Oktober måned har stået i reformationsjubilæets tegn, og i et interview med Kristeligt Dagblad tilkendegiver CBS-professor Bent Meier Sørensen, at der er for megen u-luthersk vankelmodighed i den danske folkekirke: ”Jeg savner nok flere præster, der har modet til at sige tingene, som de er.”
Sørensen mener, at der var en pointe i, at digteren Søren Ulrik Thomsen engang afslog at prædike i en kirke med den begrundelse, at der jo så ikke længere var nogen, der kunne prædike for kunstnerne. Folkekirken er nemlig ikke religionsanstalt for en hvilken som helst lære, der kan slå på sin store, store kærlighed til interreligiøs dialog og multikulturel sameksistens.
”Vi har i visse henseender set splinten i vores eget øje i stedet for bjælken i andres”, uddyber professoren og peger konkret på det katastrofale skrabud, der bliver gjort i forhold til tyranniske religioner. Men for nogle præster er intet værre end den klare grænse og den utvetydige forskel, skønt definitionen på leddeløshed vel er den, at man kender sandheden uden at ville sige den.
Kristendommens overlevelse afhænger imidlertid af, om kirken uden slinger i valsen forkynder Jesus som vejen, sandheden og livet. ”Derfor duer det ikke, at sandhed er blevet en varm kartoffel i kirken. For sandheden er jo blevet åbenbaret med Kristus.”
Et lignende tema anslog journalist Anna Libak i Kristeligt Dagblad. Hun mente, at det ikke er kirken, der trænger til reformation. Folkekirken har strakt sig rigelig langt for at imødekomme folket. Nu trænger det danske folk til en reformation. Folkekirkedanskeren bliver nødt til at sætte sig ind i, hvad folkekirken forkynder. Mange danskere har således lettere ved at redegøre for islams søjler end for det elementære i kristendommen.
Og det er der vel ikke nogen grund til at fejre i et reformatorisk jubilæumsår?
Spørgsmålet om Martin Luthers betydning for ytrings- og religionsfrihed har gennem 2017 trukket en lang og ophidset diskussion med sig. Økonomen Torben Mark Pedersen er ikke troende, men på weborganet Libertas har han stillet spørgsmålet ind i den teologiske og åndshistoriske sammenhæng, hvor det hører hjemme.
Pedersen peger på, at når Luther argumenterer for, at gejstligheden ikke er mere hellig end lægfolket, som derfor har lige så megen ret til at tolke Bibelen, bliver alle lige for Gud, ”og denne kristne universalisme genfindes i idéen om, at mennesker er lige med hensyn til naturlige rettigheder”.
Og selv om det ikke var Luthers hensigt, så havde han med sin revolutionære bibellæsning banet vejen for, at man i den hellige skrift kunne tolke statsmagten som en menneskeskabt institution, hvorfor magthaverne skulle stå til regnskab over for folket. Luthers ord havde rørt ved strenge, som en gang rørte ikke holdt op med at dirre.
Torben Mark Pedersen konkluderer, at nok er idéernes historie kringlet og indirekte, men derfor kan man jo stadig spore idéerne tilbage til deres rødder. I den forstand havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke uret, da han i et stort interview med Kristeligt Dagblad udtalte, at uden Reformationen havde vi ikke fået det danske velfærdssamfund.
Velfærdssamfundet er dog nok gået grassat på nogle punkter. I hvert fald kunne Berlingske oplyse, at der nu er lige er så mange jurister som murere i Danmark – knap 20.000 i hver kategori. Folketingsmedlem Jacob Mark (SF) fandt denne udvikling alt andet end opløftende. Der var for få murere og for mange jurister, for ”jo flere man uddanner og ansætter af jurister, jo flere vil der være brug for i fremtiden. Når vi ansætter flere til at administrere, skaber vi mere administration.”
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad henviste til, at der på et gymnasium i Roskilde var ansat 10 mellemledere, og så spørger Dybvad om det, som mange læsere tænker: ”Er der virkelig brug for det?”.
Måske trænger det danske velfærdssamfund til sin helt egen reformation.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.