Prøv avisen

En dansk tradition for frie skoler krakelerer

Der er en reel risiko for, at en del skoler må dreje nøglen om, og hvis ikke, kan man være sikker på, at forældrebetalingen vil stige til et niveau, der udelukker en meget stor gruppe forældre fra at vælge en idébåren, fri skole, skriver dagens debattør. Foto: Jens Nørgaard Larsen,

De frie skoler er trængte. Det øger risikoen for, at de bliver for en eksklusiv gruppe borgere, skriver Torsten Johannessen, der er formand for Grundtvigsk Forum

DEN frihedslovgivning, der er grundlaget for oprettelsen af de frie skoler, er for tiden under stærkt pres. Og det endda fra politiske partier, der altid har rost sig af at være denne lovgivnings fædre. Det er ganske uhørt, og tiden er inde til at sige fra.

Det gælder de helt ekstraordinære økonomiske forringelser i de kommende år, der begrundes med landets økonomiske situation.

Naturligvis skal der spares – også på friskoler og efterskoler. Men de massive besparelser, der nu pålægges skolerne, suppleres af det vilkår, at også folkeskolens besparelser i de kommende år slår igennem på de frie skoler, idet tilskuddet til de frie skoler procentuelt følger folkeskolens udgiftsniveau. Altså en dobbelt besparelse.

Der er en reel risiko for, at en del skoler må dreje nøglen om, og hvis ikke, kan man være sikker på, at forældrebetalingen vil stige til et niveau, der udelukker en meget stor gruppe forældre fra at vælge en idébåren, fri skole.

Dermed er der fare for, at vi får en fri skole kun for en eksklusiv gruppe borgere. Bag den forholdsvis høje statsfinansiering af de frie grundskoler i Danmark ligger en væsentlig pointe: De frie grundskoler skal være for alle og ikke kun for dem, der har råd.

Hvad specielt efterskolerne angår, må man undre sig over regeringen inkonsekvens. Denne skoleform er den største danske undervisningsmæssige succes i mange herrens år. En skoleform, der i den grad tager hånd om nogle af de unge, der er kørt træt i folkeskolen og derfor ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at der er en bred rekruttering af elever fra alle befolkningslag. Det forekommer fuldstændigt i strid med regeringens kraftigt profilerede uddannelsespolitik.

ET ANDET FORHOLD, der i den grad svækker idéen om det frie skolevalg er en lang række tiltag med det mål at kontrollere og styre de frie skoler, hvad angår form og frem for alt indhold. Denne udvikling har stået på i en årrække, og skoleforeningerne har slået sig i tøjret, men har til nød accepteret de politiske vilkår.

Tilsynet er over årene blevet strammet og har i stigende grad umyndiggjort forældrene og frataget dem retten til at tage ansvaret for deres børns skolegang. Forældretilsynet med de frie skoler er langt hen ad vejen afløst af offentlig kontrol, der ikke kun omhandler skolernes faglighed, men også om deres demokratiske sindelag.

Krav om, at den frie skole på alle niveauer skal leve op til folkeskolens faglige krav, er strammet til, så den pædagogiske og indholdsmæssige frihed er vanskeliggjort. Alt bliver kontrolleret. Det kommer i dryp. Seneste tiltag er muligheden for, at undervisningsministeriet kan pålægge en fri skole de nationale test, hvis embedsværket finder, at skolen ikke klarer sig tilfredsstillende, også selvom det strider mod skolesynet.

De frie skoler har som grundlag ansvarsfulde forældre, der gerne påtager sig det fulde ansvar for deres børns skolegang. Her har forældre mulighed for at finde sammen om et skolesyn, der er i overensstemmelse med deres livssyn eller giver dem mulighed for at indrette undervisningen, så alternative pædagogiske idéer nyder fremme.

Vi er ved at sælge ud af væsentlige nationale værdier. Er det friheden til at vælge, der dybest set er en torn i øjet på det danske demokrati?

Giv de frie skoler friheden tilbage. Giv dem frihed, hvad angår form og indhold, og anstændige økonomiske vilkår. Det ønske skal ses i lyset af tilliden til, at forældre – hvis de får mulighed for det –i høj grad tænker på de forpligtende fællesskaber, hvorfor deres indstilling til skolen også rækker til social og samfundsmæssig ansvarlighed.

Torsten Johannessen er formand for Grundtvigsk Forum