Prøv avisen
Debat

36-årige Kathrine: Skulle vi ikke lade folk passe deres biologiske ur selv?

Hver gang folk fortæller mig, at jeg skal til at få børn, så er det ikke en overraskelse. Jeg ved det godt. Jeg har godt opdaget, jeg ikke har et barn, og jeg glæder mig til at få det en dag, men der er nogle gange langt fra håb til realitet, skriver Kathrine Juhl. Modelfoto Foto: Nima Stock

Jeg får at vide, jeg er for kræsen. Samfundet har mange meninger om, hvorfor jeg hverken har kæreste eller barn, og hvornår jeg skal have det. Mine elever siger, at min fødemaskine snart går i stykker, skriver Kathrine Eila Juhl

JEG ER 36 ÅR. Det er tirsdag. Jeg er på vinterferie i Jylland og bliver opvartet som et barn. Jeg læser Kristeligt Dagblad, drikker kaffe, og efter en trist samtale om Danmarks såkaldte integrationspolitik, kan jeg ikke komme højere op på den indre Richterskala. Indtil jeg læserSissel Vinthers debatindlæg om førstegangsmødre ”Stop egoshowet og få børn tidligere”.

Jeg glemmer verdens tilstand og lader mig rase et øjeblik, helt egoistisk. For det er jeg. Ego jeg er. Jeg mener, alle handlinger er egoistiske. I mange år, ja, før Sissel blev født, har mennesket kæmpet for at få mad til sig selv, ren egoisme. Kvinderne skulle gå hjemme, og parforhold handlede ikke om lidenskabelig kærlighed, men om at overleve og give liv. Men lad nu samfundsudviklingen ligge.

Jeg læser videre. Mit liv har været et stort fedt egoshow. Jeg antager, Sissel skriver til mig, for jeg er 36 år og barnløs. Og fuldtidsegoist. Det er et stort fedt egoshow. For sådan er livet. Og de små børn, vi skaber, er en del af showet. Hvem kan vinde den store forældrekonkurrence på de sociale medier? It’s only love. Nogle andre har sværere ved kærligheden.

Undskyld, Sissel. Undskyld, jeg har levet i min lille drømmeverden. Du har lovet mig, at jeg vil ærgre mig over, hvor meget jeg skal arbejde for at få en husleje dækket, når jeg får børn. Det har jeg slet ingen idé om – jeg bor i en andel på Nørrebro. Jeg har vist også en budgetkonto, men det har jeg ikke tid til at tænke over, for jeg skal realisere mig selv i et fitnesscenter og i Røde Kors. Helt egoistisk, det giver mig så meget igen. Jeg har så travlt med at pudse min glorie, at jeg næsten ikke har tid til at færdiggøre dette svar til dig.

Lad mig drøne direkte til pointen: Jeg er egoist og har lavet mange forskellige ting i livet – jeg har rejst, spillet i band, skrevet noveller, gået til kickboksning, været på kur, drukket mig stiv og lavet fejl. Men ved du hvad? Jeg har ikke haft en kæreste i mange år. Jeg er bruger af datingmarkedet, men kærligheden er ikke altid ligetil.

Jeg har sejlet for længe i min offersovs og har haft ondt af mig selv. Det har ikke givet flere kærester. Jeg får at vide, jeg er for kræsen. Samfundet har mange meninger om, hvorfor jeg hverken har kæreste eller barn, og hvornår jeg skal have det. Mine elever siger, at min fødemaskine snart går i stykker.

Hver gang folk fortæller mig, at jeg skal til at få børn, så er det ikke en overraskelse. Jeg ved det godt. Jeg har godt opdaget, jeg ikke har et barn, og jeg glæder mig til at få det en dag, men der er nogle gange langt fra håb til realitet.

Hånden på hjertet: Det handler hverken om selvrealisering, datingapps eller planlægning. Det handler om livets tilfældigheder. Ifølge islam er vores liv forudbestemt, men vi står frie til at vælge. Jeg er ikke muslim, men jeg tror, der er en mening med, hvordan vores liv arter sig. Mennesket er ikke herre over alt. Jeg kan ærgre mig over, jeg ikke har fået børn, og du skriver, jeg vil ærgre mig, når jeg får dem. Samtidig skriver du dog, at det afgørende for en god mor er overskud. Hvilket næppe er aldersafhængigt.

Helt ærligt: Skulle vi ikke lade mennesker passe deres biologiske ur selv?

Jeg drikker min kaffe færdig og vender så småt tilbage til verdens problemer.

Kathrine Juhl, lærer ved Bernadotteskolen i Hellerup.

Andre læser lige nu