Prøv avisen

Elsk din eks med Søren Kierkegaard: Undgå at ende som levende død

Søren Kierkegaard kan lære os noget om, hvordan man kommer sig over sin eks, skriver Ole Aagaard Olsen. Foto: Kristoffer Juel Poulsen./

Du kommer dig over at blive forladt af din elskede, ved at du nægter at beklage dig, skriver Ole Aagaard Olsen

Næst efter vores børns sygdom og død ser jeg som psykolog og parterapeut sjældent så megen lidelse, så megen vrede og raseri i kærligheden som hos den, der uforvarende er blevet forladt.

Men når du bliver forladt, så kommer du dig ikke over det ved at blive vred og rasende hadefuld, kan vi lære af Søren Kierkegaard. Her skal ikke skrues ned for kærligheden, her skal skrues op.

Som forladt mister du mest, ja, Kierkegaard ville sige, at du mister alt, hvis du vælger at af-elske din eks. Når du af-elsker nogen som helst, hvad enten det så er Hitler eller din eks, så af-elsker du nemlig også dig selv.

Det er det, som det betyder, når Kierkegaard siger, at du skal elske din næste som dig selv. Når du af-elsker din eks, så af-elsker du også dig selv, fordi du blokerer dig selv fra den kærlighed, som du er. Den kærlighed, der var der før dig, og som er den samme kærlighed i dig og i Hitler og i din eks. Den kærlighed, der er der evigt efter jer, og som er al tings og alle tiders opretholdende væren, uden hvilken vi og intet jordisk var.

LÆS OGSÅ: Kierkegaard og meningen med døden

I Israel har jeg lært af nu afdøde holocaustoverlever Trudi Birger, at de jøder, der klarede sig godt efter Hitler, de jøder, der overlevede med kærligheden og dermed med livet i behold, var dem, der ikke brugte de tilbageblevne kræfter på at anklage og fordømme Hitler og de andre tyskere. Dem, der i stedet for sørgede sig igennem deres tab. De klarede sig godt, fordi de undgik at ende som levende døde.

For Trudi Birger var det vigtigt, at hun som rollemodel for sine børn ikke tillod sig selv offerrollen. Noget, som Trudi selv havde lært af børnenes mormor. At se sig selv som ofre, som svage, som nogen, der kunne gå under, dét skulle tyskerne bare ikke have.

Kærlighed beklager sig ikke, siger Kierkegaard i Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. I sagens natur kan der ikke opstå noget at beklage sig over i betingelsesløs kærlighed. Det er under ingen omstændigheder det samme, som at du skal gå efter at blive din elskedes eller nazisternes dørmåtte, men det er det samme som kærligheden.

Du har ikke og du skal ikke have kontrol over, om din elskede forlader dig. Kærligheden kan ikke leve i et bur. Her må lakmusprøven vel for øvrigt være, at hvis din kærlighed virkelig er kærlighed, så sender du vel din elskede i favnen på din rival med et kærligt klap bagi? Jeg mener, når nu det er det, som din elskede helst vil? Der bliver så selvfølgelig en tom plads i dobbeltsengen, men kærligheden den er i din side af sengen.

Hvis du vil føle dig elsket, så må du selv elske. I den forstand kunne du sætte dig selv til side i en grad, så du kunne leve godt på en øde ø med din elskede i hjertet, siger Kierkegaard i Kjerlighedens Gjerninger.

Du kommer dig over at blive forladt af din elskede, ved at du nægter at beklage dig. Ved at du igen og igen og i passende doser flytter din opmærksomhed fra din hjernes fortælling om svigt, fra selvmedlidenheden og offerrollen oppe i hovedet, ned i kroppen og mærker smerten.

Bliv så i smerten. Sig ja til den. Spørg ikke om, hvornår foråret kommer. Vær bevidst om at trække vejret imens. Det får med sikkerhed smerten til at klinge af på et tidspunkt. Det er sådan, at jeg som psykolog traumebehandler med for eksempel den behandling, der betegnes EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing, red.). Du skal mærke og ikke angribe den tomme plads i sengen af dig.

Om du slet ikke må beklage dig? Jo, jeg tror, at det er sundt og godt, at du i starten, når du lige er blevet forladt, giver dig selv lov til at gå i gulvet. Trudis far blev myrdet af tyskerne og selvfølgelig var hun gal over det. Også gal på Gud.

Så i boksebilleder: Gå bare i gulvet og tag tælling, mens du sunder dig. Beklag dig så, mens du er i gulvet, men bliv ikke dernede. Du skal op igen for at erobre ringen og kærligheden. Dén kontrol har du.

I min værktøjskasse har jeg et redskab til at af-elske. På hypnotisk vis forstørrer jeg din eks fejl og mangler og svigt, indtil du kaster op i min papirkurv og hader. Igen og igen. Det af-elsker med garanti, eller du får pengene tilbage.

Men efter at jeg har opdaget, at værktøjet risikerer at gøre mine klienter dårligere til at elske og blive elsket, at redskabet risikerer at gøre dem til levende døde, bruger jeg det ikke gerne. Bliver du forladt, så gør i stedet, som Søren Kierkegaard siger. Du skal ikke af-elske. Du skal heller ikke blive neutral. Du skal elske.