Ejendomsretten over gravsteder er altid kirkens

Det er en misforståelse at ejendomsretten til et gravsted er hos de pårørende, skriver dagens debattør.
Det er en misforståelse at ejendomsretten til et gravsted er hos de pårørende, skriver dagens debattør. Foto: Mads Jensen.

To indlæg i Kristeligt Dagblad om omlægning af gravsteder kalder på et par kommentarer. Jeg ønsker ikke at gå ind i den aktuelle sag, men vil gerne kommentere planlægning af fremtidige kirkegårde.

Men allerførst vil jeg rette en misforståelse. Hans Torben Andersen skriver om de efterladte, at de ejer gravstedet, og at ejerforholdet bestyres ved fornyelse samt betaling for vedligehold og grandækning.

Det er ikke rigtigt. Alle gravsteder ejes af kirken, men brugsretten lejes ud til de pårørende ved udstedelse af et fæstebrev. Brugsretten kan fornyes, så længe de efterladte ønsker det og betaler for det.

Dog kan brugsretten bringes til ophør, hvis gravstedets nedlæggelse er nødvendig af hensyn til gennemførelse af en godkendt reguleringsplan for kirkegården.

LÆS OGSÅ: Nu kan døde sende hilsner til pårørende fra graven

Når omlægning overhovedet er nødvendig, skyldes det, at brugernes ønsker og krav over tid forandrer sig. Hvor de fleste førhen ønskede kistebegravelser, er det nu urnegravsteder, der efterspørges, og hvor brugerne ofte før passede deres gravsteder selv, er det nu typisk kirkegårdenes personale, der mod betaling står for vedligeholdelsen.

Ønsket om flere urnegravsteder gør, at vi på Roskilde Kirkegårde løbende foretager omlægninger, men altid efter en nøje gennemarbejdet plan, der får de forskellige områder på vore kirkegårde til at fremstå harmoniske.

For at undgå flest mulige omlægninger, og dermed imødekomme brugerne mest muligt, opererer vi med en meget lang planlægning. Allerede i begyndelsen af 1980erne har vi første gang orienteret om omlægningen på Gammel Vor Frue Kirkegård, og der er siden da løbende til alle brugere i området orienteret om, at området skal omlægges til urnegravsteder i forbindelse med fornyelse af fæstebreve.

En planlægning, der løber længere end de cirka 30 år, der her er tale om, giver ingen mening, hvis man samtidig vil sikre, at kirkegårdene kan efterkomme brugernes ønsker også i fremtiden.

Vi har som menighedsråd naturligvis intet som helst ønske om at genere vore brugere, og heldigvis har kirkegårdenes medarbejdere stor forståelse for det følsomme område, som de opererer inden for. Det betyder normalt en god kontakt til brugerne, så de mange omlægninger er foregået i fuld forståelse med de involverede.