En af martyrerne i det 20. århundrede

Helt med rette er Kaj Munk udpeget til en af det 20. århundredes martyrer og mindes som sådan i martyrkapellet i Strängnäs Domkirke i Sverige på linje med blandt andre Dietrich Bonhoeffer, skriver præst

Strängnäs Domkirke, hvor Kaj Munk miondes i martyrkapellet. -
Strängnäs Domkirke, hvor Kaj Munk miondes i martyrkapellet. -. Foto: wikimedia commons.

Debatindlæg af Carl P. Behrens, præst, cand.theol.

Det nye år 2014 indledes i dag med en mindegudstjeneste i Københavns Domkirke, hvor 70-året for nazisternes drab på digterpræsten Kaj Munk fra Vedersø bliver mindet. Det er ganske udelukket, at stjernen fra Vedersø vil dø, fordi Kaj Munks liv og forfatterskab har sat sig så dybe spor i den danske folkesjæl, at de hverken kan eller skal udslettes.

Tænk blot på det lille digt fra Anden Verdenskrig: Der skinner et lys fra en stjerne/igennem natten herned,/ Der lyder en tone fra himlen/ til jorden om fred om fred.

Det var dog alt andet end fred, at præsten fra Vedersø ville med sit liv. Han kæmpede for liv og sandhed og vil aldrig blive glemt for de berømte ord til hofjægermesteren: Aldrig, aldrig, aldrig spørge om det nytter blot om det er sandt!. Det giver ekko ind i den danske folkekirke anno 2014, hvor man hører om menighedsråd, der har aflyst gudstjenesten på den højhellige juledag Kristi fødselsdag! Med den meget enkle og klare begrundelse: Der kommer alligevel ikke nogen en julemorgen!.

Året har budt på en dødsens alvorlig trussel mod helt centrale dele af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. Menigheder er blevet splittet og atomiseret på grund af et meningsløst ritual, som er presset ind over en kirke, som aldrig har set nødvendigheden af at indføre ubibelske ritualer i den danske folkekirke. Det har kostet dyrt, og vi hører endnu i vore øren Kaj Munks ord fra Københavns Domkirke den 5. december 1943: Thi et kristent folk, der sidder dådløst hen, når dets idealer trampes under fode, slipper forrådnelsens kræft ind i sit sind, og Guds vrede sænker sig over det.

Helt med rette er Kaj Munk udpeget til en af det 20. århundredes martyrer og mindes som sådan i martyrkapellet i Strängnäs Domkirke i Sverige på linje med blandt andre Dietrich Bonhoeffer. I kampen mod nazismen skrev Kaj Munk Smeltediglen, og Dietrich Bonhoeffer, som allerede i 1938 blev anholdt af Gestapo i Berlin, skrev: Konfirmander i dag er som unge soldater, der drager i krig, Jesu Kristi krig mod denne verdens guder. Det er en krig, som kræver hele livet som indsats. Skulle Gud, vor Herre, ikke være denne indsats værd?.

Omtrent sådan kunne Kaj Munk selv have sagt til kollegaen K.L. Aastrup, da denne afholdt provstikonvent den 2. januar 1944 i Husby præstegård, ved hvilken lejlighed han ihærdigt opfordrede Kaj Munk til at tage med sig til Sverige, fordi han havde fået at vide, at Gestapo var på vej.

Men den kaldsbevidste Munk ønskede at blive på sin post. K.L. Aastrup nåede dog kun til Vejle, da han to dage senere blev ringet op af sin hustru, som anmodede ham om at komme tilbage til Vedersø, så han kunne forestå andagten, når kisten med Kaj Munk ankom fra Silkeborg.

Carl P. Behrens, præst, cand.theol.,Soldalen 12, Gårslev,Børkop