Prøv avisen
Voxpop

Efter Macron: Kampen om Europa fortsætter

Kasper Støvring (tv.) er nationalkonservativ debattør og ph.d. i litteraturvidenskab og moderne kultur. I Kristeligt Dagblad har han senest agiteret for, at nutidens store ideologikamp står mellem liberale og konservative. Adam Holm (th.) er journalist og historiker. Han er forfatter til interviewbogen ”Endestation Europa”, hvor han kalder tidens politiske opbrud for en kamp om ”idéerne fra 1789” – året for Den Franske Revolution.

Det franske præsidentvalg var på forhånd udråbt til den tredje afgørende afstemning i Vesten efter Brexit og Donald Trump. Kulturforsker Kasper Støvring og journalist Adam Holm har begge klare holdninger til Vestens politiske udvikling. Hvad mener de om vinderen, Emmanuel Macron?

Kasper Støvring: Det vil undre mig meget, hvis Front National ikke vinder det næste præsidentvalg

Emmanuel Macron er Frankrigs næste præsident. Hvad synes du om det?

”Det synes jeg på en måde er sørgeligt. Vi får sandsynligvis en fortsættelse af den udvikling, vi har set de seneste mange år. Det vil sige en tiltagende betydning af EU, som i forvejen er et upopulært projekt – også hos franskmændene, og det lader heller ikke til, at han vil gøre noget synderligt ved hele indvandrings- og islamiseringsproblematikken i Frankrig. Så kort og godt mere af det samme.”

Du har sagt, at den store ideologkonflikt i dag står mellem konservative og liberale. Vil den konflikt blive styrket eller svækket med Macron?

”Den vil helt klart blive styrket. Jeg ser Macron som arketypen på en globaliseringsvenlig liberal politiker, som er meget glad for EU, og som ikke har vist meget forståelse for de folkelige opstande, som man har set rundt om i Europa, og som bliver suget ind under højrepopulismen.

I hele hans baggrund kan man ikke aflæse nogen forståelse for de konservative rørelser. Han har ikke meget politisk erfaring, ideologien er relativt uklar, og han kører på en meget diffus begejstring. Noget af det, som er relativt fornuftigt, er de økonomiske reformer, han har bebudet, men det vil gøre ham afsindigt upopulær.”

Er vi vidne til en modreaktion mod den opbrudsbølge, vi så i 2016, eller er det her bare en mindre afbrydelse på den store europæiske omvæltning?

”Det er rigtigt, at højrepopulister som Le Pen ikke har fået den fremgang, som blev spået. Men fremgangen er stadigvæk enorm, det skal vi huske. Plus at krisen i hele the establishment er sønderlemmende. Så vi kan se, at der er en enorm polarisering i befolkningerne. Det er ikke sådan, at højrepopulisterne er folket, men der er en polarisering.

Jeg er også lidt forundret over, at Front National ikke kan skabe mere fremgang. Men der er nok et basalt træk i menneskenaturen, der handler om at være forsigtig. Folk er ikke villige til at købe ind på det, de opfatter som store, radikale eller revolutionerende samfundseksperimenter, der truer med at bringe ustabilitet.

Det er nok den opfattelse, mange har af Front National: at det er et ustabilt kort.”

Hvad er den vigtigste europæiske lære af det franske valg?

”At der er et enormt politisk opbrud i gang. Man skal så huske, at Macron var meget pro-europæisk. Så man kan faktisk vinde valg ved at være pro-EU. Men højrefløjen er stadigvæk, selvom de ikke har vundet, blevet meget større. Det vil undre mig meget, hvis Front National ikke vinder det næste præsidentvalg.”
 

Adam Holm: Frankrigs udfordringer er mere massive, end guldrandede ord alene kan klare

Emmanuel Macron er Frankrigs næste præsident. Hvad synes du om det?

”Jeg er ikke udelt begejstret. Jovist, han er ung og belæst, og hans energi er smittende. Men han har ikke noget parti, ingen tilstedeværelse i Nationalforsamlingen (Frankrigs parlament, red.), og Frankrigs udfordringer er mere massive, end guldrandede ord alene kan klare.”

Med Emmanuel Macron i det franske præsidentpalads, Élysée-palæet, er kampen om ”idéerne fra 1789” så vundet?

”De er for så vidt vundet, i og med at den franske republik på papiret bygger på idealerne om frihed, lighed og broderskab. I virkelighedens verden, som er dér, hvor Macron snart skal agere, er det imidlertid lidt anderledes. Front National er åbenlyst imod ’idéerne fra 1789’, og også de radikale islamister, som måske ikke er så mange i antal, men samtidig ikke skyr nogen metoder, vil sætte det universalistiske tankesæt på en gevaldig prøvelse.”

Er vi vidne til en modreaktion mod den opbrudsbølge, vi så i 2016, eller er det her bare en mindre afbrydelse på den store europæiske omvæltning?

”Jeg tror ikke, den patriotiske vækkelse går i sig selv lige med det første. Den synes mere stabil og vedvarende end eksempelvis for 20 år siden, hvor den også rørte på sig. I kraft af de flerartede kriser, vi ser rundt om i Europa – ikke mindst tillidskrisen til EU- systemet – og med de politiske signaler fra nationalistiske regeringsledere i Polen og Ungarn har jeg en fornemmelse af, at de højredrejede globaliseringsmodstandere fortsat vil kunne holde dampen oppe.”

Hvad er den vigtigste europæiske lære af det franske valg?

”Den aktuelle lære af det franske præsidentvalg er også læren fra valgene i Holland, Storbritannien og Polen: Den traditionelle midte er hårdt trængt. De etablerede socialdemokratiske og konservativt-liberale partier har tilsyneladende vanskeligt ved at tilbyde de svar, en del af vælgerbefolkningen efterspørger. Vi befinder os i den forstand i en periode med appel til det ekstreme, hvad enten det er højrenationalt som Front National eller ultraliberalt som Macron. Den, der kan tyde det store flertals behov og forstår at formulere det på en moderat facon, vil vinde den politiske fremtid. Kansler Angela Merkel er i den henseende måske et forbillede.”

”Macron er jo ikke ekstrem i ordets traditionelle forstand, men i kraft af at han ikke har et parti, ikke en klar ideologisk position og ikke en parlamentarisk base, fremstår han i mine øjne som noget andet end det traditionelle og velkendte. Og jo, måske repræsenterer han midten, men hvad er i så fald det politiske indhold af denne midte? Og hvorfor har han appel på en anden måde end de etablerede konservative, liberale og socialisterne? Macron er i mine øjne ikke mindre populistisk end Marine Le Pen.”