Efterlønnen må bortfalde

Vi kan ikke fortsætte med at betale fuldt arbejdsdygtige danskere for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er ikke solidarisk, skriver Tove Videbæk, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Det vigtigste argument for at afskaffe efterlønnen er, at vi må tage hånd om de svageste, skriver Tove Videbæk, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti
Det vigtigste argument for at afskaffe efterlønnen er, at vi må tage hånd om de svageste, skriver Tove Videbæk, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Foto: .

ÆRLIGHED VARER længst. Det kunne faktisk godt bruges som overskrift over VK-regeringens plan om at regulere i efterlønsordningen med den hensigt, at den engang i fremtiden skal bortfalde helt.

Denne holdning er absolut ikke ny for Det Konservative Folkeparti. Vi har i meget lang tid presset på for at få andre politikere til at indse, at der ingen vej er uden om dette, når vi vil bevare den danske velfærdsmodel.

Jeg kan naturligvis sagtens se de langt mere behagelige løsninger, oppositionen foreslår – hvis vi bare arbejder 12 minutter mere, millionærskat og tobaksafgifter – alt sammen noget, der klinger godt i mange danskeres øren.

Problemet er blot, at de 12 minutter om dagen eller den ekstra time om ugen jo skal betales. Dette vil pålægge den offentlige sektor en yderligere udgift på 10 milliarder kroner. Samtidig vil den omtalte millionærskat kun indbringe 0,8 milliarder kroner, hvilket er en yderst beskeden del af den samlede skattestigning på 31,5 milliarder kroner, som oppositionen stiller os i udsigt. Det betyder, at resten af de 31,5 milliarder kroner vil blive krævet ind i forskellige skatter og afgifter, som rammer os alle.

Men lad os lige tage den helt forfra! Hvorfor var det, vi fik efterlønnen i 1979? Formålet var at betale nedslidte arbejdere for at forlade arbejdsmarkedet og gøre plads til de mange unge arbejdsløse. Forventningen var, at cirka 20.000 personer ville benytte ordningen.

Men i dag er op mod 140.000 danskere på efterløn. Ordningen er en succes, og det forstår man godt. Imidlertid er vi i den nuværende situation med international finanskrise nødt til at prioritere. Derfor kan vi ikke fortsætte med at betale fuldt arbejdsdygtige danskere for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er ikke solidarisk.

I fremtiden bliver vi i øvrigt også flere ældre og færre unge – helt modsat situationen i 1979. Hver gang fem personer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er der kun fire til at overtage deres arbejde. Derfor vil dette problem med årene bare blive større.

Samtidig vil jeg dog understrege, at de 10-15 procent, som virkelig er nedslidte – de skal naturligvis have mulighed for en form for pension.

Efterlønnen, som den er i dag, koster 16 milliarder kroner hvert år. For dette beløb kunne vi købe tre nye supersygehuse, betale skolegangen for 240.000 skoleelever eller etablere 40.000 plejeboliger – hvert år!

Men når jeg selv skal være helt ærlig, er det vigtigste argument for mig i forbindelse med efterlønnen, at vi må ændre denne, først og fremmest for at tage bedre hånd om samfundets svageste. Det bliver på bekostning af dem, der kan klare sig selv, ja, men jeg mener, at vi bør målrette de offentlige ydelser til de danskere, der har mest behov for hjælp – og ikke strø dem ud i et tyndt lag over os alle.

Tove Videbæk,

folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti,

Birkebæk 10, Brande