Prøv avisen
Debat

Hvor er de voksne i sagen om delingen af sexvideoer mellem børn og unge?

”Det er efter min mening himmelråbende, at der ikke er dataetik på skoleskemaet ved siden af matematik og idræt. Det er vores ansvar som voksne, at vores børn ikke kommer til skade,” skriver Anna Lykke Lundholm-Andersen i forbindelse med sag om deling af sexvideo. – Model Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Jeg bliver så inderligt vred over, at vi ikke lærer vores børn at gebærde sig på den digitale motorvej. De får intet kørekort – end ikke en sikkerhedssele eller færdselsanvisning, skriver ekspert i databeskyttelse

Over 1000 børn og unge er sigtet i en sag om en sexvideo mellem to unge, som er blevet delt og distribueret vidt og bredt mellem børn og unge på sociale medier. Sagen er ulykkelig for alle parter involveret: De unge, der har medvirket i videoen, som nu er blotlagt uden kontrol over en af de mest intime situationer, et menneske kan være i. Den skam, der følger med. De børn og unge, som ikke har forstået konsekvenserne af at dele videoen videre. De venner, de familier, som er i berøring med sagen og skal håndtere denne meget svære situation.

Børn har seksualitet, og den må og skal de have. I fred! Ligesom vi andre gerne vil have kontrol over vores seksualliv og andres indsigt heri. Sagen er så ulykkelig, fordi dem, der bliver blotlagt, ikke har haft til hensigt, at deres privatsfære skulle overskrides af tusindvis af øjne. Hvad enten delingen har været i ond tro, eller af ren og skær umodenhed, nysgerrighed og manglende forståelse for alvoren.

Og her når min harme og sorg over sagen et kogepunkt. Jeg bliver så inderligt vred over, at vi ikke lærer vores børn at gebærde sig på den digitale motorvej. De får intet kørekort – end ikke en sikkerhedssele eller færdselsanvisning. Børn får ikke de nødvendige redskaber til at kende forskel på rigtigt og forkert, sikkert og usikkert i den digitale verden. Der er ikke skabt de trygge rammer, som er fuldstændig altafgørende for, at børn og unge kan agere frit og trygt og privat på nettet. Også når de deler deres allermest private.

Helt konkret er det efter min mening himmelråbende, at der ikke er dataetik på skoleskemaet ved siden af matematik og idræt. Det er vores ansvar som voksne, at vores børn ikke kommer til skade.

Det handler ikke blot om deling af pornografiske videoer. Det handler om, at vi får skabt en kultur, hvor vi respekterer hinandens privatliv og værner om vores eget. Men hvis børn ikke får at vide, hvordan man gør det, bliver det den kammeratlige opdragelse, der bestemmer, hvad der er i orden, og børn og unge er bare ikke i stand til at overskue konsekvenserne af sådan en deling/distribuering.

Hvis vi kigger på vores egen digitale kultur, voksne imellem, kan man godt forstå, at børn har den opfattelse, at alt er tilladt på nettet. Shitstorms, trusler, hævnporno og helt almindelig, velmenende deling af indhold om andre uden samtykke. Det er kutyme, og det handler, for mig at se, om, at vi i vores begejstring over vores nye verden fuldstændig har glemt at skrive vores kultur og normer bag øret og blive enige med os selv og hinanden om, hvordan det er, vi ønsker, det digitale samfund skal være.

Det er og bliver et meget groft overgreb på andre mennesker, når privatlivet krænkes. Når noget deles uden samtykke.

Når andre mennesker handler med informationer om dig. Børn er særligt sårbare; dels fordi de stadig ”leger” med medierne, dels fordi de ikke kan gennemskue hele arkitekturen bag delingen af indhold og de potentielle risici, der er forbundet hermed, dels fordi de i højere grad er sårbare over for et pres fra kammerater. Deres færden på nettet er særligt sårbar, for digitalt kan et billede, en video, en kommentar eller besked distribueres på ingen tid og uden kontrol over omfanget.

Det handler ikke om, at vi skal udskamme børn og unge for at dele intimitet eller dokumenteret intimitet med dem, de nu engang er intime med. Det handler om, at alle skal være med på, at det private rum er og bliver privat, og at det aldrig er i orden at dele noget privat om andre uden samtykke, medmindre det er i personens egen uomtvistelige interesse.

Men min pointe skal stå klar: Det er os voksne, som skal opdrage til en god digital kultur. Både via uddannelse af børn og unge i institutionerne og inden for hjemmets rammer. Men først og fremmest skal vi være gode rollemodeller og vise, at man altid skal spørge om lov.

Anna Lykke Lundholm-Andersen er ekspert i databeskyttelse og managing partner i Comply by Innovation Lab.