Elon Musks køb af Twitter skaber debat: Jeg gjorde det, fordi jeg elsker menneskeheden

Milliardæren Elon Musks overtagelse af Twitter har været en kaotisk og lang proces. I kølvandet på købet er fulgt en international værdidebat om magt, medier og demokrati, skriver Bjørn Thomassen

Milliardæren Elon Musks overtagelse af Twitter har været kaotisk og ført til debat om magt, medier og demokrati.
Milliardæren Elon Musks overtagelse af Twitter har været kaotisk og ført til debat om magt, medier og demokrati. . Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Hvad sker der, når verdens rigeste mand, der opfatter sig selv som en forkæmper for ytringsfrihed, køber et globalt brand, der stræber efter at fungere som planetens digitale mødeplads?”. Således spørger France24 i en stor artikel. Og de er ikke de eneste.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad har Tesla-direktøren, innovatøren og multimilliardæren Elon Musk nemlig købt medieplatformen Twitter. Musks overtagelse af Twitter har mildest talt været en kaotisk og lang proces. Men i kølvandet på købet er fulgt en international værdidebat om magt, medier og demokrati.

Musk erklærer sig som stolt tilhænger af den totale ytringsfrihed. Han lægger ikke skjul på, at en del af formålet med købet af platformen er ønsket om en fri, offentlig debat uden begrænsninger, hvor alle kan komme til orde. ”Al magt til folket,” som han ofte siger.

Blandt andet The Guardian citerer Musk for følgende udtalelse om købet:

”Grunden til, at jeg anskaffede mig Twitter, er, at det er vigtigt for civilisationens fremtid at have en fælles digital plads, hvor en bred vifte af overbevisninger kan debatteres på en sund måde uden at ty til vold. Det er derfor, jeg købte Twitter. Jeg gjorde det ikke, fordi det ville være nemt. Jeg gjorde det ikke for at tjene flere penge. Jeg gjorde det for at prøve at hjælpe menneskeheden, som jeg elsker.”

Kort efter overtagelsen fyrede Musk 70 procent af de ansatte. Blandt de fyrede var den overordnede juridisk ansvarlige, Vijaya Gadde, som havde overvåget Twitters indholdsmoderering og sikkerhedsindsats rundt om i verden. Musk opløste også bestyrelsen.

På papiret er han nu kun ansvarlig over for sig selv. Mange medier, deriblandt The Washington Post, udtrykker bekymring for, om Twitter kan forblive en platform, hvor brugere kan føle sig trygge og respekterede, og hvor hadtale og misinformation har konsekvenser. Som bekendt blev tidligere præsident Donald Trump bandlyst fra Twitter, efter han ifølge mange var med til at opildne til stormen på kongressen den 6. januar 2021 og vedvarende påstod, at valgresultatet var falskt. Mange af Trumps tilhængere håber nu på gendannelsen af hans profil.

Fra sin egen konto blandede Musk sig straks efter købet i det amerikanske valg med følgende tweet til sine mere end 110 millioner følgere:

”Til uafhængigt-sindede vælgere: Delt magt begrænser de værste udskejelser til begge sider, så set i lyset af, at der er en demokratisk præsident, anbefaler jeg, at man stemmer for en republikansk kongres”, skrev Musk på Twitter.

Det var første gang, en leder af en af de store medieplatforme valgte så eksplicit side i et amerikansk valg.

En del brugere har i protest lukket deres Twitter-konto, men for mange virksomheder er der bare ikke noget plausibelt alternativ. En del brugere er blandt andet bekymrede for, om racistiske udtalelser nu får lov at florere frit.

Som en ung sort kvinde, grundlægger af et online rekrutteringsfirma siger til The Christian Science Monitor:

“Før Elon (Musk, red.) tog over, følte jeg, at holdet arbejdede på at gøre Twitter til en mere sikker platform, og nu er holdet væk. Jeg er både ked af det og bekymret for Twitter, både for medarbejderne og også brugerne.”

Italienske Italia Oggi ser også grund til bekymring:

”Ejeren er skiftet og forbereder sig på at definere mindre restriktive regler. Det sociale netværk er blevet til den offentlige arena, der skal forsvares. Ikke længere en privat platform med sine egne regler, men en offentlig plads under angreb, der kan udvikle sig til en hadfabrik. Disse diskussioner afslører endnu en gang, at sociale platforme ikke er en direkte form for kommunikation uden mediering. Tværtimod. De kan også fungere som medie ved at udvælge det indhold, der kan publiceres, og det, der skal skjules.”

Og netop denne skjulte form for mediering er et problematisk aspekt af den magt, som sociale medier udøver.

Onlinemagasinet Agenda Digitale stemmer i, men sætter også debatten i et større perspektiv:

”Elon Musk, men også Mark Zuckerberg, Jeff Bezos og mange andre, er ikke visionære helte, men røverbaroner og skruppelløse iværksættere over for forbrugere, institutioner og medarbejdere forvandlet til løsarbejdere. Det er på høje tid at forstå den skade, de gør på frihed og demokrati.”

France24 er enige i, at debatten om mediemagt og demokrati ingenlunde kun vedrører Musk og Twitter:

”Musks ufiltrerede, uregulerede tilgang til techindustrien gør ham på ingen måde til en, der stikker ud. Facebook, som også ejer Instagram og Whatsapp, modstod i årevis at tage noget som helst ansvar for spredningen af ​​desinformation. Hvad med Google og Kinas Tik tok, for blot at nævne nogle få andre?”.

Debatten er kun lige begyndt.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.