedløst argument, fordi barnet lige præcis ikke er en del af kvindens krop. Det er en lille selvstændig krop, som bor til leje hos kvinden. Man får det til at se ud, som om retten til abort var en del af kvindens frigørelse. Det er totalt forvrøvlet – det er lige så meget og måske i endnu større grad manden, der har trukket sig fra et medansvar og smidt det hele over på kvinden.

Er det ikke det samme som at begynde at diskutere kvinders stemmeret?

Overhovedet ikke, det har intet med det at gøre. Det er langt ude at sammenligne med. Men jeg er godt klar over, at det er sådan, det fremstilles, fordi man i den grad har haft et behov for at gøre fri abort til et spørgsmål om moderne humanitet. Den, der er imod fri abort, er for Trump, for Putin og for alt, der er reaktionært og middelalderligt. Det er så begrædeligt, at det er sådan, det fremstår. Jeg er glad for, at debatten øjensynligt åbner sig mere og bliver mere saglig.

Er retten til selvbestemmelse ikke en hjørnesten i vores demokrati?

Jeg er ikke sikker på, at man kan gøre det så enkelt. Hvad er selvbestemmelse? Hvis man går den planke helt ud, ender man i den krænkelsesdebat, som i forvejen kører, hvor det enkelte menneske har krav på, at det, man selv føler, synes og tænker, skal respekteres fuldt ud og ikke må krænkes på nogen som helst måde. Og på den lange bane er det i virkeligheden en ødelæggelse af demokratiet. Skal retten til selvbestemmelse give lov til, at jeg må slå et lille menneskebarn ihjel eller give nogen ret til aktiv dødshjælp? Nej, det er en ufattelig ødelæggende faktor.

Hvis vi lavede en ny abortlov i dag, hvordan skulle den så udformes? Hvad kunne man gøre anderledes?

Jeg er ikke naiv og tror ikke på, at vi lige kan rydde den nuværende abortlov til side. Men jeg vil ønske, at vi en dag når frem til, at vi helt siger nej til fri abort i almindelighed. Så kan der være nogle undtagelser, for eksempel når det er et spørgsmål om valget mellem kvindens og barnets liv. Desuden ville jeg ønske, at vi som et første skridt på vejen fik en langt mere nuanceret tilgang til aborten, hvor både kvinden og manden kan få en ordentlig vejledning og bliver informeret om de andre muligheder, der findes.

NEJ, mener Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen og tidligere sundhedsborgmester i Københavns Kommune for SF

Jeg ser ikke et behov for at diskutere retten til fri abort. Det er en lovfæstet rettighed, som kvinder har haft i over 40 år. Der er elementer af den frie abort, som man kan diskutere i Danmark, som for eksempel hvor abortgrænsen skal gå. Men i virkeligheden skal vi egentlig tale kvindens rettigheder til at få en abort op, så det ikke bliver stigmatiseret i højere grad, end vi allerede ser. Kvinderne skal vide, at det er trygt at få en abort i Danmark, og at det er helt okay at vælge at få en abort.

Er det uhensigtsmæssigt, at det er et tabu at tale om den her lovgivning?

Fra min stol er der nogle dilemmaer i det. Det væsentligste for mig er, at danske kvinder føler, at det er helt okay at få en abort i Danmark. Og det, man kan frygte ved en alt for voldsom og alt for skinger politisk debat om abortspørgsmålet, er selvfølgelig, om den vil skubbe til den skyld og skam, som nogle kvinder føler i forhold til at få en abort. Det er min bekymring, når der nu er så stor opbakning til abort i Danmark. Men det er klart, at vi lever i et demokrati, og selvfølgelig skal spørgsmål diskuteres og også det her.

Er det en god idé, at selve retten bliver debatteret?

Jeg ser det ikke som min opgave at sige, at man ikke må debattere fri abort, men jeg ser ikke behovet for det, fordi der er så stor opbakning blandt danskerne.

Men der kan være elementer, man kan diskutere. Der sker hele tiden en medicinsk udvikling i forhold til, hvordan man laver fosterdianogstik, som gør, at det kan være aktuelt at debattere det her, fordi forudsætninger for at sætte grænsen ved de 12 uger kan tænkes at ændres.

Når retten til fri abort netop nu diskuteres i USA, og det er den globale kontekst, der gør emnet relevant, er det så ikke okay at stille det her spørgsmål?

Det er i dén grad en international debat. Bare tag Færøerne. De har jo ikke den samme abortlovgivning, som vi har i Danmark, så jeg synes sådan set, at det er en dansk værdi, som vi skal stå op for nationalt, så vi gør det trygt for de kvinder, der ønsker at få en abort, men faktisk også internationalt.

Der er ikke nogen tvivl om, at det her er dødsensrelevant for vores udviklingsminister og vores EU-parlamentarikere, som skal sikre, at det også er en rettighed, som kvinder har på tværs af de europæiske lande.

Kan du forstå alle de reaktioner, der har været på DR’s opslag?

Det kan jeg sådan set godt forstå, og det vidner også om, hvor stærk en værdi det er. Altså hvor stærkt kvinders frie ret til abort i virkeligheden er forankret i vores samfund. Så på den måde blev jeg glad for at se de her reaktioner. Når vi ser så stærk en reaktion, er det fordi, det er en grundfæstet rettighed, som vi har givet kvinder. Med det sagt er det også en rettighed, som vi skal stå op for, fordi den er under pres internationalt, og jeg synes, vi skal tale om, hvordan vi kan give de kvinder, der er i tvivl, den allerbedste rådgivning.