Så er den gal igen. De stakkels eksperter – fred være med dem og deres gode akademikerløn – klynker og piber igen, for de kan ikke forstå radikaliserings-problemet.
Hvorfor konverterer en 15-årig dansk pige til islam og forbereder efterfølgende et terrorangreb mod jøder i København? Hvorfor begår en ung dansker med muslimsk baggrund et terrorangreb i samme by? Hvorfor rejser andre ud i ”hellig krig”? Det kan eksperterne ikke forstå. Det er synd for dem, at de forstår så lidt, at de må famle sig frem i mørket.
Trods 200 milliarder rapporter, undersøgelser, tykke bøger, afhandlinger, kommissioner og forskningsprojekter om social retfærdighed, kriminalitet og radikalisering (og hvordan man kan forebygge sidstnævnte) udgivet kloden rundt samt titusindvis af nye og gamle filosofiske bøger og skriverier om religion, godhed, ondskab, grådighed og uretfærdige magtstrukturer, så ved ”eksperterne” stadig ”for lidt”.
Trods mange dyre konferencer med politikere, ledende forskere og intellektuelle og eks-radikaliserede. Trods den fantastiske og berømmede ”Aarhus-model”. Trods den ihærdige og kostbare indsats fra ph.d.-studerende, postdocs, lektorer, professorer og andre på vores universiteter og højere læreanstalter, som bedriver dyr forskning inden for kriminologi, sociologi, religionsvidenskab, samfundsvidenskab, adfærdspsykologi og meget andet, så ”ved” eksperterne stadig ”for lidt”.
Skal vi hælde nogle flere penge på og håbe, det hjælper på forståelsen?
”Hvad er der galt med verden,” blev den ærværdige G.K. Chesterton engang spurgt om. ”Jeg er,” svarede han. I stedet for at kaste sig ud i velformulerede tanker om grådighed, fattigdom, ulighed eller uretfærdige politiske strukturer satte han – med sig selv som eksempel – fingeren lige på problemet: Mennesket er en falden skabning. Lige siden Adam spiste af det æble, har vi alle fulgt hans vej ud af Paradis og ned i oprør og synd og fremmedgørelse fra Gud og hinanden.
Det er den kristnes klassiske ortodokse forståelse af ”rodproblemet”. Nok så mange teorier og filosofier og avanceret forskning kommer aldrig til at hjælpe os den mindste lille smule alligevel, for så vidt de ikke magter at adressere det vanskelige spørgsmål om menneskets moralske ansvar. Faktisk har de det endda med at gøre tingene værre, for mennesker reduceres så ofte til ”ofre” for omstændigheder.
Heine Strømdahl er ungdomsskolelærer og freelanceresearcher