KRISTELIGT DAGBLAD BRAGTE den 20. september et stort interview med Lars Sandbeck, hvori han formulerede en række teologiske meninger, som man også kan møde i han nye bog De gudsforladtes Gud.
Jeg læste interviewet og skrev så en kronik i avisen den 29. september, hvori jeg kritiserede Sandbecks mange meninger.
Sandbeck har den 2. oktober reageret med en temperamentsudladning af de mere voldsomme og har frakendt mig enhver faglig indsigt og seriøsitet.
Han begrunder sin verbale skraldespand med, at jeg slet ikke har læst hans bog, og derfor ikke kan forstå hans synspunkter. Sandbeck har ret, jeg har ikke læst hans bog hvad jeg i øvrigt heller ikke har påstået. Jeg har, som det fremgår af min kronik, læst interviewet. Og jeg er elementært gået ud fra, at de meninger, Sandbeck her giver udtryk for, kan forstås i den kontekst, de optræder.
Jeg er gået ud fra, at meningerne og argumenterne er Sandbecks egne, og at han selv har formuleret dem, som de står at læse. Jeg er kort sagt gået ud fra, at interviewet udgør en tekst, som man kan forstå i sig selv.
Hvis Sandbeck virkelig mener, at man ikke kan forstå hans synspunkter ud fra interviewet, hvorfor stiller han så op til det? Det er da en pjattet måde at misbruge en avis og dens læsere på.
Jeg har taget Sandbeck alvorligt. Jeg har læst og citeret, hvad han sagde, og så har jeg primært kritiseret hans forståelse af Jesu korsord ifølge Markusevangeliet: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?.
Jeg har over for Sandbecks naturalistisk-psykologiske forestillinger om Jesu følelse af gudsforladthed henledt opmærksomheden på, at ordene er et litterært citat af Salme 22, og at ordenes mening er salmens samlede indhold. Hvad der sandsynliggøres af citatets kontekst hos Markus.
Hertil svarer Sandbeck så: Breengaard lader, som om Jesu gudsforladte råb kun falder i Markusevangeliet. Men i min bog støtter jeg mig til Matthæusevangeliet, for her får vi at vide, at Jesus ikke kun én gang, men hele to gange (til sidst med høj røst) råbte: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?.
Men det står der jo ikke hos Matthæus. Hos Matthæus står, som hos Markus, at Jesus citerer Salme 22 én gang.
Sandbeck har i sit svar til mig med megen skrig og skrål og spark til højre og venstre afsløret, at han har bygget sin bog op på en helt elementær misforståelse. Han kan simpelthen ikke læse en tekst, ja, han kan ikke engang tælle til én.
Lars Sandbeck synliggør på særdeles virkningsfuld måde, at adskillige sen- eller postmoderne teologer ikke tolker teksterne, men blot bruger dem som illustrationer for egne mere eller mindre kvikke fantasier.