Prøv avisen
Debatinterview

Efter sommerferien kommer skilsmisserne

Mange par forventer, at sommerferien er en idyllisk familiehøjtid, men får i virkeligheden et klarere billede af alle de ting, der er galt med forholdet, siger parterapeut Ingrid Ann Watson. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Når sommerferien slutter, er der ofte flere par, der går fra hinanden. Mange tror, at ferien reparerer alle problemerne, men i stedet får den ekstra tid sammen som familie alle problemerne frem i lyset, siger parterapeut Ingrid Ann Watson

Sommerferien går snart på hæld, og med den følger hvert år et øget antal skilsmisser og parforholdsbrud. Ingrid Ann Watson, du er parterapeut og mærker hver sommer, at flere par går fra hinanden. Hvorfor forholder det sig sådan?

En af grundene er, at man tager sine hverdagsproblemer med på ferie og fejlagtigt tror, at ferien er et magisk sted, hvor alle problemer forsvinder. Men sådan fungerer det ikke. En stor fejl er, at mange ikke sørger for at forventningsafstemme, inden de tager på ferie. Det vil sige, at den ene tager af sted og tænker, at nu bliver det sådan her, mens den anden måske forventer noget helt andet. Og så kommer der konflikter, når den ene eksempelvis har en forventning om, at nu skal man af sted og være så meget sammen som familie som muligt, mens den anden forventer lidt alenetid og gerne vil ned at svømme 20 baner i poolen hver morgen.

Men er ferien ikke netop en tid, hvor man kan opleve lidt af den familieidyl, der måske ikke er tid til i en travl hverdag?

Jo, det tror man. Men det er lidt det samme med alle ferier, at man forventer en idyllisk familiehøjtid og i virkeligheden får et klarere billede af alle de ting, der er galt med forholdet. I sommerferien er det desto værre, fordi ferien er det længere. Måske ved man godt, at man har et problematisk parforhold, men så vælger man ovenikøbet at holde alle tre uger sammen som en familie. Det er en virkelig dårlig idé.

Hvorfor?

Fordi man, hvis ens parforhold skrænter, har brug for tid til at være sammen og tale tingene igennem uden at blive forstyrret af børnene. Typisk tillader man børnene at være senere oppe på ferien, og så er der pludselig endnu mindre voksentid til at få talt sammen. Jeg er derfor fortaler for, at de voksne tager en uge alene på ferie uden børnene. Det har der lige været en stor debat om, og mange mener, at de er helt langt ude, men jeg mener, at det er en god idé.

For det første skal vi ikke bestemme, hvad andre har brug for, og derudover er det sådan, at mange par føler sig presset til hverdag, og så vil de også føle sig presset i ferien, hvor børnene er der hele tiden. Jo mere presset, de voksne er, jo større risiko er der for, at tingene går i hårknude, og man bliver skilt. Derfor er det vigtigt, at man prioriterer at få parforholdet til at fungere, så man også kan få ferien sammen med børnene til at fungere.

Hvad skal man så gøre for at undgå, at forholdet kører skævt i ferien?

Hvis vi taler om den tid, man som forældre er alene, skal man gøre sig klart, at jo flere problemer man har, jo længere tid er der behov for. Der går typisk et par dage, før man finder ind til hinanden og bliver afslappet. Brug tiden på at tale om de ting, der ikke kører, hav noget sex, tag nogle langsomme, dovne morgener sammen. Gå ture, hold i hånd, prøv at finde ind til hinanden. Og tal om forventningerne til den ferie, I skal holde sammen med børnene. Vil I være sammen hele tiden, eller er der brug for tid hver for sig? Hvem står op med børnene hvilke dage? Man er nødt til at tale om det, ellers opstår de opslidende konflikter, og det gælder særligt par med små børn, hvor tingene er mere hektiske.

Hvad så når man kommer hjem fra ferien?

En god idé er at give slip på de vrede ting, også efter ferien. Det nytter ikke noget at komme hjem og være sur over, at den anden bare gjorde som sædvanligt, når du forventede, at vedkommende tog fat. Hvis man er vant til at være den, der tager over, fordi den anden måske arbejder meget til hverdag, så ændrer det sig ikke pludseligt på ferien. Og det kan man blive rasende over, men giv slip på vreden, for den duer ikke. Det er her, forventningsafstemningen inden ferien kommer ind i billedet. Den anden kan ikke regne ud, hvad du tænker, så fortæl, hvad du tænker. Og når I kommer hjem, og der måske har været problemer på ferien, så tal ud om tingene. Hvad kan I gøre for at komme ud af det her, og hvordan får I tingene til at fungere igen.

Giver vi for hurtigt op på hinanden?

Det er svært at svare på. Det er så individuelt, hvornår man giver op, og man kan ikke stå udefra og bedømme andres grunde til at gå fra hinanden. Men jeg kan sige, at folk typisk kommer til mig, når det mere eller mindre er for sent. Jeg kunne godt gå ind for, at man havde 10 tvungne parforholdssessioner, inden man må kaste håndklædet i ringen og lade sig skille. Og at det er ret smart og ikke tabu at gå til parterapi – også før man går i skilsmissetanker. Mange tror, at parterapi er sidste krampetrækning før skilsmissen, men i virkeligheden kan man få nogle redskaber til at undgå skilsmissen, hvis man kommer i god tid. Jo længere man venter, jo hårdere bliver det at vende mønstrene, og jo sværere bliver det for mig at hjælpe.